Af Tscherning Clausen
Den store fredningssag i Lille Vildmose er omsider afsluttet, erstatningerne til lodsejere er opgjorte, og afgravningen af sphagnum i visse områder i den nordlige del af Lille Vildmose er ophørt.
Bortledningen af vand fra de tidligere gravebaner er derfor blevet indstillet, og der har i det meste af 2007 været en naturlig høj vandstand i områderne.
Der er desuden blevet udarbejdet en masterplan for ”Sikring af højmosearealers gunstige bevaringstilstand i Lille Vildmose”, en plan der er udarbejdet af konsulentfirmaet COWI for Aage V. Jensens Fonde.
De ændringer, der allerede er foretaget og som vil blive foretaget i de kommende år, påvirker naturligvis forholdene for plante- og dyrelivet. En forsmag på de nye betingelser, der bl.a. gives for fuglene, har vist sig i områderne nord for Hegnsvej og til dels også syd for Hegnsvej langs Ny Høstemarkvej i den nordlige del af Lille Vildmose. Disse områder har i årtier været om ikke fugletomme, så dog ret fattige på både antal arter og individer. Hele år 2007 har der været mange flere arter tilstede og i langt større antal end tidligere.
Ændringen af vandstanden har i særlig grad tilgodeset svaner, gæs, ænder og vadefugle. Med det større antal fugle gives der samtidig bedre forhold for ørne og andre rovfugle. I det følgende omtales nogle af de arter, der er mest talrige, samt arter der er ”nye” for denne del af Lille Vildmose.
Gråstrubet Lappedykker: Et ynglepar ses i foråret, men ikke efterfølgende med unger.
Rørdrum: En enlig fugl ses i dagene 18-20/7.
Fiskehejre: Fouragerende/rastende fugle ses hele året, som oftest nogle få fugle, men dog 24/8 12.
Skestork: En enlig Skestork ses fra Hegnsvej i dagene 18-20/5. Det meste af tiden sammen med en flok Sølvmåger.
Pibesvane: Under forårstrækket er der et par dage med mange Pibesvaner, 23/3 140 og 24/3 95. I efteråret mere fåtallig, flest 18/10 23.
Sangsvane: Både Sang- og Pibesvane er traditionelt årlige gæster i Lille Vildmose, men i modsætning til tidligere ses de i 2007 ofte i de nu vandfyldte gravebaner. Der ses normalt Sangsvaner i stort antal i januar-marts. De største antal er 7/1 310 og 20/3 370. Om efteråret ankommer de medio oktober og kan ses året ud. De største antal ses 6/11 423, 19/11 357 og 9/12 380.
Sædgås: Ligeledes en årlig vintergæst. I årets første måneder ses de indtil ultimo marts, men de fleste trækker bort i begyndelsen af marts. De største antal blev ses 4/1 990 og 18/2 1050. I efteråret ankommer de første i begyndelsen af november og antallet kulminerede 30/11 754 og 29/12 775. Ligesom svanerne er Sædgæssene begyndt at opholde sig i de vandfyldte gravebaner, som de også anvender til nattesæde.
Kortnæbbet Gås og Blisgås: Ses fåtalligt af og til blandt de øvrige gåsearter. Dog ses 4/1 21 Kortnæbbet Gås.
Grågås: Denne art træffes både som ynglefugl, trækfugl og ikke-ynglende fugle. I milde vintre kan Grågås træffes hele året her i landet, og der er en generel tendens til, at Grågæssene ikke trækker så langt mod syd som tidligere. I foråret ses det største antal 18/2 110. I begyndelsen af maj dukker de første Grågæs op med deres gæslinger i gravebanerne nord for Hegnsvej. Flest ses der 3/5 25 ad. + 16 gæslinger. Det er ikke set tidligere her, og hvorvidt det er gæs, der har ynglet i dette område eller er vandret dertil fra Portlandsmosen er uvist. Senere blev der set 10/7 80. I efteråret er de største flokke 6/10 58 og 19/19 42.
