Historiske artikler

Antallet af artikler er blevet omfattende. Derfor er artiklerne nu udstyret med tags for at give et bedre overblik over artiklerne.
God læselyst. 

Af Hans Christophersen
Efter flere års stilstand ses omsider en ret markant fremgang.
Den danske bestand af Kongeørn har i perioden 2017-2023 bestået af 4-5 ynglende par, som har fået 3-5 unger. Som nævnt i Projekt Ørns Årsskrift 2023 var der sidste år tegn på en mulig forøgelse af bestanden i kommende år. Det holdt allerede stik i år, idet der for første gang er seks danske ynglepar. Fem af disse par har i år fået hele syv unger på vingerne, der alle er blevet ringmærket.

Af Jan Tøttrup Nielsen
I snart 50 år har jeg nu arbejdet med projektet Bestandsregulerende faktorer for Duehøg i Vendsyssel. Området dækker 2417 km2, hvilket er ca. ¾-del af Vendsyssel. Jeg startede så småt projektet op i 1976, men først fra 1977 (fra 1978 med tilstrækkelige data for reproduktion) var der styr på bestanden og undersøgelsen fortsætter foreløbig frem til 2026. Fra og med 1978 regnes med en årlig dækning af bestand og reproduktion på 95-100%. Dataindsamling og metode – se Nielsen & Drachmann 1999 og Nielsen 2014. 

Af Poul Erik Sperling

Hvad laver Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe i dag? Det er det, jeg vil finde ud af en januardag, hvor jeg kører mod Klitmøller i Thy. Her har gruppen altid haft hjemme fra den startede i oktober 1972, hvor to biler med unge mennesker kørte til Skjern for at erhverve sig ringmærkningslicens hos Sigurd Rosendal, der dengang var leder af Dansk Ornithologisk Central.

Af Kurt Prentow

I foråret 2024 er det 10 år siden, at den foreløbig sidste Sneugle er set i Danmark, nemlig en fugl i Skagen 14/4 2014. Vi bringer her en oversigt over fund af Sneugle i Nordjylland siden 1950, fordelt på årtier.

Af Esben Sloth Andersen

Hvis man kender en fuglelokalitet, så er det normalt let at forudsige næste års ynglefugle. Der er stort set tale om “same procedure as last year”. Således forekommer Toppet Lappedykker år efter år i de samme søer, og der sker højst gradvise ændringer. Det gælder imidlertid ikke for Sorthalset Lappedykker (SHL). Denne art udviser en enestående mangel på trofasthed overfor sine ynglesteder.

Af Thorkild Lund

Skarven er om nogen en hjemmehørende art, men hadet i en grad, der bevirkede, at det var en af de første fuglearter, man systematisk startede på at udrydde i det nittende århundrede. Det lykkedes så godt, at den var fraværende som dansk ynglefugl i 70 år.

Af Poul Erik Sperling

I 2021 havde Nordjyllands Fugle , 50-års jubilæum. Rapport nr. 1 udkom i 1971 under navnet Nordjysk Ornithologisk Kartotek.
At det blev et kartotekskort, der blev grundlaget, kom af, at jeg skrev og redigerede de nordjyske iagttagelser til rubrikken ”Fra Felten”, der blev bragt i DOF’s blad Feltornithologen.

af Johnny Laursen

Hvordan opstod ideen om en hjemmeside
Grundlæggende er Nordjyllands Fugle en årbog som er udgivet siden 1971.  De første mange år var årbogen en gennemgang af Nordjyllands fugle.  I 2004 opstod ideen om at tilføje relaterede artikler. I 2005 udkom den først rapport, hvor indholdet var udvidet med 3 artikler.  Alle 3 var artikler om lokaliteter i Nordjylland.  Årbogen blev pludselig mere interessant. Allerede året efter var ideen om artiklerne udviklet til også at omfatte portrætter og større artikler om udvalgte arter. Efterhånden udviklede artikeldelen sig så meget, at der blev et behov for at skære ned på artsgennemgangen.

af Hans Christophersen

Før år 2000 blev alle fugleobservationer skrevet på de såkaldte NOK-kort. Op i mod en halv million af disse kort har i en årrække været opmagasineret på loftet i Vildmosegaard. I forbindelse med renovering af loftet har kortene holdt flyttedag til en anden midlertidig plads.

Af Thorkild Lund
Hvorfor blev det nu lige fugle, der kom til at fylde så meget i mine interesser gennem et langt liv. En tilfældighed? Jeg var ved at rydde op i mine gemmer for ikke ret lang tid siden – her lå en såkaldt afhandling fra min seminarietid, ”Det lavere dyreliv i Giber Å”.

