Header

Af Jan Tøttrup Nielsen
Efter sidst at have ynglet i 1906 i Dronninglund Storskov, vendte Rød Glente tilbage som ynglefugl i Vendsyssel i 1991, 85 år efter. Den har nu ynglet siden, og bestanden er langsomt stigende.


Jeg har fra 1991-2008 indsamlet ynglebiologiske data fra den lille bestand, og en samlet oversigt gives i det følgende.

Det første yngleforsøg i 1991 mislykkedes, og først året efter fik hele 3 par unger på vingerne. Det var da forventet, at bestanden vil ekspandere de efterfølgende år, men dette skete ikke. I de efterfølgende 9 år ynglede der kun 1-3 par årligt, og først fra 2003 indtraf den forventede bestandsforøgelse, dog langsomt idet bestanden steg fra 3 par i 2003 til 10 ynglepar i 2008. Årsagen til denne bestandsudvikling er noget usikker, men udviklingen fulgte det øvrige Danmark og tyder på mangel på yngledygtige fugle, samt en meget ringe ungeproduktion. Manglen på yngledygtige fugle kan skyldtes en overdødelighed både i Danmark (mange fund af forgiftede fugle) og i overvintringsområderne.

Rød Glente har tilsyneladende svært ved at etablere sig, og mange af førstegangs-yngleparrene mislykkes, det kan skyldes, at det drejer sig om unge fugle (1-årige). Endvidere skal den konkurrere med en meget stor musvågebestand, mange rastende Sølvmåger samt en voldsomt stigende ravnebestand, som fra 1989-2008 et vokset fra 1 til over 40 ynglepar. Rød Glente konkurrerer med Musvåge og Ravn om både føde og redesteder og med Sølvmåge om føden, men med den relativt lille bestand, der er under opbygning, skulle det ikke kunne forklare den langsomme fremgang, som snarere skal ses i sammenhæng med den lave ungeproduktion både lokalt og på landsplan.

Arten er trækfugl, men i Vendsyssel har der hele tiden opholdt sig fugle året rundt, bl. a. i Elling–området, hvor det første par etablerede sig. Her var der mindst en fugl allerede fra 1989, og efterfølgende har der hele tiden været mindst en fugl året rundt i området. I de senere år har andelen af overvintrende fugle været stigende, og en decideret overnatningsplads er nu registreret med op til 9 fugle vinteren 2006/07.

Rød Glente yngler gerne i kuperede områder med spredte småskove, i ådale eller i udkanten af større skove med omkringliggende enge og marker eller andre åbne arealer. Den er ikke særlig sky og yngler gerne tæt på menneskelig beboelse. Reden placeres gerne i udkanten af bevoksningen således at der er gode tilflyvningsmuligheder. Placeres reden inde i skoven, er det altid ved en lysning eller på en skråning. Af 24 forskellige redetræer var bøg og skovfyr med hver 8 de hyppigst anvendte, de øvrige fordeler sig med ask 1, rødel 2, sitkagran 3 og ædelgran 2. Reden var placeret i gennemsnit 15,6 m over jorden (fra 10,5 til 22,5 m), og 20 af rederne var placeret ved stammen og de 4 andre på en sidegren fra 0,4 til 4,0 m fra stammen. Glenten overtager også andre fugles reder, 7 af rederne var bygget ovenpå reder af Krage 1, Musvåge 1, Duehøg 2 og Ravn 3. En nybygget glenterede er ikke særlig stor; gennemsnitsmålene for 24 reder var 75 X 66 + 27 cm høj (største målte 92 X 68 + 22 cm høj og mindste kun 55 X 55 + 25 cm høj). Redernes størrelse gør, at den rugende fugl let kan ses fra jorden, idet både hoved og især den lange hale stikker ud. Det samme gør sig gældende med ungerne, og er der mere end en unge i reden, er der trængsel. Det ses især mod slutningen af yngleperioden, når de store unger træner vingemuskulaturerne.

Reden fores med fåreuld, græs, papir og plastik og hvad den ellers kan finde af menneskelige efterladenskaber lige fra handsker til menstruationsbind. Når der først er unger i reden, ligger de i et tykt lag af forskellige former for menneskeligt affald og byttedyrsrester. Et særlig Vendsyssel-fænomen er de mange mink. Oftest er det døde minkhvalpe, som bliver lagt på møddingen ved minkfarmene, hvor de voksne fugle så finder dem; disse bringes til reden som bytte, og hammen (minkpelsen) bruges derefter af ungerne som et ”fint” liggeunderlag.

