Viden om fugle

Tekst og foto: Jens Jørgen Andersen

Der er for første gang med sikkerhed fundet ynglende Fiskeørne i Thy.
Efter flere år med mulige ynglefund, er det endelig lyk­kedes med sikkerhed at få to flyvefærdige unger på vin­gerne et sted på Naturstyrelsens arealer i Thy.

Af redekoordinator Gunnar Hansen

Det har været et godt år for Havørnene i Nordjylland. I efterårsmånederne september-december blev der re­gel­mæssigt set 10-14 Havørne på en gang ved Vejlerne og ørnene yngler nu omkring ti steder i Nordjylland ud af den danske bestand på ca. 100 par.

Tekst og foto: Henrik Haaning Nielsen
DOF Nordvestjylland inviterede søndag den 9. januar 2022 til en koordineret optælling af Sortgrå ryle, Stenvender og Skærpiber på Thys kyst. Det er første gang nogensinde at fuglene på samtlige høfder og moler i området (Fra Agger til Vigsø) blev optalt samme dag. 15 deltagere havde meldt sig til optællingen, heraf bl.a. et hold på fire fra Himmerland og en fra Lemvig.

– finderberetning og artsbestemmelse

Af Mogens Neergaard og Simon S. Christiansen
Redigeret af Esben Sloth Andersen
Iberisk Gransanger (Phylloscopus ibericus) er for første gang observeret i Nordjylland. Mogens Neergaard, der opdagede fuglen, har skrevet følgende finderberetning: Den 12. maj 2018 var jeg i Skagen for at kigge på træk. Generelt var det lidt kedeligt. Derfor ville jeg tage lidt tidligere hjem (Hjallerup) og på vejen lave et pitstop. Jeg vaklede mellem et pitstop i Jerup eller ved Tversted Søerne. Heldigvis valgte jeg sidstnævnte.

Af Henrik Møller Thomsen
I 2002 blev Sangsvanen for første gang i historisk tid fundet som dansk ynglefugl i en mose ved Hedegårde i Vesthimmerland. Der havde dog i firserne og halvfemserne været to par udsatte fugle på Sjælland (Grell 1998).

Af Henrik Møller Thomsen
I skrivende stund er feltdelen af Atlas III endnu ikke afsluttet, men allerede nu er der grund til at konstatere, at en stor og koncentreret indsats i Nordjylland har givet et flot resultat. Da projektet endnu ikke er afsluttet og bearbejdningen af data ikke er tilendebragt, skal tal og konklusioner i det følgende tages med forbehold.

Af Anders Brinkmann
2017 blev året, hvor store antal finker søgte mod Danmark i deres desperate jagt på føde. Først ankom Lille Korsnæb i rekordhøje antal, så fulgte Stor Korsnæb, og endelig væltede det afsted med flokke af Gråsisken (typen Stor Gråsisken).

Af Lars Mogensen
Havørnen er en af vores mange arter af rovfugle, som har lidt under en skånselsløs forfølgelse helt tilbage fra sidste halvdel af 1600-tallet. Men især perioden fra midten af 1800-tallet og mange år frem var afgørende for Havørnens skæbne her til lands. Havørne havde dengang ry for både at tage nyfødte lam, gæs, ænder, høns og andre husdyr.

Af Esben Sloth Andersen
Forfatteren til denne artikel sad den 7. maj 2016 på Storeklit syd for Skagen og kiggede på trækkende rovfugle, da Anders Horsten fra Rold Skov Gruppen på Facebook meldte ”INVASION!!!”. Den dag havde han observeret syngende Vendehals to steder i Rold Skov, og siden den 4. maj var der på Facebook og i DOFbasen blevet indmeldt flere andre observationer.

Af Jan Tøttrup Nielsen
Da der er en tydelig konkurrence mellem Duehøg og Ravn med hensyn til valg af redehabitat, har jeg i forbindelse med mine duehøgeundersøgelser (1977-2017) også optalt ravnebestanden i det 2417 km2 store undersøgelsesområde ”Vendsyssel”, for at se hvor stor en betydning denne konkurrence har på bestanden af henholdsvis Duehøg og Ravn.

Af Henrik Møller Thomsen og Svend Erik Mikkelsen
Tredje atlasår er veloverstået med god aktivitet i Nordjylland. Der er i rapportens område indtastet i alt 13.472 observationer af ynglefugle, og i de tre år er der i skrivende stund indtastet 58.180 ynglefund ud af samlet fra hele landet 294.669 indtastninger, hvilket er et rigtigt flot resultat.

Af Jan Tøttrup Nielsen
I Fugle og Dyr i Nordjylland 2008 skrev jeg en oversigt over mine glenteundersøgelser i undersøgelsesområdet Vendsyssel (2417 km2). De efterfølgende otte år har medført mere viden om glentens situation i området. Glenten ynglede første gang i 1991, efter 85 års fravær, og allerede året efter var bestanden på tre par (se fig. 1). I perioden 1993-2003 lå bestanden dog årligt kun på 1-3 par, og først herefter begyndte der at ske noget. I 2016 nærmest eksploderede bestanden og hele 27 par ynglede i området. Billedet er fra 28. juni 2016 og taget af Carsten Krog Pedersen.

