Af Gunnar Hansen

Følgende vadefugle yngler ikke længere i Vesthimmerland: Hjejle, Tinksmed, Brushane, Engryle, Stor Kobbersneppe og Storspove. Klyde og Vibe er i tilbagegang, så vi risikerer snart kun af have en håndfuld arter af vadefugle tilbage som ynglende i Vesthimmerland. Skal vi nøjes med Lille og Stor Præstekrave, Dobbeltbekkasin, Strandskade, Rødben, Klyde og Vibe som ynglende vadefugle?

Der foreligger en ”vadefugleværktøjskasse” med tiltag i form af ”ophør af dræning og ekstensiv græsning”, men de virker jo ikke på en tilfældigt valgt lokal eng.

Jeg sætter nedenfor fokus på, hvad der realistisk kan opnås lokalt i Vesthimmerland. Det er nærliggende at forestille sig, at de vadefugle, som passerer og tidligere har ynglet her, kunne lokkes til at yngle her igen, hvis bare biotoperne genskabes, men så nemt er det jo ikke.

 

Engfugleprojekt med blålys

Der blev i 2010-2013 gennemført et engfugleprojekt under ledelse af AgriNord med deltagelse af flere nordjyske kommuner. Det erklærede formål var at skabe bedre yngleforhold for engfugle bl.a. med farvestrålende billeder af Brushane og Kobbersneppe. Effekten af projektet blev – og det gælder desværre de fleste naturprojekter – aldrig målt, men der er i hvert fald ikke efterfølgende blevet registreret Brushane og Kobbersneppe. Sandsynligheden for at tiltrække disse arter til strandenge/enge i f.eks. Vesthimmerland er meget lille. Projektet tilbød gratis hegning af småarealer rundt omkring i kommunerne og har formentlig gavnet Vibe og Dobbeltbekkasin, fordi de yngler der i forvejen. Formidlingen af projektet postulerede generelt at gavne Kobbersneppe, Brushane, Gul Vipstjert, Vibe, Strandskade, Rødben og mange flere, hvilket jo er at stikke folk blår i øjnene.


Info-tavle fra det omtalte AgriNord-engfugleprojekt

 

Kan det lade sig gøre?

Trækfugle trækker som de plejer. Trækruterne ligger i generne. Der er dog observeret ændringer i trækmønstre og nye yngleområder er taget i brug, men det har enten drejet sig om et overskud af fugle fra gode biotoper eller om, at fugle har måttet forlade dårlige biotoper (push-effekt). Det er altså ikke nok, at et område kan tilbyde gunstige yngleforhold (ingen pull-effekt). Fuglene skal komme fra naboomåder med et overskud.

En granskning af himmerlandskortet viser en perlerække af strandenge langs Limfjorden og enge, der strækker sig langt ind i landet langs åerne Skals Å, Simested Å, Lerkenfeld Å, Trend Å, Bjørnsholm Å (med Vilsted Sø), Halkær Å og Sønderup Å. Især udløbene i de brede ådale kunne tilbyde attraktive yngleforhold for vadefugle, hvis de blev vådere og ekstensivt græssede – under forudsætning af, at der er et overskud af fugle fra nærliggende yngleområder!

De Himmerlandske Heder strækker sig 10 km fra Vindblæs til Kyødale og burde tilsvarende kunne tilbyde ynglesteder for Hjejle, Storspove og Tinksmed, som foretrækker tørre biotoper på hede og klithede.


DOFbasen, observationer af Storspove 1960-2020, dvs. overvejende lokaliteter med trækfugle­observationer, men ikke desto mindre lokaliteter med potentiale for at kunne tiltrække ynglende Storspove.

 

Prioritering af Vibe, Klyde og Storspove

Det er omsonst at tiltrække Hjejlen til Himmerland, da den nu er forsvundet fra Danmark. I 1970erne ynglede den ved Aggersund som det sidste sted i nærheden af Himmerland, men der findes ikke længere Hjejler med ”genetisk tilskyndelse” til at yngle i Vesthimmerland.

Tinksmed har en bestand på 100-125 par langs Vestkysten. Bestanden har stabiliseret sig som følge af intensiv habitatpleje især i Thy, hvor ca. 90% af bestanden yngler. Tinksmed kan kun forventes at brede sig til Vesthimmerland, hvis der er et overskud af fugle derfra.


Storspove, Vilsted Sø 15. september 2020. Foto: Flemming Fragtrup

Brushane og Engryle skal understøttes ved de tilbageværende ynglepladser, ved f.eks. Vejlerne og den vestlige del af Limfjorden. Tilsvarende kan Stor Kobbersneppe kun forventes at brede sig – hvis det lykkes med gunstige vilkår at skabe et yngleoverskud – fra Vestkysten, Vejlerne, Vestsjælland, Møn og Saltholm. Bestandene af Engryle, Stor Kobbersneppe og Brushane er under hårdt pres i de naturreservater, hvor der sker en målrettet engfugleforvaltning, og de findes snart ikke uden for reservaterne.

Vesthimmerland må nok desværre vinke farvel til ynglende Engryle, Brushane, Hjejle, Stor Kobbersneppe og Tinksmed. Der er mere perspektiv i at målrette en kommunal indsats til gavn for Storspove, Klyde og Vibe, som alle er i tilbagegang, men trods alt yngler i enten nabolaget eller i selve Vesthimmerland.

