Sjældne og fåtallige ynglefugle

Antallet af artikler er blevet omfattende. Derfor er artiklerne nu udstyret med tags for at give et bedre overblik over artiklerne.
God læselyst. 

Af Ulf M. Berthelsen & Thomas Bregnballe

Projekt Dværgterne i Danmark, der udføres under Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, har igennem en årrække ringmærket både voksne ynglefugle og unger. Formålet er at indsamle viden, der kan medvirke til, at vi i Danmark får en effektiv og vellykket forvaltning af denne trængte fugleart.

Tekst og fotos: Lars Bo Jacobsen

Mange af de arter, der lever i tilknytning til landbrugsarealerne, er gået tilbage i de seneste årtier. Kirkeuglen, som er tilknyttet landbrugsarealerne, er også gået tilbage i antal i det meste af det nordvestlige Europa, inklusive Danmark. Her er bestanden tæt på at uddø. Kirkeuglen har været den almindeligste ugle i Jylland op til 1950-60erne, men især fra 1970erne er bestanden faldet fra måske 1000 par til 13 par i Danmark (Jylland) i 2020.

Af Jan Tøttrup Nielsen

Kongeørnen yngler i Danmark fortsat kun i Nordjylland og har i alt ynglet på syv forskellige lokaliteter i perioden 1998-2020. I 2020 ynglede der fem par og på en sjette lokalitet er kun hannen tilbage. Bestanden i Danmark klumper sig sammen, og i Lille Vildmose, som var den første ynglelokalitet i Danmark, yngler der nu tre par i et område på 73 km2.

Tekst og foto: Jens Jørgen Andersen

Der er for første gang med sikkerhed fundet ynglende Fiskeørne i Thy.
Efter flere år med mulige ynglefund, er det endelig lyk­kedes med sikkerhed at få to flyvefærdige unger på vin­gerne et sted på Naturstyrelsens arealer i Thy.

Af Anton Thøger Larsen

Først vil jeg indlede med at sige tak til Nordjyllands­vær­ket for deres store interesse og fine samarbejde omkring "deres" Vandrefalke.

Det har især været Flemming Ahlmann og underteg­nede, der har fulgt falkene, og vi har endda, efter at have væ­ret oppe til en lille prøve, fået lov at bevæge os rundt på værket, selvfølgelig iført det lovpligtige sik­ker­heds­ud­styr.

Af Jan Tøttrup Nielsen
Antallet af ynglende Kongeørne i 2019 er som i 2018 fem par, men derudover er der et nyt par under etablering, dog uden at yngle i år. Men 2019 skulle vise sig at blive et meget spændende år – et år med mange udfordringer.

Følgende personer: HAC, TC, TL, EFJ, FA, ATL har ud­over jeg selv bidraget med mange oplysninger om yng­le­sæsonen 2019.

Af Anton Thøger Larsen
Laver man et opslag under Vandrefalk i bogen ”Nordjyllands Fugle – deres yngleudbredelse og trækforhold”, redaktion Anders Pape Møller, udgivet i 1978, kan man læse følgende: ”Vandrefalk status: Sjælden trækgæst og meget sjælden og uregelmæssigt forekommende vintergæst. Tidligere meget sjælden ynglestrejf- og yngletrækfugl.”

Af Henrik Møller Thomsen
I 2002 blev Sangsvanen for første gang i historisk tid fundet som dansk ynglefugl i en mose ved Hedegårde i Vesthimmerland. Der havde dog i firserne og halvfemserne været to par udsatte fugle på Sjælland (Grell 1998).

Tekst & fotos: Jan Tøttrup Nielsen
I 1992 stødte jeg for første gang på Stor Hornugle i Vendsyssel. I forbindelse med et tjek af en spurvehøgelokalitet 28/5, sås en Stor Hornugle i en bevoksning ved Vennebjerg Kirke. Den havde holdt til/rastede i bevoksningen i nogle dage. Der var 4-5 gylp og ekskrementer under siddetræet og en lille fjer. Lokaliteten blev tjekket en uges tid senere, men uden at finde nye spor af uglen.

Af Mette Hesselholt Henne Hansen
-en personlig beretning fra et grønt partnerskab, der forsøgte at bremse tabet af Danmarks mindste ugle.
Dér sad den. Preben Pedersen pegede den ud for mig: På hjørnet af en rusten, udtjent harve i Himmerland, nær ved leddet til en græsmark med køer.

Af Esben Sloth Andersen
Forfatteren til denne artikel sad den 7. maj 2016 på Storeklit syd for Skagen og kiggede på trækkende rovfugle, da Anders Horsten fra Rold Skov Gruppen på Facebook meldte ”INVASION!!!”. Den dag havde han observeret syngende Vendehals to steder i Rold Skov, og siden den 4. maj var der på Facebook og i DOFbasen blevet indmeldt flere andre observationer.