Af Henrik Møller Thomsen
I 2002 blev Sangsvanen for første gang i historisk tid fundet som dansk ynglefugl i en mose ved Hedegårde i Vesthimmerland. Der havde dog i firserne og halvfemserne været to par udsatte fugle på Sjælland (Grell 1998).

Tekst & fotos: Jan Tøttrup Nielsen
I 1992 stødte jeg for første gang på Stor Hornugle i Vendsyssel. I forbindelse med et tjek af en spurvehøgelokalitet 28/5, sås en Stor Hornugle i en bevoksning ved Vennebjerg Kirke. Den havde holdt til/rastede i bevoksningen i nogle dage. Der var 4-5 gylp og ekskrementer under siddetræet og en lille fjer. Lokaliteten blev tjekket en uges tid senere, men uden at finde nye spor af uglen.

Af Lars Mogensen
Havørnen er en af vores mange arter af rovfugle, som har lidt under en skånselsløs forfølgelse helt tilbage fra sidste halvdel af 1600-tallet. Men især perioden fra midten af 1800-tallet og mange år frem var afgørende for Havørnens skæbne her til lands. Havørne havde dengang ry for både at tage nyfødte lam, gæs, ænder, høns og andre husdyr.

Af Jan Tøttrup Nielsen
Da der er en tydelig konkurrence mellem Duehøg og Ravn med hensyn til valg af redehabitat, har jeg i forbindelse med mine duehøgeundersøgelser (1977-2017) også optalt ravnebestanden i det 2417 km2 store undersøgelsesområde ”Vendsyssel”, for at se hvor stor en betydning denne konkurrence har på bestanden af henholdsvis Duehøg og Ravn.

Af Poul Hald-Mortensen
”Det projekt bliver da vist aldrig til noget”. Ordene kom fra daværende skovrider Uffe Laursen, da han og jeg en efterårsaften i 1991 var på vej hjem til Skørping efter et møde på Vilsted Kro.

Tekst og akvareller: Jens Gregersen
Nær udmundingen af Mariager Fjord ligger Treskelbakkeholm i Ajstrup Bugt. Engang en græsklædt holm delt i to, nu en langt større ø på 28 hektar. Det skyldes, at man udplantede Vadegræs (Spartina). Den mod nord nærtliggende, meget lille, Lemos Pold betragtes fuglemæssigt som en del af Treskelbakkeholm, nu kun adskilt med få hundrede meter.

Af Henrik Nyrup
Karmindompappen har i Danmark en kort historie. Fra første ynglefund i 1972 på Christiansø til i midten af 1990’erne at have en landsbestand på 200-250 ynglepar, og til i dag, hvor antallet af ynglesteder er faldet meget markant. Om Karmindompappen formår at holde fast i en fåtallig bestand, eller om den igen skal være et spændende farverigt men sjældent indslag kan kun fremtiden vise.

Ravnen er ved at genindtage rollen som karakterfugl i Rold Skov ligesom i 1800 tallet. foto: Niels Fabek

Af Uffe Gjøl Sørensen
Den tidligst kendte egnsbeskrivelse af fuglelivet i nogen del af Himmerland er dukket op i et håndskrevet brev dateret 9.marts 1897, hvor skovrider Hintz giver en detaljeret beskrivelse af fuglelivet i Rold Skov i det forudgående tiår. Der findes i det hele taget kun sparsomme oplysninger om fuglelivet i Nordjylland i 1800-tallet. I sidste halvdel af århundredet kom der lokale beskrivelser fra Vendsyssel (Fischer 1861-64), Thy (Heiberg 1886), Mors (Faber 1887) og Viborg-egnen (Christiansen 1890). Men fra Himmerland kendes kun spredte oplysninger, der dog ofte var fra Rold Skov-komplekset. Her havde arter som Sort Stork, Havørn, Rød Glente og Stor Hornugle nogle af deres sidste tilholdssteder i landet og var derfor beklageligt attraktive mål for datidens ægsamlere (dokumenteret gennem de samlinger, der endte på Zoologisk Museum i København).

Tekst og illustrationer: Jens Gregersen

Hirsholmenes ynglefugle har meget tidligt vakt opmærksomhed. Det var kendt at Rovternen ynglede indtil begyndelsen af 1900tallet. Dengang var øerne befolket, og der har med garanti været et stort pres på ynglefuglene.

De første ornitologer, der kom til Hirsholmene, var folk fra Dansk Ornitologisk Central, udsendt af Peter Skovgaard. De foretog nogle af de første optællinger i 1920erne. Særligt de store kolonier af Splitterner blev beskrevet. De ynglede på flere af de ubeboede øer. Det blev bemærket, at mange af ynglefuglene ynglede sent. Sandsynligvis var årsagen, at man dengang havde sat indsamling af æg i system. Det var en almindelig praksis mange steder på den tid.