Af Ole Krogh
Simon er årgang 1986. Allerede som 12-årig på en fugletur til Skåne gjorde Simon opmærksom på sig selv og sit fuglekendskab. Han var helt eminent til at genkende fuglestemmer, når vi i gættekonkurrencer gjorde forsøg på at frembringe fuglestemmer/mærkelige lyde.
Der var helt klart tale om en interesseret og opvakt ung knægt, som blev støttet i sin interesse hjemmefra. I de følgende år var Simon med undertegnede som "føl" på ture over hele landet.
Første twitch var Amerikansk Rørdrum i Vejlerne i 2001
Selvom han havde utallige dips, hvor han ikke så de sjældne fugle, mistede han ikke fugleinteressen. Simon havde også styr på, hvad vi andre havde set. Engang blev der meldt Gulben i Skjern Enge, og jeg forlod en "arrig" hustru, for nu skulle der twitches. 10 km syd for Aalborg kunne Simon så fortælle mig, at den havde jeg set tidligere i Vejlerne. Den kloge knægt kunne holde tæt tilstrækkelig længe til, at chaufføren fortsatte!
International karriere
Efter studentereksamen fra Hasseris Gymnasium i 2006 startede Simon som observatør/ringmærker på Blåvand Fuglestation og blev der resten af året. 2007 var Simon ringmærker på Ottenby Fuglestation på Øland fra ultimo marts og året ud, og i 2008 blev første halvår tilbragt på Blåvand Fuglestation . I den forbindelse fik Simon A-licens som ringmærker. 2009 blev tilbragt først i Eilat i Israel i februar-maj og dernæst i Ottenby på Øland i perioden juni-december.
I Eilat fik Simon erfaring med mere eksotiske arter, bl.a. blev 40 Sortstrubet Sanger ringmærket. Man må sige, at Simon har været nogle af de allerbedste steder i Vestpalearktis med hensyn til ringmærkning. Der var i Eilat ikke færre end ni Helgolandsfælder og mange flere net end på Øland, hvor ringmærkningen til gengæld har været standardiseret med samme antal net gennem alle årene – fra 1946, hvor stationen blev grundlagt og til nu – for at kunne sammenligne tallene. Simon beretter, at der kunne fanges mange flere fugle på Øland med flere net. Så denne standardisering kan godt ærgre ham.
Daglig leder på Ottenby
Simon er nu forfremmet til daglig leder på Ottenby i hele 2010. Ottenby Fuglestation giver en kolossal erfaring med alle de forskellige fangstmetoder og helt systematisk ringmærkning gennem mange år med mere end en million ringmærkede fugle, hvilket er det højeste antal i Skandinavien.
Ottenby er tillige unik med forskellige slags fælder til alle grupper af fugle. Alle fugle skal så vidt muligt vejes og bestemmes med hensyn til alder, køn og fældning.
Simon har en særlig lidenskab for ringmærkning af vadefugle i juli måned under returtrækket fra det høje nord. Her er der minimum 8 mennesker, der arbejder på stationen.
Øland bliver besøgt af mange fuglekiggere, specielt i maj måned samt i uge 41. Der kan således være op mod 500 besøgende, når de præsenterer en sjælden fugl i hånden!
En fugl er for ham først "rigtig," når den har ring på! Simon er med andre ord grebet af en gal ringmærker og har tilsyneladende en plan. På Ottenby har han også scoret en yndig kæreste fra Tyskland.
Sjældne fugle i hånden
Ringmærkningshits som Blåstjert i november 2008, 238 Perleugler i efteråret 2008, Buskrørsanger i november 2009, Nordsanger, Middelhavsstenpikker, Thorshane, Hume's sanger, Pomeransfugle og Jagtfalk i kragefælde mv. er selvfølgelig ikke at foragte, selvom Simon siger, at 1000 almindelige fugle i hånden er ligeså godt eller måske bedre end én sjælden Prærieløber.
På et tidspunkt anlagde Simon et særdeles busket fuldskæg og så på det nærmeste ud som en mellemting mellem en hippie og en huleboer. I den forbindelse udtrykte Flemming Ahlmann såvel forbløffelse som indignation med følgende bemærkning printet på Netfugl: "Har din mor set dig"? Jeg stemte i med "gammelmandskoret: "Hvad med damer og uddannelse – hvad skal der dog blive af dig, Simon"? Selv Simons svigerfar udtrykte en vis bekymring over udviklingen, hvilket Simon selv berettede om ved et foredrag i Aalborg!
Vandstær og isfugl på hjemmefronten
Når Simon er hjemme i Aaborg, gør han livet usikkert for Vandstære og Isfugle syd for Aalborg. Hvis fotograferne vil have et billede af en Vandstær uden ring, skal de være ude, før Simon vender hjem på vinterferie. Selv om Simon synes, at en fugl uden ring er en dårlig fugl, synes fotograferne nu, at fuglen er "pænest" uden.
Vi driller Simon med, at nu har han skræmt livet af de stakkels Vandstære, så vi andre ikke har en chance for at komme på fotografisk skudhold! Selv i Eilat bliver ringmærkerne kritiseret af fotograferne for at sætte ring på, beretter Simon. Men det lader han sig selvfølgelig ikke påvirke af i videnskabens tjeneste.
Det bliver spændende at følge Simons karriere i fugleverdenen fremover.