Deprecated: Array and string offset access syntax with curly braces is deprecated in /customers/9/b/8/nordjyllandsfugle.dk/httpd.www/libraries/f0f/less/less.php on line 1067 Deprecated: Array and string offset access syntax with curly braces is deprecated in /customers/9/b/8/nordjyllandsfugle.dk/httpd.www/libraries/f0f/less/less.php on line 2822 Flere års god udvikling for den nordvestjyske sløruglebestand

Tekst og fotos: Lars Smith

At Sløruglen igen er udbredt i Nordvestjylland er et nyere fænomen. Siden 1930erne gik arten tilbage, og omkring 1990 var der kun enkelte ynglepar tilbage i Thy og på Mors. Efter et foredrag med Klaus Dichmann under BFN's naturskole i Doverodde med over 100 tilhørere kom der gang i opsætning af uglekasser, og snart gik det fremad for arten.

I 2005 var der en pæn bestand i området, men et par hårde vintre i 2009 og 2010 betød, at bestanden kollapsede, så der atter kun var få ynglepar – især på Mors. Siden da er antallet steget markant, og her i starten af 2021 må Sløruglen, trods mange dødsfald i starten af året kaldes lokalt ret almindelig i Nordvestjylland. Alene på Mors ynglede der i 2020 40 par.

I de senere år har jeg gennem ringmærkningsarbejdet fulgt den nordvestjyske sløruglebestand ganske tæt, og disse års ringmærkningstal giver et klart billede af en positiv udvikling, om end Nordvestjysk Ringmærkningsgruppes svingende indsats tilfører en vis bias til tallene. Det er trods alt frivilligt arbejde.

Figur 1 viser variationen i antal nymærkede primært slørugleunger, idet meget få voksne fugle ringmærkes.


Figur 1. Slørugle nymærkninger i Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe 2007-2020. Som det tydeligt fremgår af mærkningstallene er sløruglebestanden stærkt svingende

Af tabellen kan man tydeligt spore en pæn stigning i antallet af fugle i perioden 2010 til 2020. Stigningen skyldes primært milde vintre men afspejler også lidt smågnaverbestandens tilstand, hvor der i 2017 var særdeles mange mus.

Hvorfor så det voldsomme fald fra 2009 til 2010?  Her har den særdeles kolde vinter med tre måneders snedække fra 20. november 2009 og frem til marts 2010 haft en alvorligt negativ indvirkning på vore Sløruglers muligheder for at finde føde.

Selv få dages koldt vejr med hårdt isdække kan give et indhug i sløruglebestanden. Eksempelvis fik jeg selv efter en lang pause i genmeldingerne en hel lille flok af disse her i februar 2021, hvor vejret pludselig var ugunstigt for Sløruglernes fourageringsmuligheder, og der bliver da fundet døde fugle rundt om på markerne.

Disse smukke ugler mangler desværre i udtalt grad evnen til at opbygge fedtdepoter, så der går ganske få dage uden mad, før sløruglerne er meget trætte og udmagrede.

Hvorledes breder sløruglebestanden sig så atter efter hårde vintre? Ja her har ringmærkningen stor betydning for vores viden. De fleste unger slår sig ned på gårde inden for en radius af ca. 20 kilometer, mange tættere på end dette, hvis der er ledige territorier og kun ganske få fugle drister sig til at trække langt væk i deres søgen efter et nyt levested.


Ringmærkning af Slørugle

I 2014 havde jeg en spændende oplevelse med en Slørugle ringmærket i Vester Hvidbjerg på Mors, der blev fundet død i Sverige, hvor Sløruglen er en meget sjælden art.

Det var Annica Mattsson, der 4. november 2014 fandt den ringmærkede Slørugle død i et hestetrug på en gård nord for Varberg i Halland. Ringen kunne afsløre, at uglen var ringmærket tre måneder tidligere, 24. juli 2014, som redeunge i et kuld på seks unger, nær Karby på det sydlige Mors. I lige linje er der omkring 220 km mellem de to lokaliteter. Hvis Sløruglen fløj den direkte vej, fløj den mindst 100 km over åbent hav. Det er ret usædvanligt for Slørugler, og ugler generelt, med undtagelse af Mose- og Skovhornugle som er regulære trækfugle, og som vi ofte ser komme trækkende ind mod Hanstholmknuden en efterårsdag.

Faktisk er ovenstående sløruglepar i Vester Hvidbjerg ikke blot skyldige i at producere unger med udlængsel. Den ene forældrefugl, hunnen i parret, er faktisk en af de ældste, jeg har kendt i området. Denne fugl blev før den slog sig ned på Sydvestmors ungemærket af Søren K. Hansen i Blåbjerg ved Henne i Sydjylland og har som ung slået sig ned i Vester Hvidbjerg, hvor den også endte sine dage 11 år, 9 måneder og 9 dage efter at den blev mærket. Fuglen blev dræbt mod ledninger 8 km fra sit ynglested og 117 km fra sit oprindelsessted.

De mange uglekasser i Nordvestjylland er som antydet øverst i artiklen ikke kommet af sig selv. Nogle kasser er sponsoreret af DOF, men de fleste er sat op på privat initiativ. En af dem, der virkelig har bygget mange kasser til gårdene rundt om på Mors, er Jens Møller fra Nykøbing – det er ikke småting af timer, han har lagt i projektet. Selv bygger jeg naturligvis også kasser til folk fra området, der meddeler, at de har Slørugler på deres ejendom. Det er et stort arbejde at bygge en ordentlig kasse for siden at køre ud med stiger og værktøj for at hjælpe lodsejere med at få den kasse, de ofte får foræret, sat op. Nogle gårdejere vil gerne betale for kassen, og så er det rart at få 250 kroner til materialerne til en ny kasse, men jeg fører ikke regnskab og har ikke orket at søge fondsmidler til projektet. Den store udgift vil altid være tiden og de mange kørte kilometer med trailer og stiger.


Færdigproducerede sløruglekasser

Folk er langt hen ad vejen stolte over at være ugleværter, og jeg får stort set kun positiv respons, når jeg kommer rundt. Dette til trods for at mange uglepar faktisk på sin vis kan være en gene, hvor de bor, selv om de selvfølgelig er enormt effektive til at holde musebestanden nede på værtsgårdene. Parkerede biler lige under en uglekasse er ikke en god ide, idet uglernes klatter kan være hård kost for bilens blanke lak.

Hvilken uglebestand er det så, vi har i Nordvestjylland? Ja, jeg vil kalde den blandet dansk landrace, idet det typisk ikke er klare hverken Tyto alba guttata eller Tyto alba alba. De første er mørke og de sidste lyse. I år med meget fåtallige ynglepar af den nok oprindelige guttata er der kommet et ikke uvæsentligt islæt af alba-gener i vores lokale bestand, og meget hvidbrystede eksemplarer er ikke et sjældent syn, om end de mørkere især mellemformer er det mest almindelige.

De kommende år håber jeg at få dels mere tid til, men også mere hjælp til at få moniteret og aflæst flere af de allerede ringmærkede Slørugler i Nordvestjylland og derigennem få et mere solidt datasæt.

Til slut vil jeg gerne opfordre nordvestjyske læsere, der er ugleværter og måske ikke selv magter at bygge en egnet kasse til fuglene, om at tage kontakt. En tilsvarende opfordring skal lyde til ugleværter, der ikke i forvejen deltager i ringmærkningsprogrammet.

Hvis du har et kuld slørugleunger og gerne vil have dem mærket, så de kan følges, ja så skriv et par ord til Lars Smith – Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..


Vejning af Slørugle