Af Thorkild Lund, Tscherning Clausen og Hans Christophersen

Lille Vildmose er en af Danmarks bedste fuglelokaliteter. Området er fredet efter Naturbeskyttelsesloven, det er et EU-fuglebeskyttelsesområde, IBA (International Bird Area), Natura 2000, Ramsarområde, og 68% af det fredede område ejes af Aage V. Jensen Naturfond.

I syd ligger Tofte Skov og Mose og i nord den noget mindre Høstemark Skov. I skovene er der kun adgang for offentligheden gennem guidede ture, mens der i det såkaldte Mellemområde er fri adgang for offentligheden. Alle tre nævnte områder er hegnede med henblik på at holde krondyr, elg og vildsvin inde.

En caretakergruppe overvåger fuglelivet og optæller en række af områdets ynglefugle og foretager ligeledes registreringer af rastende fugle året igennem.


Kongeørn, Lille Vildmose 30. august 2020. Foto: Mette Berg Hansen

Kongeørn og Havørn
Kongeørn har ynglet i Lille Vildmose siden 1998 og Havørn siden 2010. For Kongeørnens vedkommende er der for første gang tale om hele tre par i området. Parret, der har ynglet i Høstemark Skov siden 2003, holder fortsat til i skoven, men får heller ikke i år held med ynglen. Det er fjerde år i træk, at det ikke lykkes. Prædation af skovmår har været til debat. Der har i bunden af begge de benyttede gamle reder været et større hul, som kan tænkes at være tilholdssted for skovmår. Det viste sig i år, at ørneparret dagligt opholdt sig ved reden, men uden at der blev lagt æg. Midt i april bliver reden forladt. Om det er alderen, der er ved at trykke, er uvist, men de to fugle i parret er nu henholdsvis 22 og 24 år gamle.

I Tofte Skov er der i år to par. Parret, der har ynglet i den østlige del, bruger samme rede som sidste år, og alt ser lovende ud, men uvist af hvilken grund får parret ingen unger på vingerne i år. Til gengæld etablerer et nyt par sig ved en gammel rede i den vestlige del af skoven. Parret, der består af en adult hun samt en yngre han (5K), får hele to unger, der begge bliver ringmærket i begyndelsen af juli af Jan Tøttrup Nielsen og får påsat GPS af Anders Tøttrup. Deres færden kan således følges på nettet – i øvrigt sammen med tre andre GPS-mærkede ørne.

For første gang er ørnerederne i perioder blevet overvåget med vildtkamera. Det har givet megen værdifuld information om ørnenes yngleadfærd, fødevalg med videre. Informationer, som er ved at blive analyseret blandt andet med henblik på en fortsættelse af projektet.

Mens den danske bestand af Kongeørn fortsat er meget lille (fem par) og begrænset til det østlige Nordjylland, fortsætter Havørn sin fremmarch med nu cirka 125 par i landet. To af disse er hjemmehørende i Høstemark og Tofte Skove. I førstnævnte, hvor der er 1800 meter mellem de to ørnepar, fik parret to unger. De ynglede første gang i 2018. Parret i Tofte Skov fik fra en nybygget rede én unge på vingerne. Reden ligger i en afstand af knap to kilometer fra de to reder af Kongeørn.


