Af Lars Bo Jacobsen
Sløruglen var tidligere en af vore mest truede arter. Den danske bestand gik tilbage gennem en lang årrække. Omkring 1991 vurderede man bestanden til ca. 20-25 par, der alle levede i det sydlige Jylland.
I 1990-91 indtraf den største invasion af Slørugler, man har kendskab til i Danmark. På grund af den omfattende ringmærkning af arten i landene syd for os, ved vi, at invasionen havde sin oprindelse i Centraleuropa. De adulte fugle er standfugle, men i deres første leveår kan de spredes over større afstande. I Nordjylland er der et fund fra Skagen af en unge, der blev ringmærket juni 1996 nær Stuttgart, Sydtyskland og fundet død 7 måneder senere i Skagen, som ligger 983 km fra redestedet.
I år med mange gnavere kan Sløruglen få to kuld på vingerne, og den danske bestand voksede hurtigt fra de ca. 20-25 par i 1991 til omkring 490 par i 2009. I Nordjylland havde der ikke ynglet Slørugle regelmæssigt siden 1981 bortset fra oplysninger om et muligt ynglepar, der ynglede et enkelt år midt i 1980erne. I 1992 fandtes det første ynglepar i Trend, og i 1995 kom der yderligere et par ved Løgstør. Herefter begyndte bestanden at vokse. I 2002 nåede vi op på 10 par, og fra 2004 begyndte det at gå stærkt. I 2008 var der 116 par, og i 2009 nåede vi op på 129 par. Se endvidere figur og tabel.
Der blev i 2008 og 2009 ringmærket over 1000 redeunger om året i Danmark, og der er på landsplan opsat mellem 1500 og 1800 redekasser til Sløruglerne.
I hårde vintre dør mange Slørugler, da de ikke kan opbygge et fedtlag, som de kan tære på. Det betyder, at Sløruglerne har brug for at kunne jage hver nat. Specielt hvis der ligger et tykt snelag i en længere periode, begynder dødeligheden at stige, da sneen dækker for adgangen til de byttedyr, Sløruglen især lever af. Vi kan forvente, at sløruglebestanden vil gå en del tilbage efter vinteren 2009/2010, som er den koldeste vinter i 14 år med masser af sne. Vi må for Sløruglen håbe på en række milde vintre, så bestanden kan stige igen.