Rød Glente lægger fra 1-4 æg, i Vendsyssel gennemsnitlig 2,64 æg/kuld (2 æg: 16 kuld, 3:21 og 4:2). Ungeproduktionen af udfløjne unger var på 2,37 juv./kuld med mindst en juv. og 1,34 juv./kuld (0 juv: 27 kuld, 1:4, 2:14 og 3:17). Som det ses mislykkedes næsten 45 % af yngleforsøgene. De fleste pga. at mindst den ene var en ungfugl (1-årig), og en del af disse opgiver inden æglægningen eller kort tid efter. En hel del opgiver pga. menneskelig forstyrrelse som skovning og færdsel. Arten er særlig følsom i opstartsfasen og under æglægningen og i rugetiden, men når først æggene klækker, er de mere tolerante. Dødsfald hos en af magerne var en anden årsag. Ved et yngleforsøg i Ulveskoven i 1992 døde begge ynglefugle og alle 3 unger i reden af parathionforgiftning, og i mindst to andre tilfælde var der mistanke om noget lignende. Kampe med Ravn var også en hyppig årsag. Prædation fra bl. a. Duehøg skete ved to kuld, hvor reden med unger blev tømt og et tilfælde hvor hannen blev taget af Duehøg i rugetiden. I 2007 blev det første 4-kuld tømt for alle 4 næsten flyvefærdige unger af Stor Hornugle, og sidst på sommeren blev der ved en Stor Hornugle lokalitet fundet en adult Rød Glente taget af uglen.

Danmarks bedst producerende og mest stabile ynglelokalitet Elling, som også var der hvor det hele begyndte i Vendsyssel, har i årene 1991-2008 produceret 32 udfløjne unger, i 1991-97 gennemsnitlig 0,43 juv/yngleforsøg, men fra 1998-08 produceres der 32 æg som gav 29 udfløjne unger (2,64 juv/yngleforsøg). Det vides ikke hvor mange forskellige ynglefugle, der var involveret i de omtalte yngleforsøg.

Siden Rød Glente vendte tilbage som ynglefugl, er næsten alle producerede unger, der forlod reden, blevet mærket (et kuld i 1992 og et i 2004, begge først fundet efter de fløj fra reden, blev ikke mærket og det samme gælder 3 kuld 1999-2001, da man ikke måtte ringmærke Rød Glente). I alt er der mærket 84 unger, 6 af disse er fundet døde, inden de forlod redelokaliteten (heraf 4 taget af Stor Hornugle). Hidtil er kun 3 blevet genmeldt, efter de har forladt redelokaliteten, alle fra udlandet: En fugl mærket i Vogn 1992 blev genmeldt som død 17/1 1995 Trelleborg, Sverige, en fugl mærket 2003 i Tolne blev genmeldt som død 17/11 2003 Monte Picarra, Portugal og en fugl mærket i Elling 2003 blev genmeldt som død 18/1 2004 La-Gripperie-Saint-Symphorien, Frankrig.
Fødesøgningen foregår som regel indenfor en radius 4-5 km fra reden, men en han blev set og derefter fulgt helt til reden, hvor afstanden var 13,4 km.

Ved kontrolbesøg og under ringmærkningen er der indsamlet føderester for at se, hvad Rød Glente lever af i yngletiden. I alt er indsamlet 1258 byttedyr fordelt på mindst 83 arter. Rød Glente er generalist og udpræget opportunistisk i sit fødevalg. Hovedparten af byttedyrene (> 60 %) fundet i Vendsyssel var ådsler, som den især finder langs veje, men også i form af døde dyr lagt mere eller mindre bevidst ud til den. Glenten formår at tage levende byttedyr op til duestørrelse, men de fleste ”levende” byttedyr består af mus og rotter samt redeunger og nyudfløjne fugleunger. Den tømmer mange Krage- og Husskadereder for store unger. Byttedyrene fordelte sig med 63,8 % fugle, 28,5 % pattedyr, 2,2 % fisk, 2,5 % padder, 0,8 % insekter og 2,9 % slagteriaffald. Af alle byttedyr var 18,5 % tamdyr (alle ådsler), hvor det mest bemærkelsesværdige er hele 76 mink, som svarer til 6,0 % af det samlede antal byttedyr. De to mest almindelige byttedyrsarter var Solsort med 9,1 % og Husskade med 8,2 % og de mest almindelige grupper var gnaver med 20,6 %, kragefugle 13,4 % og drosler 10,4 %.

Det bliver spændende at følge udviklingen de kommende år, hvor tilsyneladende flere og flere fugle begynder at overvintre og hvor den stigende ungeproduktion gerne skulle medføre, at bestanden fortsat vil vokse.

Forfatter: Jan Tøttrup Nielsen