Havørn tager en hættemågeunge, Birkesø 28. juni 2020. Foto: Jan Skriver

Ynglefuglene i skovene
Udover ørnene er udvalgte arter af ynglefugle overvåget i skovene. Det gælder blandt andet spætterne, der nyder godt af naturskoven og afdriftsområderne. Sidstnævnte gælder især Vendehals, der er registreret i hidtil ukendt omfang. Op til 12 fugle er hørt på samme dag i Tofte Skov, hvor der givet er mindst fem par – foruden et enkelt par i Høstemark. Grønspætte yngler med 2-3 par i Tofte og 1-2 par i Høstemark Skove. Sortspætte yngler nu i begge skove med to par i Tofte og et i Høstemark. Desuden rummer skovene store koncentrationer af Stor Flagspætte. Miljøstyrelsen har optalt Natravn i skovene, hvilket har givet et rekordstort antal i Tofte Skov med 18 territoriehævdende foruden en enkelt i Høstemark. Samtidig blev der også optalt cirka ti par Natugle og tre par Skovhornugle i skovene. I denne forbindelse kan nævnes den første iagttagelse af Slørugle i Tofte Skov. Trane er de seneste år rykket ind i skovene med to par begge steder. Huldue yngler med cirka 15 par – hovedparten i Tofte Skov. Hedelærke, der de seneste år har været meget fåtallig, nyder godt af de nye afdrifter, og hele fem par er noteret i skovene. Rødrygget Tornskade er registreret med cirka 35 par, heraf 30 i Tofte Skov, hvilket gør området til det vigtigste område for arten i Nordjylland sammen med Hulsig Hede og Tranum Klitplantage. Nævnes skal også, at især Tofte Skov har en pæn bestand af Skovsanger med mindst ti par. Pirol er hørt ved enkelte lejligheder, uden at yngel har kunnet påvises. Sortstrubet Bynkefugl yngler med mindst tre par i Tofte og endelig skal det nævnes, at Korttået Træløber er ved at have bidt sig fast i Tofte Skov med mindst tre par.

 

Birkesø
Udviklingen i forekomsten af fugle i Birkesø, der blev gendannet i januar 2018, er blevet fulgt nøje. Tilgroning af søens tre øer har siden det første år været et stigende problem. Det er blevet forsøgsvist løst med plejetiltag på de to. Således er den vestlige ø blevet afgræsset af får, mens bevoksningen på den midterste (og største) er blevet høstet. Sidste ø ligger brak. Det er tydeligt, at disse tiltag har en positiv effekt. Fra begyndelsen af ynglesæsonen bliver den midterste ø invaderet af fugle – for langt størstedelen Hættemåger. I forbindelse med faldende vandstand bliver øen dog invaderet af ræv og en del af kolonien flytter til den østlige ø. Sorthalset Lappedykker, som ofte associerer med Hættemåge, etablerer i denne forbindelse en koloni ved den nye koloni på cirka 50 par. Måske er den sene etablering årsagen til en dårlig ynglesucces for denne art, der i 2019 ynglede med 40-45 par, der fik mange unger. Sidst i maj bliver hættemåge-kolonierne optalt af DCE/Aarhus Universitet. De registrerer knap 5000 fugle, hvilket omregnet giver 3868 par. Det gør kolonien til den næststørste i Nordjylland (efter Hirsholmene).

Som det ofte ses i en nyetableret sø, sker der en vis afmatning i antallet af ynglefugle efter det første år. Således også i Birkesø, hvor ikke mindst antallet af ynglende vadefugle er aftaget. Nedgangen er mest tydelig hos Klyde. En del fugle indfinder sig tidligt i sæsonen, men kun få bliver hængende og cirka fem par yngler med enkelte unger til følge. 60 par ynglede i 2019! Også arter som Vibe og Lille Præstekrave er gået tilbage. Markant er det også, at den meget store bestand på ca. 45 par Gråstrubet Lappedykker er næsten forsvundet, og kun fire par gjorde yngleforsøg. Til gengæld har flere par af dyk- og svømmeænder ynglet. Mest nævneværdigt er i denne forbindelse et ynglefund af Krikand.

Søen bruges til gengæld resten af året i høj grad af rastende og overvintrende fugle. Hver måned er der foretaget totaltællinger. Først på året er det især antallet af overnattende gæs, der imponerer. Således op til 2000 Bramgæs, 750 Blisgæs og 3550 Canadagæs. Antallet af svømmeænder topper i marts med op til godt 2000, domineret af Krik- og Pibeand. Til gengæld er antallet af Blishøns, som er et hovedfødeemne for Havørn, faldet markant. Arten er nu nærmest manglende. Sensommeren og det tidlige efterår giver store koncentrationer af Grågås (op til 2800), og antallet af svømmeænder er stort. I september og oktober således Skeand 65, Knarand 128, Pibeand 3500, Gråand 1200, Krikand 3000 og Spidsand 140. Nævnes skal i denne periode også op til 85 Lille Lappedykker. Trane bruger også søen til overnatning med op til 112 fugle i august. Desuden skal fra sensommeren nævnes op til 53 Skestorke. Året igennem ses der nu Sølvhejre ved søen. Antallet stiger hen på efteråret med op til 14 fugle i oktober.

