Header

Af Henrik Haaning Nielsen

Aage V. Jensen Naturfond og Institut for Bioscience indgik i begyndelsen af 2007 en samarbejdsaftale om overvågning af et udvalg af ynglefugle og rastende trækfugle i Vejlerne. Overvågningen af ynglefugle i Vejlerne har til opgave at bidrage til NOVANA-overvågningen af ynglefugle, som er iværksat for at opfylde Danmarks forpligtelser i forhold til EU-fuglebeskyttelsesdirektivet. Denne overvågning skal føre til samlede vurderinger af de enkelte arters bevaringsstatus i Danmark.

En vinter med meget nedbør forårsagede høj vandstand, særligt i februar og marts. Allerede medio april nåede vandstandsniveauet imidlertid under anbefalingerne på Bygholmengen og i Arup Vejle skete dette allerede ultimo april. Resten af året var præget af lave vandstande, og på Bygholmengen blev det nødvendigt at lukke vand ind fra Øster Landkanal for at tilgodese ynglefuglene på de nordligste engparceller. Først i november begyndte mere ”normaliserede” vandstandsforhold at indfinde sig igen.


Koloni af Sølvhejre, Tømmerby Fjord 2. maj 2020. Dronefoto: Brian Skræm

Ynglefugle
Bestanden af Rørdrum gik, ligesom i 2019, frem. Fremgangen kunne især mærkes i Bygholm Nord (fra 33 i 2019 til 45 i år) samt i Glombak, hvor bestanden steg fra fire i 2019 til otte i år. I resten af Vejlernes rørskovsområder var bestanden stabil i forhold til 2019. Den samlede bestand lyder i år på 128 paukende hanner. Rørhøg oplevede den hidtil højeste bestand med 56 par. I Selbjerg Vejle gik bestanden markant frem fra otte par i 2019 til 13 par i år. Derudover var bestanden stabil i Vejlernes
øvrige delområder.


Sydlig Blåhals, Vejlerne 4. april 2020. Foto: Henrik Haaning Nielsen/Avifauna Consult

Trane stiger støt, næsten år for år, og bestanden lyder i år på 16 ynglepar, hvoraf halvdelen af bestanden var at finde i Bygholm Nord, mens der var fire par i Selbjerg Vejle, to i Glombak og to i Tømmerby Fjord. Alle par var at finde i rørskovene. Sølvhejre overraskede ved at etablere sig i Tømmerby Fjords rørskov. Derudover etablerede der sig på ny en koloni i Glombakskoven (for femte år i træk). Ved hjælp af optælling på baggrund af fotos og film optaget af en drone, kunne det konstateres, at der ynglede ni par i Glombakskoven og 14 par i Tømmerby Fjords rørskov. Altså var Vejlernes ynglebestand i år på i alt 23 par. Vejlerne huser fortsat Danmarks eneste kolonier af ynglende Sølvhejrer. Som nævnt sidste år er tilstanden på Melsig ændret på grund af et stort antal fældende Grågæs, der æder alt nyspiret vegetation i maj og juni måned. Det har de seneste to år haft betydning for ynglende Skestorke, og i år sås ingen yngleadfærd eller etablering. Skestork vil gerne have forholdsvis høj vegetation at etablere redepladser i. Samme tendens med øer som er ”åbnet op” ses i Selbjerg Vejle og i Glombak, hvor der til gengæld etablerer sig Klyder, Fjordterner og Hættemåger. Hættemåger etablerede sig i otte forskellige kolonier, og bestanden i år var den største i seks år; i alt 3703 par. 34 par Fjordterner var en markant tilbagegang (62 i 2019), men ynglede i tre egentlige kolonier og med enkelte par fordelt på Bygholmengen. Klyde ynglede på otte forskellige steder, bl.a. med 55 par på Bygholmengen. Her er prædation et stort problem og blot 12 rugende blev registeret en uge efter at de 55 var konstate ret rugende. Det er derfor godt, at der nu er øer til rådighed som nye ynglepladser. I alt lød ynglebestanden på 94 par. Heraf var de 30 par i de Vestlige Vejler. Havterne var på næsten samme lave niveau som i 2019. Blot seks par lavede yngleforsøg uden at få unger på vingerne. For Vibe var der tale om en pæn fremgang på Bygholmengen (307 par; i 2019 var bestanden 251 par), mens der for Stor Kobbersneppe var tale om en lille tilbagegang samme sted (51 par; i 2019 var bestanden 53 par). Stor Kobbersneppe havde til gengæld en udmærket klækningssucces (29%). Et par Stor Kobbersneppe lavede desuden yngleforsøg i Vesløs Vejle. Bestandene af Rødben og Engryle var stabile på Bygholmengen, mens der i Arup Vejle var tale om markante tilbagegange med 30 par færre Rødben, og Engryle som forsvandt helt (3 par i 2019). Derfor var det en glæde at finde to par Engryler på engen der udgør den østlige bred af Østerild Fjord.  Brushane fandtes kun på Bygholmengen, hvor kun tre hunner viste yngleadfærd (10 ungevarslende hunner i 2019; 5 i 2018).


