Af Jacob Palsgaard Andersen, Aage V. Jensen Naturfond

LIFE-projektet i Lille Vildmose er slut – og det er nu pas­sende at stoppe op og gøre status på indsatsen for for­valt­ningen af områdets Ræve og Mårhunde. Nåede vi i mål – og hvad skal der ske fremover? Er det overho­ve­det muligt at konkludere, om indsatsen har haft sin virk­ning? Vi har indført en lang række tiltag overfor både Mink, Ræv og Mårhund.

Ræven er en naturlig del af den danske fauna – og der vil altid være Ræve i området. Vo­res mål har været at holde bestanden af Ræve på et ac­cep­tabelt niveau, så de ikke negativt påvirker de jord­ru­gende ynglefugle. Mink og Mårhund tolererer vi ikke i om­rå­det, ej heller i mindre bestande, da begge arter er inva­sive. Det viste sig hurtigt, at antallet af Mink i Lille Vild­mose er forsvindende lille, så i det kommende om­ta­ler jeg blot de to sidste arter. Jeg har fem gange i pro­jekt­pe­ri­o­den (2012-2019) skrevet om status på dette ar­bejde, så den interesserede læser vil kunne finde mere de­tal­je­ret information om de enkelte år i de artikler – alle bragt i dette årsskrift.

Resultat
Der er reguleret ikke færre end 71 Ræve, 57 Mårhunde og 10 Mink i projektet. Der har været reguleret flere Ræve først i projektet og færre hen mod slutningen. Det har været helt omvendt med Mårhundene, hvor der ikke var mange de første år, men deres tilstedeværelse har des­værre været stærkt stigende i 2018 og 2019. Der kan i pe­ri­o­der nedlægges et par Mårhunde på en foderplads – og ugen efter er der igen Mårhunde på pladsen. Det er selv­følgelig stærkt foruroligende, for hvad sker der, hvis vi ikke fastholder indsatsen – og arten etablerer sig i om­rådet?

 
Ræv, Lille Vildmose (arkivfoto). Foto: Jan Skriver

Er vi i mål?
Tja bom – det spørgsmål kan næppe besvares. Vi har i forbindelse med LIFE-projektet spurgt nogle af care­ta­kerne i Lille Vildmose, om de vil registrere obser­ve­rede Ræve i DOFbasen. Et udtræk af DOFbasen viser, at der for de lokaliteter, som dækker Mellem­om­rå­det, er ob­ser­veret Ræv 242 gange i projektperioden. Ind­be­ret­nin­gerne er kommet fra 70 forskellige observatører. Til sam­men­ligning har i alt 665 observatører indtastet 63.411 ob­servationer af 243 fuglearter, i alt 3.336.000 fugle i DOF­-basen for samme område i samme periode! Der ob­ser­ve­res et meget varierende antal Ræve i mosen over årene med et gennemsnit på ca. 35 observerede indi­vi­der år­ligt. Det synes ikke af meget, når områ­det er på 2.100 ha. Mårhunden er hovedsageligt nat­ak­tiv, så der kan ikke laves lignende graf for den art. Det kunne være in­te­res­sant at koble resultatet af reguleringen med de re­gi­stre­rede ynglefugle og deres succes. En studerende fra År­hus Universitet udførte i maj 2019 forsøg med overvåg­ning af en række kunstige reder udlagt både i Lille Vild­mose og Vejlerne. Hendes vildtkamera afslørede, at Ræv, Grævling og (i hovedparten af tilfældene) Rør­høg var skurkene i rederne. Ynglefugleoversigten for Mel­lem­om­rå­det viser at blandt andet Trane og Rørhøg (ar­ter på ud­peg­nings­grund­laget for området) har udvist stag­ne­rende/­fal­dende tal for alle tre arter. Dette sker sam­ti­dig med, at deres habitat har gennemgået en større na­tur­gen­op­ret­ning, som burde få udviklingen til at gå den an­den vej. Det er derfor næsten umuligt at sige, om vi er i mål – eller om vi får reguleret den rette mængde Ræve og Mår­hunde.  Der er mig bekendt desværre ingen, der har fuld­stændig overblik over, hvem der spi­ser hvem der­ude! Det skal her oplyses, at der også er en pæn be­stand af Odder i mosen.

Metoder
Vi har benyttet 20 fælder til Ræv/Mårhund med sms-alarmer, fem kunstgrave og en række smækfælder til Mink, som vi har haft placeret på flydeplatforme for at undgå bifangst. Dertil kommer Naturstyrelsens ar­bejde med GPS-mærkede steriliserede Mårhunde (Ju­das-mår­hunde), hvis færden de overvåger meget in­tenst. Re­gu­le­ring med riffel primært i månederne januar og februar har også været praktiseret med succes. I de seneste år, hvor vi har registreret flere og flere Mårhunde, er Ju­das-dy­rene kommet til kort – og fremgangsmåden har været at op­rette foderpladser med vildtkamera, som vil kunne af­sløre mårhunde-aktivitet. Vi har udlånt udstyr (fo­der­automater, vildtkamera, hochsitz, mv.) til Mou Jagt­for­e­ning og Als Jagtforening – og er i løbende dialog med nabo­jægere til Mellemområdet, som også har oprettet fo­der­pladser. På det seneste er der på nationalt plan gi­vet til­la­delse til brug af natsigtekikkerter, som for­øger mu­lig­he­derne for at regulere Mårhundene på fo­der­plads­erne.


To Mårhunde mindre i Lille Vildmose, 30. oktober 2019. Foto: Jan Skriver

Fremtiden
Der er ingen tvivl om, at Mårhundene er kommet for at blive. Der vil skulle arbejdes målrettet og vedvarende for at holde denne invasive art ude af området – og det er et stort arbejde. I 2019 blev der i LIFE-projektet brugt over 200 timer på dette arbejde – dertil kommer den store frivillige indsats fra jagtforeninger og nabojægere. Na­tur­fonden som største lodsejer i området og Aalborg Kom­mune som plejemyndighed har fuldt fokus på denne udfordring – og har et godt samarbejde om, hvor­dan op­ga­ven løses. 

Baggrund for indsatsen
For at give de ynglende fugle i Lille Vildmose bedre vil­kår, valgte vi i 2012 at regulere bestanden af rov­dyr (Mink, Ræv og Mårhund), som led i et større natur­gen­op­ret­nings­pro­jekt. LIFE-projektet er et samarbejde mellem Na­tur­sty­rel­sen, Aalborg Kommune og Aage V. Jensen Na­tur­fond. Projektet løb fra 2012 til udgangen af 2019. Pro­jek­tet er finansieret med støtte fra EU’s LIFE+ pulje. Projektet består af flere delprojekter, her­un­der gen­e­tab­le­rin­gen af Birkesø, hævning af vandstand på 770 ha, etab­le­ring af Birkesøpavillonen og Brandvagttårnet og re­gu­le­ring af carnivores. Der kan læses mere om projek­tet på www.lifelillevildmose.dk.