Af Poul Erik Sperling
Jeg var kørt til Skagen, for at få en snak med Knud Pedersen og lave en artikel til ”Nordjyllands Fugle” om ham. Allerede ved døren var jeg klar over, at her bor en fuglemand. Navneskiltet var af drivtømmer med en rød Krognæb ved siden af navnene.
Knud er født og opvokset i Århus, hvor han kom en del i naturen med sin far, men noget af det bedste var, når han skulle med på besøg eller ferie nede ved morforældrene. Det var i Tinglev med mosen lige udenfor. Det var på den tid, hvor der stadig var Urfugl og Hvid stork dernede, men der var også mange Rørdrum, Hedehøg og Græshoppesanger. De var den gang meget sjældne i Danmark. Allerede i skolen samlede Knud på fjer og meget andet. Han kom en del i Natur og Ungdom, senere i Østjysk Biologisk Forening. I dag er Knud lige startet på den tredie alder som 62-årig og er gået på efterløn, så nu fuglekikkeriet på fuld tid. Knuds ungdom var præget af de mange trækfuglelejre, der blev afholdt i midten af 60´erne.
Og det var da også på en Natur og Ungdom-lejr i Sønderjylland i 1964, at Knud for alvor fik øjnene op for fuglenes fortræffeligheder, og fugletrækket blev rigtigt spændende på en tur til Blåvands Huk i august 1965.
Skagen blev opdaget den 9/4 1967. Knud var der sammen med Jörn Eskildsen og Kaj Halberg. Det var Jørns far, der kørte dem derop - og Knud var meget betaget af naturen og de mange fugle på træk deroppe. De følgende år var Knud med på lejrene i Skagen om foråret og ved Blåvand om efteråret, og især ved Blåvand kom han i skarp træning af de ”gamle” ornitologer som Jørgen Rabøl, Henning Noer, Erik Kramshøj og Hans Meltofte.
Da Knud i 1975 blev færdig på Århus Seminarium som lærer, var han ikke i tvivl om, at han ville til Skagen, hvis det var muligt. Han var heldig at blive ansat som vikar på Ankermedet Skole i Skagen. Han blev senere fast ansat, og havde været lærer her i 35 år, da han gik på efterløn. Knuds voksenliv har altså været knyttet til Skagen.
Foreningslivet
Knud blev medlem af Dansk Ornitologisk Forening i 1967, og i foreningslivet har det især været i Sjældenhedsudvalget, Knud har brugt sin tid. Han kom med i 1975 første gang og var med i godt 10 år. Knud er nu i gang med sin tredje periode i Sjældenhedsudvalget og er for tiden den, der har størst anciennitet i udvalget.
Knud værner om kvaliteten og høj selverkendelse i udvalget. I felten har han altid sit fotografiapparat med og også her med vægten på kendetegn og de sjældne fugle.
Knud var i en kort periode medlem af DOF Nordjyllands bestyrelse, men da han på det tidspunkt ikke havde bil, var der for langt til Aalborg hver gang. For Markpiber har han været artskoordinator i mange år. Da en del af områderne Hulsig Hede, Råbjerg Hede og Mose blev købt af Aage V. Jensens fonde, skulle der oprettes et naturråd, og her blev Knud formand.
Arbejdet omkring at få skaffet Skagen en fuglestation er et andet område Knud brænder for, og han er da også med i fuglestationsgruppen, der for tiden driver fuglestationsarbejdet deroppe. Man kan kun håbe på, at det snart lykkes at få en station stablet på benene. Registreringen af fugledata fra Skagen er foregået i en lokal gruppe. Her har Knud selvfølgelig også altid deltaget aktivt. I nogle år udgav de en lokalrapport for Skagen, men i de sidste mange år er deres materiale indgået i denne rapport sammen med det øvrige Nordjylland. Knud har dog et håb om, at få tid til at bearbejde noget af det store materiale, der er om rovfugletrækket over Skagen.
Andet end Skagen
Ingen tvivl om at højeste prioritet for Knuds fuglekikkeri er Skagen. Men i 1970 vovede han sig alligevel med på en tur til Sydspanien for at se på andre fuglearter. Herefter blev det til Bosperus og Israel for at se på trækfuglene dernede.
Senere er Skagenskortet også blevet udvidet med ture til fjerne egne i Indien, Canada og Sydafrika, men selvfølgelig også en del ture til de skandinaviske lande og andre steder i Europa.
Hav- og rovfuglene er klart favoritfuglene for Knud, og Skagen er en foretrukken basestation. Skagen er en meget artsrig lokalitet, og det er altid spændende og uforudsigeligt, hvad der dukker op, fortæller Knud. Selv om han bruger meget tid ved computeren med at redigere fotos og arbejde med sjældne fugles kendetegn, er det vigtigste for ham at komme så meget ud i felten som muligt. Det er herude, han møder og holder kontakt til fuglefolk fra hele landet, for som han siger: Skagen er det største mødested for fuglefolk.
Som nogle af de største fugleoplevelser med fugletrækket, fremhæver Knud en sen eftermiddag i april 1974, hvor over 100.000 Sjagger trak over Nordstrand og med rovfugle den 31. august 1975 hvor ikke mindre end 150 Aftenfalke trak over.
Blandt de sjældnere fugle kan nævnes en eftermiddag i juni 1999, hvor en kollega ringede og fortalte, at en stor ørn fløj rundt ude ved Grenen. Knud gik ud på terrassen med telefonen i hånden for at se om han kunne få øje på den, og pludselig kom en stor Lammegrib svævende frem over tagryggen på huset og ind over haven i lav højde.
Den anden lammegrib i Skagen missede Knud dog. Det blev meldt ud fra Flagbakken, at en Lammegrib kom op over Hulsig Hede. Det var sidst på eftermiddagen og der var en kraftig vestenvind, så Knuds erfaring sagde, at ingen af de store rovfugle ville trække ud i det vejr. Den ville nok vende over Flagbakken.
Knud bor i den nordlige ende af Skagen, så for at være sikker på at se den, satte han sig ud i bilen og kørte syd på til Flagbakken, men da han kom derop, fik han at vide, at den var trukket ud! Den var gået lige mod nord i den stride blæst og folk fra Grenen havde kl. 16.45 meldt den som en prik over havet. Knud havde altså kørt lige under Lammegribben uden at se den, så tingene lykkedes ikke altid. Der er selvfølgelig mange flere fugleoplevelser at tale om, men vi bliver enige om at slutte her og komme lidt ud i felten, så vi tager et smut ud på Nordstrand, og jeg vil slutte fortællingen her.