Sortterne, Kogleakssøen 30. maj 2020. Foto: Henrik Haaning Nielsen/Avifauna Consult

Sortternerne etablerede sig på en gammelkendt yngleplads i Kogleakssøen med 24 par. En frivillig indsats med udlægning af kunstige redeflåder bar ikke frugt, da Sortternerne etablerede sig på naturlige redepladser. Det så lovende ud for ynglesucces helt frem til ultimo juni, måske kun få dage før de første unger blev flyvefærdige. Således med hyppige fodringer i kolonien i dagene omkring den 20. juni. Kolonien var imidlertid endeligt opgivet den 25. juni. Omtrent samtidig blev en ny koloni observeret ikke langt derfra. 19 par og flere reder med æg blev konstateret den 2. juli. Imidlertid opgav denne koloni endeligt ca. den 9. juli. Det er nu femte år i træk uden flyvefærdige unger af Sortterne i Vejlerne. 


Sortterne, Kogleakssøen 2. juli 2020. Foto: Henrik Haaning Nielsen/Avifauna Consult

Plettet Rørvagtel havde igen et flot år, hvor i alt 61 piftende fugle blev registreret. De seneste fem år har Bygholm Nord markeret sig som en meget vigtig lokalitet for arten. Det kan hænge sammen med at rørskovsarealet er blevet mindre, søerne større, vandstanden lavere samt sandsynligvis også ekstensiv græsning af en støt stigende bestand af krondyr og talrige åbne veksler skabt af disse. Samtlige optalte ynglefugles bestande i 2020 fremgår af tabellen.

 

Rastende fugle
Høje vandstandsforhold gennem februar og marts betød store forekomster af rastende svømmeænder i reservatet. Totaler lød på 10.256 Pibeænder i februar og 11.168 i marts. Krikand imponerede tillige med 10.277 i marts og 14.870 i april. I efterårsmånederne var antallene knap så imponerende af de to arter på grund af lave vandstandsforhold langt ind i oktober. Til gengæld viste de rene søer, hvor der ikke er direkte adgang for landbrugspåvirket vand, sit værd, idet der i november rastede hele 954 Knarænder og 722 Skeænder i området, og søerne i Bygholm Nord samt Hanvejle var dominerende lokaliteter. Endnu i december taltes 429 Knarænder og 437 Skeænder i området. Bramgås dominerer efterhånden mere på Vejlernes enge og strandenge, især i det sene forår, mens Kortnæbbet Gås i højere grad benytter Vejlerne som en meget vigtig overnatningsplads. Bramgås sås med op til 20.785 i april og Kortnæbbet Gås med op til 9530 i januar. Hjejle optrådte, vanen tro, med meget store flokke, hvor op til 21.560 blev talt alene i oktober og 12.990 i november. Havørn bliver en stadigt mere markant del af Vejlerne, og ses nu hele året rundt i området med op til 17 forskellige fugle på en totaloptælling. Alene på Bygholmengen rastede op til 13 eksemplarer i november. Sølvhejre optrådte med op til 87 forskellige eksemplarer i juli og 88 i november. I december taltes 36 eksemplarer. Skestorke og Traner sås igen i mængder i sensommer og efterår, med henholdsvis 140 og 477 eksemplarer. Sidstnævnte er ny rekordforekomst for Vejlerne. Rovterne, Odinshane og Isfugl havde et fint år i Vejlerne. Således sås der Rovterner dagligt i perioden ultimo juni-ultimo august, med op til fem eksemplarer samtidig, mens ca. syv forskellige Odinshøns sås i området i løbet af året, bl.a. to i foråret. Isfugl sås med op til ni eksemplarer på en totaltælling i september. I løbet af året blev der blandt de store fuglemængder desuden fundet sjældenheder som Amerikansk Krikand, Steppehøg, Sibirisk Hjejle, Prærieløber, Hvidvinget Terne (3) og Rosenstær.


Adult Havørn, Bygholm Vejle 5. maj 2020. Foto: Henrik Haaning Nielsen/Avifauna Consult