Dobbeltbekkasin, Strandskade, Rødben og Stor Præstekrave er de vadefugle, som ser ud til at klare sig bedst langs Limfjordskysten i Vesthimmerland. De er ikke i tilbagegang her, men vil alligevel have gavn af flere våde enge.

 

Lokale projektmuligheder i Vesthimmerland

Vibe, Klyde og Storspove er i tilbagegang som ynglefugle, men ikke forsvundet helt, så der kan stadig gøres noget.

Klyden yngler fåtalligt, mens Viben stadig er ret talrig, men det forudsætter målrettet pleje, der sikrer en relativt høj vandstand på engene i ådalene.

Storspoven ynglede på strandengene i Vesthimmerland i 1990erne (Atlas II) og på De Himmerlandske Heder i 1970erne. Den yngler stadig relativt tæt på – i Lille Vildmose, i Thy og på de midtjyske heder. Antallet af ynglepar har på landsplan ligget stabilt omkring ca. 500 i de senere år, så der kunne godt være et spredningspotentiale til De Himmerlandske Heder  og til engene i de brede ådale ved Limfjorden, f.eks. omkring Vilsted Sø.



Ådalene i Vesthimmerland

Værktøjskassen med drænstop og ekstensiv afgræsning bør tages i anvendelse også i Vesthimmerland, men med fokus på de nævnte arter, og store, uforstyrrede engområder må prioriteres. De mest oplagte engområder ligger ved Aggersborg (og engene mod nordvest til Vejlerne), Halkær Å/Sønderup Å, Lerkenfeld Å/Lilleå og Bjørnsholm Å/Vilsted Sø.

Nørrekær Enge er totalt opdyrket i dag, så dette fugleeldorado, som forsvandt i 1900-tallet, er nok gået tabt til landbrug og vindmølleproduktion, men potentialet er der, hvis den politiske vilje er der, til at skabe engområder på begge sider af Limfjorden og fra Aggersund helt til Vejlerne. Vesthimmerland og Jammerbugt Kommuner undersøger for tiden mulighederne for et mindre vådområde nord for Aggersborg med slyngning af Bjerre Å og lukning af dræn vest for vindmøllerne. 

Vesthimmerlands Kommune gennemførte i 2016 et naturgenopretningsprojekt ved Lilleåen – et sideløb til Lerkenfeld Å – og kommunen og Limfjordsrådet har planer om et vådområdeprojekt ved Gørup Enge syd for Lerkenfeld Å. Der er potentiale til at skabe et sammenhængende område med våde enge ved Lovns Bredning, hvis de to projektområder bliver forbundet, og der er ikke langt til fugleområderne ved Simested og Skals Å.

Vesthimmerlands Kommune planlægger desuden et ”helhedsprojekt” omkring Halkær Å i næsten hele åens længde med bl.a. lukning af dræn og delvis genslyngning af åen. Her er der et fint potentiale for Vibe, Klyde og Storspove. Området ligger tæt ved De Himmerlandske Heder, så Storspoven kan måske finde ynglemuligheder på både eng og hede. I et ”helhedsprojekt” skal der dog også tages hensyn til landbrugets afvandingsønsker, hvilket kan lægge hindringer i vejen for våde enge til vadefuglene.

DOF har sammen med DN fremlagt et forslag til Grønt Danmarkskort, hvor ådalene og De Himmerlandske Heder udgør kerneområderne, se kort. En målrettet pleje med ”værktøjskassen” vil både gavne vadefuglene og reducere frigivelsen af CO2, og våde ådale med flere vandhuller vil gavne mange flere arter end lige vadefuglene.

 

DOF og DN's forslag til fem kerne-naturområder i Vesthimmerlands kommune som et væsentligt skridt frem mod mere vild natur og større, sammenhængende naturområder.

  1. Området går hele vejen på tværs af kommunen og ind i Aalborg Kommune fra Bjørnsholm Bugt til Halkær Bredning. Det omfatter Vilsted Sø, ådalene ved Bjørnsholm Å, Herredsbæk, Faldbækken, Engelstrup Bæk, Grønne Sande, De Himmerlandske Heder samt Rønhøj, Plovmandshøj og Gatten plantager og Navnsø. Udlægning af de våde enge vest og syd for Plovmandshøj Plantage og de øverste dele af Brusådalen ville gøre dette store område til et sammenhængende, meget varieret naturlandskab.
  2. Trend Storskov knyttes sammen med Myrhøj og Uhrehøje plantager samt den delvist fredede Trend Ådal og de fredede Hyllebjerg Bakker.
  3. De unikke strandenge og engene nordvest for Aggersborg udgør sammen med den nordlige del af Nørrekær Enge vigtige våde og maritime naturtyper med en unikt fugleliv.
  4. Den fredede Sønderup Ådal og hele Halkær Ådal knyttes sammen med Halkær Bredning og strandenge og kystskrænter omkring bredningen. (I samarbejde med Rebild og Aalborg kommuner)
  5. Den fredede del af Lovns Halvø knyttes sammen med Lovns Sø og de kuperede områder øst for Hvalpsund og omkring Alstrup, den fredede Lerkenfeld Å helt til Skatskov og med Lilleådalen til Østerbølle.