Af Lars Bo Jacobsen

Natravnebestandene er gået tilbage i flere europæiske lande. Årsagen kan være ødelæggelse af deres ynglehabitater, reduktion af føde, men også ændringer i habitaterne på deres trækruter og i deres vinterkvarteret kan spille ind. Natravnen overvintrer i Afrika, men der var en meget begrænset viden om, hvilke trækruter de benyttede, rastepladser (stopover sites) og selve overvintringsområderne i Afrika.

Det er en viden, der er nødvendig for at forstå artens habitatkrav udenfor yngleområdet og eventuelle problemer i deres habitater på trækket og i overvintringsområdet.

For at finde Natravnens trækruter og vinterkvarter, lavede Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Danmarks Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet et projekt, hvor vi satte lyslogger på 24 natravnehanner i Tranum- og Hjardemål Klitplantager. Natravnene blev fanget vha. playback, og de fik påmonteret en lyslogger som vejede 1,1 gram, foruden en ring. En lyslogger har indbygget et ur, en lyscensor, et batteri og en computer der gemmer data om mængden af lys, og tiden for solopgang og solnedgang. Ud fra de oplysninger kan man beregne Natravnens position. Lysloggeren kræver ikke megen strøm, så batteriet kan holde i mere end et år. Modsat en satellitsender er den ikke i stand til at sende data, men lager det blot. Natravnene måtte derfor genfanges, så lysloggerne kan tages af fuglene og informationerne downloades.


Natravn under ringmærkning. Foto: Lars Bo Jacobsen

Da det især er hanner der kan fanges ved hjælp af playback, blev de få hunner vi fangede kun ringmærket. Vi genfangede syv hanner med logger efter de havde været en tur i Afrika. Det er en genfangstrate på 29%, som ligger lidt over de 20% genfangst man normalt får, når man fanger i en ringmærket population.

Data viste, at Natravnene i efteråret i gennemsnit fløj (inklusiv tid brugt på stopover sites, som er et område, hvor de har standset deres træk og rastet i mere end fem dage) 162 km/dag (variation 126-214), og om foråret 131 km/dag (variation 84-186). Stopover sites, blev i vores studie benyttet, når Natravnene havde krydset større landskabelige ”barrierer” som f.eks. Sahara. I efteråret stoppede de deres træk i det sydøstlige Europa/nordlige Afrika i 19 dage, i Sahel, Østafrika 16 dage, Centralafrika 13 dage. Om foråret havde de et stop i Vestafrika i 24 dage og i Nordafrika i 12 dage (alle dage gns.). Nogle natravnestudier har for øvrigt vist, at de også kan stoppe deres træk i nogle dage, inden de skal krydse en større barriere.


Natravn, Skagen 13. september 2020. Foto: Erik Christophersen

Natravnens overvintringsområder ligger i Den Demokratiske Republik Congo, Angola og det nordlige Namibia/Botswana. Dette var ny viden. Alle Natravnene blev ringmærket i Danmark indenfor en cirkel på 65 km, men brugte vinteren flere hundrede kilometer fra hinanden. Et fænomen der er kendt fra lysloggerstudier af flere arter, der overvintrer i Afrika. Natravnene tilbagelagde 16,636 km (variation 13,993-18,200 km) fra Danmark og til vinterkvarteret.

Natravnens forårstræk fulgte en anden rute end efterårstrækket. Den tog en mere vestlig rute på forårstrækket i forhold til efterårstrækket, hvor Sahara krydses længere mod øst. Den mere vestlige rute om foråret har den fordel, at der blæser en stabil nordgående vind i Vestsahara, (fra det vestlige Nordafrika mod Sydeuropa), og den medvind er energibesparende for nordtrækkende fugle.

I gennemsnit brugte Natravnene kun 127 dage på deres ynglepladser i Danmark. De bruger hovedparten af året på træk og i deres vinterkvarter. Hos flere arter er forårstrækket hurtigere end efterårstrækket, da det er vigtigt at komme hurtigt frem til ynglepladserne og besætte de bedste lokaliteter. Hos Natravnen er der ingen forskel på tid brugt på forårs- og efterårstræk.

Vi publicerede resultatet i Animal Biotelemetry, hvor vi sammenlignede trækket for Natravne med Mursejlere og Gøge. De er alle større insektædende trækfugle, der overvintrer i Afrika. Artiklen kan frit downloades fra Animal Biotelemetry.


Natravn, Skagen 13. september 2020. Foto: Knud Pedersen

Jacobsen LB, Jensen NO, Willemoes M, Hansen L, Desholm M, Fox AD, Tøttrup AP, Thorup K (2017): Annual spatiotemporal migration schedules in three larger insectivorous birds: European nightjar, common swift and common cuckoo. Animal Biotelemetry (2017) 5:4 DOI 10.1186/s40317-017-0119-x