 

Mellemområdet
Birkesø er nu stedet for de mange ynglende Hættemåger og mange af de øvrige vandfugle, der ynglede blandt dem i de store kolonier ved Hegnsvej er flyttet med som for eksempel Sorthalset Lappedykker, men overraskende træffes langt de fleste Gråstrubet Lappedykker stadig i gravebanerne ved Hegnsvej, således op til 123 i april. Det er også her, der i sensommeren samles mange Lille Lappedykker, 45 i begyndelse af september. Den nu dominerende rørskov gør det svært at danne sig et overblik over bestandsstørrelsen af mange arter, for eksempel Grågås. Observationer gøres derfor i sagens natur mest fra vejene, men giver dog et nogenlunde indtryk af tilbagegang og fremgang for visse arter. Der er ingen tvivl om at antallet af Skægmejse har nået sit foreløbige højdepunkt. Rørskoven rummer sandsynligvis mange hundrede. Pungmejse har for første gang etableret sig i området i år med nok to par. I grøfterne blev der registreret ni territorier af Sydlig Blåhals. Bestanden af nataktive fugle i rørskoven er fortsat stor, således cirka 20 territorier af Rørdrum og op til 60 Vandrikse hørt på en enkelt tælling. Til gengæld er der tilbagegang for Plettet Rørvagtel med blot to piftende fugle. I denne forbindelse bør det dog nævnes, at to sjældne rørvagtler – Lille og Dværg – begge er hørt i området i juni. Rørhøg ankommer i april, og tilsyneladende etablerer der sig en seks til otte par, der dog ofte går i opløsning de følgende måneder. I år blev kun to par registreret med flyvefærdige unger, omtrent det samme som de nærmest foregående år. Blå Kærhøg er en regelmæssig vintergæst. Normalt opholder der sig to til fire fugle fra september til april. I år blev vi vidne til et fænomen, der kendes fra enkelte andre vådområder i landet: En kollektiv overnatningsplads. Efter solnedgang i senvinteren fandt der i løbet af et kvarter en indflyvning sted fra alle retninger til rørskoven i området øst for den nordlige ende af Grønvej. Det største antal blev registreret i januar med 31 fugle.


Trane, Lille Vildmose 19. september 2020. Foto: Mette Berg Hansen

I det forløbne år har der ynglet ti par Traner i det samlede vildmoseområde, to par i Høstemark Skov, tre par i Tofte-området og fem par i Mellemområdet. Seks par blev set ungeførende. Hvert år er der oversomrende Traner i mosen, i år i et antal omring 50 hen over det meste at sommeren for at stige stærkt i sensommeren, således op til 227 fugle i august, hvilket er rekord for området.

At Lille Vildmose er kendt som en af de vigtigste vinterrastepladser i Skandinavien for den skandinaviske Tajgasædgåsebestand er velkendt. Fra engang at være den altdominerende gåseart i mosen om vinteren, har der i de seneste år vist sig store flokke af andre gåsearter, således Blisgås, Bramgås, Kortnæbbet Gås, Canadagås og

over hele året af Grågås, der ligeledes er en almindelig ynglefugl. En beregning af vinterforekomsterne i form af de såkaldte gåsedage, der angiver det gennemsnitlige antal gæs mellem to registreringer ganget med tidsintervallet, giver måske et bedre overblik end maksimumstallene, således Tajgasædgås 17.339 dage, Blisgås 24.895 dage, Bramgås 118.248 dage og Kortnæbbet Gås 21.110 dage. Beregningerne viser forekomsterne fra oktober 2019 til maj 2020.

På femte år yngler det samme sangsvanepar i samme område nordøst i mosen. I år med en vis succes, da de fik to unger på vingerne. Et nyt par med tre unger viste sig i den store grøft ved Lillesøfennerne i begyndelsen af juli. Oversomrende Sangsvaner er nu et fast element i mosen. Op til 20 fugle er set. I vinterhalvåret får Lille Vildmose besøg af et tusindtalligt antal nordiske Sangsvaner, der fouragerer udelukkende på det konventionelle landbrugs afgrøder, men overnatter i Birkesø. På en mark med uhøstede rådne kartofler op mod Birkesø kulminerede antallet med 2000 Sangsvaner og 800 Grågæs i februar.