Af Thomas W. Johansen

Det havde i lang tid været planen, at jeg skulle til Skagen den 27. maj 2020. Bare en halv dag for at hente min søn Frederik Johansen. Frederik var dette forår observatør og ringmærker på Skagen Fuglestation. Forud for turen til Skagen opholdt jeg mig i familiens sommerhus i Ballum.

Her havde jeg selskab af Troels Eske Ortvad. Da Troels sagde, at han gerne ville med en tur til Skagen, besluttede vi at køre derop den 26. maj, så vi kunne få en god morgen på Grenen den efterfølgende dag. Dette kunne lade sig gøre, da Simon S. Christiansen var så sød at låne os sit hus til at overnatte i.

Den 27. maj husker jeg som en fin morgen. Men dagens efterfølgende begivenheder har helt overtaget min hukommelse om, hvad der skete denne dag. Jeg havde nær glemt, at Troels fandt en Buskrørsanger, som jeg både så og hørte, og Frederik måtte huske mig på, at det faktisk var en fin dag med både Nordlig Blåhals, Pirol og Biæder. Alle disse fine oplevelser blev nærmest slettet fra min hukommelse af den efterfølgende oplevelse.

Som alle morgener stod Rolf Christensen som chef for Grenen Fuglestation og dirigerede trækket over Grenen. Som så mange andre morgener forlod Rolf obsposten og begav sig rundt på en gang lusk. På Zello-gruppen ’Grenen Fuglestation’ kunne man følge hans gang rundt i området. Kl. 7:27 meldte han om en Pirol højt over Sandormssporet, og kl. 7.46 meldte han om følgende: ”Så er der Lundsanger syngende midt i Ellekrattet nær P-pladsen med kort sang. Afvigende” og kl. 7:48 en ny melding: ”Lundsanger syngende og set i Ellekrattet afvigende sang kort mærkelig”.

Min dag startede ved Kabeltromlen, hvor jeg birdede sammen med Frederik og de øvrige ansatte på Skagen Fuglestation. Jeg var også den første mand på pletten, da Troels fandt en Buskrørsanger blot et par hundrede meter vest for Kabeltromlen. Omkring kl. 11:30 rullede ringmærkerne nettene ned og begav sig hjemad mod fuglestationen. Således meldte Frederik ud på Zello-gruppen ’Skagen Birding’ kl. 11:56, at Lundsangeren var på plads i Ellekrattet.

Nu var det vist min tur til at få Lundsanger på årsartslisten. Så jeg pakkede sammen og begav mig ned til P-pladsen, hvor jeg først læssede alt mit udstyr ind i bilen. Ved siden af min bil holdt Jørgen Munck. Jeg stoppede op og sludrede med ham. Munken havde en el-folde cykel, som jeg interesseret spurgte ind til, og som han velvilligt demonstrerede, og rådgav omkring. ”Køb ikke en med smalle hjul så kan man ikke køre i sand”, var et af de mange gode råd, jeg kunne tage med mig. Da samtalen lakkede mod ende, og jeg sagde, at jeg lige ville ind for at se Lundsangeren, fortalte han, at den sad fint helt ud til stien. Den var nem. Men da jeg spurgte, om han ville med ind for at se den igen, takkede han pænt nej tak.

Ganske rigtigt, præcis som Munken havde sagt, så sad Lundsangeren helt ud til stien og sang. Den sang ikke konstant, men med længere pauser mellem stroferne. Det var tydeligt at høre, at sangen var kort, som Rolf havde påpeget i sine udmeldinger. Men det triggede ikke nogen mistanke hos mig. Jeg har før hørt underlige variationer i Lundsangerens sang. Så det studsede jeg ikke yderligere over. Det var først, da jeg hørte den kalde, at min mistanke blev vakt. Kaldet syntes længere end Lundsangerens og flertonet. Jeg blev lidt forbavset over kaldet, og tænkte på de Grøn Sangere jeg havde set, hørt og bøvlet med i Goa (Indien). Nu blev jeg ivrig for at se fuglen. Der gik ikke lang tid, før jeg fandt den fouragerende i løvet helt ud til stien, der går gennem Ellekrattet. En hurtig gennemgang af de feltkarakterer, jeg kunne huske, og som jeg tænkte, at det måtte være væsentligt at få styr på, blev gennemgået: Gul strube og øverste del af brystet (næsten a la Skovsanger), frisk-grønne yderfaner på svingfjer (også a la Skovsanger), dobbelte vingebånd og et generelt blegt indtryk sammenlignet med, hvordan jeg opfatter en Lundsanger. Alle min indtryk af fuglen pegede mod Grøn Sanger. Hvad gør man så? Hvorfor er det kun mig, der tænker denne tanke, at det ikke er en Lundsanger men en Grøn Sanger. Det skal senere i forløbet vise sig, at jeg trods alt ikke er den eneste, der har tænkt Grøn Sanger, men det kommer jeg tilbage til.


Grøn Sanger, Ellekrattet, Skagen, 27. maj 2020. Foto: Thomas W. Johansen

Jeg var gået ind i Ellekrattet fuldstændig uforberedt på, at der kunne vente mig en overraskelse. Jeg skulle bare ind for at nyde en årsart. Jeg havde hverken kamera eller mikrofon med. Jeg overvejede mine muligheder og besluttede, at fuglen nok også ville være på plads de kommende par timer. Jeg besluttede mig for at hente Frederik på Skagen Fuglestation i Det Grå Fyr. På vejen op til fuglestationen ringede jeg til Troels. Da var klokken 12:38. Troels sad ude på Grenen sammen med Rolf. Jeg fortalte, hvad jeg havde set, og at de nok skulle komme til Ellekrattet og gøre sig deres egne tanker om fuglen, for jeg var ret overbevist om, at det kunne være en Grøn Sanger. Da jeg kom til Fuglestation var Frederik fyr og flamme, da jeg fortalte om min mistanke og ville straks tilbage til Ellekrattet. Da vi kom retur til Ellekrattet, var vi begge udstyret med kamera og optageudstyr. Nu skulle der styr på den! Troels og Rolf ankom næsten samtidig. Nu var vi fire til at arbejde med fuglen og få den bestemt og dokumenteret. Bogen ”Fugle i felten” kom frem, og feltkarakterer blev gennemgået minutiøst. Samtidig blev der optaget på både den store Telinga-mikrofon og samtlige mobiltelefoner. Kameraerne knipsede. Den var i kassen. At jeg ikke var den første, der tænkte Grøn Sanger står snart klart. Rolf fortæller, at han også havde overvejet, om det kunne være en Grøn Sanger. Men da den ikke var samarbejdsvillig, havde han forladt den. Hans overvejelser om, at det kunne være en Grøn Sanger, dokumenterede han med en lydoptagelse, som han afspillede for os. Da han fandt fuglen, havde han optaget en lydfil, hvor man hører ham sige noget i retning af at: ”det kan være, at det er en Grøn Sanger”.

Nu er vi alle fire rimeligt sikre på, at det ikke er en Lundsanger men en Grøn Sanger (også kaldet Kaukasisk Lundsanger). Kl. 13:01 melder Frederik fuglen ud på Bird Alarm: ”Kaukasisk Lundsanger: Foto og lyddokumenteret. Ligner mest Grøn Sanger. RoC*”. Udmeldingen kommer tids nok til, at birdere fra hele landet strømmer til. Selv dem, der kommer helt fra København, når at se og høre dette megahit, der var aktiv næsten helt frem til solnedgang.