Af Thorkild Lund
Den 3. maj 2010 modtog Karsten Stæhrs venner en mail med et vedhæftet billede af en fugl, hvis bestemmelse han var usikker på. Jan Skriver reagerede hurtigt ved at kontakte Henrik Haaning Nielsen som ud fra billedet kunne bestemme fuglen til Langnæbbet Sneppeklire.
Jan meldte derefter tilbage om bestemmelsen og tilføjede, at nu kunne vi godt regne med at Lille Vildmose, hvor fuglen var iagttaget, ville blive et tilløbsstykke de følgende dage. En spådom som i den grad kom til at holde stik. Da jeg selv nåede frem den følgende formiddag stod der allerede en flok birdere linet op med skoper og fotoapparater på stedet, hvor fuglen først var blevet set, og hvor den endnu opholdt sig.
Langnæbbet Sneppeklire er en amerikansk vadefugl. Den yngler i Østsibirien, Alaska og i Canada langs Beauforthavet og overvintrer i den sydlige del af det nordamerikanske kontinent, også på østkysten af USA. Vildmosefuglen er det 14. godkendte eksemplar af arten i Danmark. Som det bl.a. fremgår af FDN 2009 havde vi i Nordjylland året forinden, nærmere bestemt ved Lønnerup Fjord, også besøg af arten.
Den gæstende fugl bar en meget smuk yngledragt med et iøjnefaldende kobberfarvet bryst. Det lange næb kunne lede tanken hen på Dobbeltbekkasin, som den havde lidt af sin adfærd tilfælles med. Den aktuelle fugl virkede tillidsfuld og færdedes relativt uanfægtet i en afstand på indtil 15 meter fra de mange beskuere. Den valgte habitat er et gammelt tørvegravningsfelt, der nu er sat under vand og en vis tilgroning med lysesiv og anden relativ lav vegetation har fundet sted. Den færdedes som regel langs bredderne af de lave tørvebalke og søgte efter føde, af og til ude på dybere vand, så det så ud, som den svømmede.
Med under 20 minutter hjemmefra blev det for mit eget vedkommende til flere besøg på lokaliteten, som Sneppekliren på trofast vis holdt fast i. Klokken 11:20 torsdag den 6. maj fik jeg et telefonopkald: "Hvis du har planlagt at skulle op og se Sneppekliren endnu en gang, kan du godt blive hjemme. Der løber en ræv med fuglen i flaben".
En flok birdere havde stået og glædet sig over fuglen, da der nordfra kom en Spurvehøg flyvende og jagede alle fugle i området op. Viber og Rødben gik til vejrs, men Sneppekliren valgte uheldigvis en anden retning lavt over terrænet, og blev derfor bytte for Spurvehøgen, som umiddelbart efter satte sig til at plukke Sneppekliren til fotografernes ærgrelse næsten skjult af vegetationen. Efter 10 minutters forløb kom der imidlertid en ræv forbi og overtog det tilberedte måltid. Og så kom der gang i fotoapparaterne. Der gik lidt tid, inden Sneppeklirens endeligt nåde ud til alle. I de følgende timer var der nogle tilrejsende, der fik sig en lang næse.
Så har vi mosen for os selv igen, tænkte Willy Jørgensen, da han torsdag aften tog ud i mosen for at rekreere sig efter dagens arbejde. Da ser han i en af de lange gravebaner ved Hegnsvej en Blåvinget And, endnu en amerikaner blandt de mange forskellige svømmeænder, der rastede i disse dage. Da solen allerede var gået ned, var det for sent at mobilisere andre den dag. Eftersøgningen måtte henlægges til næste dag. Vi gik nogle stykker derude fredag eftermiddag i en strid nordenvind, der bevirkede, at de fleste ænder var gået i læ i vegetationen.
"Jeg tager op og kikker efter ved den nordlige pumpestation, der må være mere læ", meddelte Hans Christophersen. Et kvarter senere ringede mobiltelefonen, "Den ligger her" og så var der inviteret til besigtigelse af en sjælden fugl endnu engang i Lille Vildmose.
Der var ligesom for Langnæbbet Sneppeklire tale om en fugl i pragtdragt, her en han, og ligesom for Sneppeklirens vedkommende en amerikansk art. Den er almindelig udbredt i hele det centrale Nordamerika, men overvintrer fortrinsvis i de tropiske og subtropiske egne i og omkring Caribien. I størrelse og adfærd minder den mest om vore egne, Krikand og Atlingand, som den gerne befandt sig sammen med, mens den var i Vildmosen. Der er registreret og godkendt 18 fund af Blåvinget And i Danmark, heraf 5 i Nordjylland. Efter 5 dages tilstedeværelse på lokaliteten blev den ikke længere set (11/5) og er heller ikke registreret i Danmark resten af året. Den er nok blevet taget af Kongeørnen, som en af de skuffede birdere lakonisk udtrykte det.