Tekst og illustrationer: Jens Gregersen

Hirsholmenes ynglefugle har meget tidligt vakt opmærksomhed. Det var kendt at Rovternen ynglede indtil begyndelsen af 1900tallet. Dengang var øerne befolket, og der har med garanti været et stort pres på ynglefuglene.

De første ornitologer, der kom til Hirsholmene, var folk fra Dansk Ornitologisk Central, udsendt af Peter Skovgaard. De foretog nogle af de første optællinger i 1920erne. Særligt de store kolonier af Splitterner blev beskrevet. De ynglede på flere af de ubeboede øer. Det blev bemærket, at mange af ynglefuglene ynglede sent. Sandsynligvis var årsagen, at man dengang havde sat indsamling af æg i system. Det var en almindelig praksis mange steder på den tid.

Landsvale er nu placeret i midten af hvad der tidligere kaldtes "sangerne". Harbosletten 14/9-15 foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Af Esben Sloth Andersen

Det siges at ”forandring fryder”. Men de fleste fuglefolk bryder sig næppe om den forandring af artsrækkefølgen, der introduceres i denne udgave af Nordjyllands Fugle. Vi har nemlig gennem mange år vænnet os til en meget anderledes og tilsyneladende urokkelig systematik.

Taigasædgås - foto: Hans Henrik Larsen

Af Ole Roland Therkildsen
En lille bestand af Taigasædgæs, der yngler i det nordlige Skandinavien, overvintrer hvert år i Lille Vildmose. I kuldeperioder kan dele af bestanden trække til Nørreådalen og området omkring Tjele Langsø. Da der generelt mangler viden om de Taigasædgæs, der forekommer i Danmark har Naturstyrelsen finansieret et projekt, der skal indsamle viden til understøtning af forvaltningen af bestandene. Projektet har bl.a. til formål at afgrænse delbestandene af de danske Taigasædgæs, forbedre bestandsopgørelserne, udarbejde overlevelsesanalyser og indsamle viden om bestandens reproduktion samt dens habitatudnyttelse. Projektet skal bidrage til en international forvaltningsplan for Taigasædgæs.

Tekst og fotos: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk

Om Kortnæbbet Gås’ tilstedeværelse i Nordjylland i tid og rum

Vi lever i en tid med stor dynamik i fuglebestandene – tænk bare på arter som Skestork, Trane eller Havørn – situationen i dag minder meget lidt om situationen for 20-25 år siden.
Generelt har der også været stor fremgang hos næsten alle gåsearter. Et af de bedst dokumenterede tilfælde er Kortnæbbet Gås, og i denne artikel kigger jeg specifikt på situationen i Nordjylland.

Den sidste unge der forlader reden. foto: Jan Tøttrup Nielsen

Af Jan Tøttrup Nielsen

I 1976 startede jeg mit duehøgeprojekt i Vendsyssel, og undersøgelsen fortsætter foreløbig frem til 2017. Området dækker 2417 km2, hvilket er ca. ¾-del af Vendsyssel. Fra og med 1977 regnes med en årlig dækning af bestand og produktion på 95-100 %.

Kongeørnunge, Tofte Skov foto: Anton Thøger Larsen

Af Tscherning Clausen

I ynglesæsonen 2013 ynglede der både et havørnepar og et kongeørnepar i Tofte Skov i Østhimmerland. Begge par havde ynglesucces, idet Havørnene fik tre unger og Kongeørnene fik en unge på vingerne til trods for, at afstanden mellem de to ørnereder blot er ca. 2½ km.

Af Palle A.F. Rasmussen

Denne rapport omhandler overvejende optælling af ynglefugle i naturgenopretningsområdet mellem Høstemark Skov i nord og Lillesø i syd. Optællingsområdet var mod øst afgrænset af Møllesøvej og mod vest af Ny Høstemarksvej. Optællingerne er primært gennemført af undertegnede i perioden marts til juli. I alt blev området besøgt 36 gange i ovennævnte periode med det primære formål at optælle ynglefugle, herunder registrering af de nataktive arter. På 28 af besøgene er der således gennemført natlytning. Fordelingen af besøgene var følgende, med tidsforbrug i timer nævnt i parentes: marts 5 (31), april 7 (63), maj 11 (118), juni 8 (54) og juli 5 (37).

Af Jens Gregersen

Ud for Frederikshavn i en afstand på cirka 7 km i nordøstlig retning ud i Kattegat ligger Hirsholmene. Øgruppen, der samlet er på omkring 45 hektar, består af en række øer som Hirsholm, Græsholm, Tyvholm, Kølpen og Deget samt en del mindre holme og sandbanker. Der er på øerne et specielt fugleliv, men der foretages kun i begrænset omfang observationer af ynglefugle og trækgæster.

I dagene 25. og 26. maj 2012 foretog Jens Gregersen ynglefugleoptælling på Hirsholmene – der er dog ikke optalt ynglefugle på Deget i 2012. Materialet er suppleret med bidrag fra Kjeld T. Pedersen og Jens Klingenberg.