Af Henrik Haaning Nielsen
I weekenden 2-3. april afholdte Carsten Krog Pedersen og jeg et fotokursus for en gruppe interesserede i Vejlerne. På vej til vores lejr, tidlig morgen, i sydenden af Selbjerg Vejle, så vi to Sølvhejrer, der sammen fløj ud af den skov, hvori der befinder sig en fiskehejrekoloni. Vi blev hurtigt enige om, at det var et syn, der skulle følges op på. Samme aften kunne vi fra vores lejr opleve, hvordan tre Sølvhejrer fløj ind i skoven på ny.

Af Henrik Nyrup
Karmindompappen har i Danmark en kort historie. Fra første ynglefund i 1972 på Christiansø til i midten af 1990’erne at have en landsbestand på 200-250 ynglepar, og til i dag, hvor antallet af ynglesteder er faldet meget markant. Om Karmindompappen formår at holde fast i en fåtallig bestand, eller om den igen skal være et spændende farverigt men sjældent indslag kan kun fremtiden vise.

Af Thorkil Brandt
Om aftenen den 6. juni 2016 opdagede Tonny Ravn Kristiansen en Hvidvinget Terne ved Viskum i Nørreådalen. Hvidvinget Terne er en drømmefugl, så der blev hurtigt ringet rundt. Selvom Nørreådalen i ornitologisk henseende er et særdeles godt dækket område, er der mærkeligt nok ikke tidligere set moseterner, end ikke en Sortterne. Så det var jo et ekstra krydderi denne smukke forsommeraften.

Af Lars Mogensen
Nørreådalen – tidligere et storkeparadis
Tidligere var Nørreådalen et storkeparadis. Store engstrækninger med høslet, afgræsning og vinteroversvømmelser var dominerende. Netop dette skabte ideelle betingelser for en rig og varieret flora og fauna.
Formentlig ynglede omkring 100 par Hvid Storke i Nørreådalen i 1850-erne - alene på mejeribygningen ved Viskum Hovedgaard ca. 20 par omkring 1890. I 1934 var der ifølge Skovgaard kun et par tilbage her. Løvskal var et andet storkeparadis i ådalen med op til syv par alene på én gård i 1907. Sidste par ynglede her i 1925.

Af Jan Tøttrup Nielsen
I Fugle og Dyr i Nordjylland 2008 skrev jeg en oversigt over mine glenteundersøgelser i undersøgelsesområdet Vendsyssel (2417 km2). De efterfølgende otte år har medført mere viden om glentens situation i området. Glenten ynglede første gang i 1991, efter 85 års fravær, og allerede året efter var bestanden på tre par (se fig. 1). I perioden 1993-2003 lå bestanden dog årligt kun på 1-3 par, og først herefter begyndte der at ske noget. I 2016 nærmest eksploderede bestanden og hele 27 par ynglede i området. Billedet er fra 28. juni 2016 og taget af Carsten Krog Pedersen.

Af Tscherning Clausen
2016 blev et år fyldt med begivenheder, dramatik og dødsfald for de danske Kongeørne, som alle udelukkende yngler i Nordjylland.
Allerede i vintermånederne sker der noget, idet kongeørneparret i Høstemark Skov bliver udfordret af et ukendt par, som udgøres af en 3K og en 6K ørn, som begge er ringmærkede. Herefter ses parret i Høstemark ikke i en periode, og først i slutningen af februar ses de begge på deres sædvanlige plads i sydkanten af skoven. Det nye par opholder sig i nu Mellemområdet indtil slutningen af marts måned, hvor de bliver set for første gang i Tofte Skov. På billedet ses Jan Tøttrup Nielsen med død Kongeørn, Store Vildmose, 7. april 2016. Foto: Marta Yepes.

For første gang har Danmark fem par ynglende kongeørne, alle i det nordjyske. Fire unger er på vej på vingerne i løbet af august og september 2018.

Se den spændende artikel af Jan Skriver fra Dansk Ornitologisk forening via dette link: http://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=1669

Arkivfoto fra 2015 som viser Jan Tøttrup montere GPS sender på ung Kongeørn.

af Jan Tøttrup Nielsen 

Ørneeventyr eller ej
Siden Kongeørnen vendte tilbage som dansk ynglefugl i 1998, har de i alt 37 yngleforsøg resulteret i 34 udfløjne unger. Kongeørnen er hidtil blevet fundet ynglende på fire forskellige lokaliteter langs østkysten i det nordlige Jylland. I de første par år efter det første yngleforsøg var spændingen stor – var det en enlig svale, eller var det begyndelsen til et nyt ørneeventyr i lighed med Havørnens, der også er vendt tilbage som dansk ynglefugl. Havørnebestanden nærmest eksploderede efter 1995, sandsynligvis pga. de mange mulige ynglehabitater og det store fødeudbud.