Canadagås: Denne art ses i stadig større antal i Lille Vildmose, ligesom andre steder i landet. I foråret 11/2 740 og 20/2 620, og i efteråret med disse høje antal 25/12 1200 og 29/12 902.
Bramgås: ses fåtalligt blandt de øvrige gåsearter.
Nilgås: En enlig fugl ses 24/5 og 5/6. Denne afrikanske art blev indført til England og Holland, hvor de har dannet fritlevende bestande. Den træffes nu stadigt hyppigere i Danmark og er begyndt at yngle visse steder.
Gravand, Pibeand, Knarand, Krikand, Gråand, Atlingand og Skeand: Alle disse svømmeænder træffes i større eller mindre antal i årets løb. For det meste er der tale om rastende fugle, men flere af arterne kan yngle eller yngler allerede i området. De største antal i første halvår er for Gravand 31/3 30, Pibeand 4/4 100, Krikand 4/4 150, Gråand 17/3 300, Atlingand 3/5 2 og Skeand 3/5 2 samt i andet halvår for Krikand 30/9 310, Gråand 1/10 200, Skeand 1/8 2.
Hvepsevåge, Rød Glente, Havørn, Rørhøg, Blå Kærhøg, Spurvehøg, Musvåge, Fjeldvåge, Kongeørn, Fiskeørn, Tårnfalk, Dværgfalk, Lærkefalk og Vandrefalk: Disse rovfugle træffes i den nordlige del af Lille Vildmose. Nogle som trækfugle, der blot passerer over området. Det drejer sig om Hvepsevåge, Rød Glente, Havørn, Rørhøg, Spurvehøg, Musvåge, Fjeldvåge, Fiskeørn og Lærkefalk. Andre opholder sig i kortere eller længere tid og fouragerer da i området. Det kan være Havørn, Blå Kærhøg, Musvåge, Fjeldvåge, Tårnfalk, Dværgfalk, Lærkefalk og Vandrefalk. Endelig er der de lokale ynglefugle som Hvepsevåge, Rørhøg, Spurvehøg, Musvåge, Kongeørn og Tårnfalk.
Vagtel: I perioden 4/6 – 31/7 er der hørt Vagtler i området Hegnsvej/Møllesøvej, flest 5/6 4.
Trane: I foråret er der nogle enkelte iagttagelser af Traner i området, men først fra 26/6 og indtil 3/11 ses der jævnligt Traner. Der er desværre ikke noget der tyder på, at de har ynglet i år.
Strandskade, Klyde, Lille Præstekrave, Stor Præstekrave, Hjejle, Vibe, Temmincksryle, Almindelig Ryle, Brushane, Dobbeltbekkasin, Skovsneppe, Islandsk Stor Kobbersneppe, Stor Regnspove, Sortklire, Rødben, Hvidklire, Svaleklire, Tinksmed og Mudderklire: Disse vadefuglearter ses i området i 2007. De fleste som rastende/fouragerende fugle, men også nogle som ynglefugle. Sikre og mulige ynglefugle er Lille Præstekrave, Stor Præstekrave, Vibe, Dobbeltbekkasin, Stor Regnspove og Rødben. Hvis der fremover skabes flere lavvandede områder, vil området udvikle sig til et endnu mere attraktivt sted for vadefugle på træk. I 2007 er der bl.a. set Klyde 15/4 9, Stor Præstekrave 9/5 11, Temmincksryle 7/5 6, Alm. Ryle 9/5 27, Stor Regnspove 30/6 170, Rødben 3/5 15, Hvidklire 1/8 16 og Tinksmed 1/5 24,
Mosehornugle: 21/1 letter der 3 Mosehornugler under en af Kongeørnenes jagtture.
Stor Tornskade: Der ses hvert år enkelte Stor Tornskade i området i en kortere eller længere periode.