Header

Af Thorkild Lund
Caretakerprojektet, hvis officielle titel er Status og udviklingstendenser for Danmarks internationalt vigtigste fugleområder (IBA'er, Important Bird Area), fandt sted i årerne 2003-2013, omfattede 173 områder med deltagelse af over 900 frivillige. Et af disse områder var IBA nr. 7, Lille Vildmose.


For hver enkelt område er der foretaget en vurdering af lokalitetens trussels- og beskyttelsesniveau. Et forsøg på en indbyrdes rangordning af IBA'er viser, at når raste- og ynglelokaliteter betragtes under ét, har seks lokaliteter det bedste helhedsbillede. Her ligger Lille Vildmose nr. 1. (og de østlige Vejler nr. 2). Siden Caretakerprojektet blev afsluttet i 2013, har Lille Vildmoseområdet været inde i en fortsat rivende dynamisk udvikling. Et påbegyndt naturgenopretningsprojekt, støttet at EU med LIFE+ midler har været stærkt medvirkende til at fremskynde de intentioner, der forelå i henhold til fredningen i 2007. Vandstandshævninger gennem opstemninger har været det helt store virkemiddel. Udsætning af Elg og Kronhjort i 2016 i det såkaldte Mellemområde er ligeledes et redskab til pleje af naturen ved at undgå uønsket opvækst. Disse dynamiske processer har løbende påvirket fuglelivets sammensætning og vil uden tvivl gøre det fremover. Det er på denne baggrund, at den følgende statusoversigt skal læses.


I Caretaker-rapporten anføres det høje beskyttelsesniveau som årsag til den høje status for Lille Vildmose, men modsat bliver også de aktuelle trusler mod området nævnt. For Lille Vildmose vedkommende gælder det først og fremmest tilgroningen, specielt af Birk og Pil. Som omtalt er der nu udsat Elg og Kronhjort. Rørskovene har bredt sig voldsomt. Er det et problem? Det har givetvis betydet en nedgang af ynglende og rastende vadefugle, Klyde har ikke opholdt sig i mosen de seneste fem år. Til gengæld viser rørskovens fugle fremgang (Plettet Rørvagtel, Vandrikse, Trane, Rørhøg, Skægmejse). En anden anført trussel er predation af Mårhund, Mink og Ræv. Mårhund er blevet indfanget og udstyret med GPS sender, der har gjort det muligt at opspore og uskadeliggøre dem (se Nordjyllands Fugle 2015). Mink er forsøgt fanget i fælder, og rævebestanden er nu reguleret ned til et acceptabelt niveau. Som trusler anført i Caretaker-rapporten anføres ikke andre predatorer udover de nævnte. Men Odder iagttages ofte, især i hættemågekolonien, hvor de ses forsyne sig med æg og unger. Et ynglende Sangsvanepar mistede alle sine halvstore unger (se under Sangsvane i artsgennemgangen). Vi formoder, det har været Odder. Kongeørns fødevalg er blevet analyseret gennem indsamling af bytterester de seneste år og viser et bredt udvalg af mosens fugle og dyr (Tøttrup Nielsen, J. in print). Mosens mange andre rovfugle gør naturligvis også et indhug. Ikke sådan at forstå, at de sidstnævnte arter skal betragtes som problemer, men nødvendigvis må forstås som et naturligt led i den dynamik, der afspejler sig i sammensætningen af mosens fugleliv. Caretaker-rapporten vægter fugle på EU-fuglebeskyttelesdirektivets bilag 1 samt enkelte fokusarter højest i udvælgelsen af lokaliteter. Det er ganske enkelt grundlaget for udpegningen af et IBA.


Rørdrum, Lille Vildmose 10. september 2016, foto: Jan Skriver

I det følgende vil kun et fåtal af de fugle, der har påkaldt sig opmærksomhed i mosen i det forløbne år blive omtalt. For Sangsvane, Sædgås og ørnene henvises til de udførlige omtaler under artsgennemgangen. De nataktive arter (Vagtel, Plettet Rørvagtel, Vandrikse, Rørdrum) har ikke været overvåget i samme grad som tidligere år. Et overblik over de øvrige arter fremgår af skemaet.


Efter aftale med LIFE+ projektet har DOF aftalt at optælle kolonirugende fugle. Det gælder specielt Hættemåge og mindre udtalt Sorthalset Lappedykker og Gråstrubet Lappedykker. I 2016 har Hættemåge langt overvejende ynglet i fire kolonier i Mellemområdet, to nord for Hegnsvej, én i den nordligste del øst for Ny Høstemarkvej og én vest for Grønvej. På den nordligste yngleplads udgør en ”ø” af flydeplanter fundamentet for rederne. Den 2/6 blev der estimeret 1300 ynglepar. I uge 25 og 26 regnede der ganske voldsomt, vandstanden steg med over 30 cm, og kolonierne nord for Hegnsvej blev forladt. En stor del af ynglen gik tabt. Derimod så vandstandsstigningen ikke ud til at have berørt kolonien ved Ny Høstemarkvej.
Hættemågekolonierne er tilholdssted for forskellige vandfugle, bl.a. de fire almindeligt forekommende lappedykkerarter. I løbet af forår og sommer er der registreret et stort antal Gråstrubet Lappedykker, max. 104 den 2/6. I uge 19 indfandt der sig i den østlige mågekoloni et større antal Sorthalset Lappedykker. Otte par etablerede sig og ynglede med held.


Rørhøg er de seneste år blevet en af Lille Vildmoses karakterfugle. De ses fouragerende, lavtflyvende over det meste af Mellemområdet. 10 til 12 fugle ad gangen var det normale antal indtastede fugle i de første uger i DOFbasen i 2016. En nøjere registrering af forekomsterne relateret til kort viser, at der ynglede mindst 6-8 par. Som tidligere år lå redestederne tæt ved vejene. Fuglene i Lille Vildmose udviser i det hele taget en høj grad af tillid. En enlig Rørhøg blev set så sent som den 24/11.
Endnu har mosen overvintrende traner til gode, men så sent som 25/12 - 2015 befandt der sig 12 Traner i området. I 2016 vist årets første Trane sig 2/2, og snart fulgte flere efter. Formodentlig har der været fem par. To til tre par har været ungeførende. Det er svært at lokalisere, hvor yngleparrene har slået sig ned på grund af de efterhånden dominerende rørskove. I slutningen af april viste der sig en flok ikke-ynglende fugle i et antal på 26-36, der tog permanent ophold i mosen sommeren over. I løbet af efteråret kom yderligere fugle til – i alt var der op til 96 fugle.


Som anført i indledningen er Lille Vildmose under permanent forvandling. Planer om genetablering af Birkesø har været oppe at vende i over 25 år. De blev indskrevet i LIFE+ projektet. At man ikke allerede er gået i gang skyldes manglende tilladelser, som er blevet udskudt på grund af klager fra naboer. Forhåbentlig bliver problemerne ryddet af vejen, så vi næste år i Nordjyllands Fugle kan fortælle om en af Nordjyllands største fuglesøer.

Kilder:
Status og udviklingstendenser for Danmarks internationalt vigtige fugleområder (IBAér) 2016 – DOF
Status 2016 - Aage V. Jensens Naturfond