Ringmærkning

Antallet af artikler er blevet omfattende. Derfor er artiklerne nu udstyret med tags for at give et bedre overblik over artiklerne.
God læselyst. 

Af Svend Erik Frandsen & Rene Larsen

I 22 år har vi fra Frederikshavn fulgt bestanden af Slørugle i Vendsyssel. I år 2001 var der rygter om en lokalitet med en enkelt Slørugle, og i den forbindelse satte vi den første redekasse op. Dette gav ikke noget resultat, men kort efter fandt vi det første ynglepar tæt på Frederikshavn.

Af Lars Bo Jacobsen

Den danske kirkeuglebestand var i 2023 på 15 kendte par. De er fordelt med otte par i Østhimmerland, to i Vesthimmerland, to ved Skiveegnen, et i Midtjylland og to i Sydvestjylland. Så der er kun tre kendte par udenfor Nordjylland.

Af Henning Ettrup

Der er i denne årbog desværre ikke plads til hele oversigten over ringmærkning ved Skagen Fuglestation i 2023. I stedet henvises til en udførlig beretning i fuglestationens årsskrift på www.skagenfuglestation.dk.

Af Jan Skriver

Kan én gåseart på forårstræk følge med en anden gåseart og på den måde lære nye veje til jomfruelige yngleområder i Arktis? Og kan mesterlæren udvikle sig til en ny trækrute og resultere i en ny ynglebestand med fremgang?

Af Hans Christophersen

Siden Lars Mogensen skrev en artikel i Nordjyllands Fugle 2017 under titlen ’Fra ildeset til populær’ (Mogensen 2018) om Havørnens genkomst som nordjysk ynglefugl har bestanden – især på landsplan, men også i Nordjylland – udviklet sig markant, og det er derfor på tide at gøre status her fem år senere. 

Af Hans Christophersen og Jan Tøttrup Nielsen

Den danske bestand udvikler sig fortsat ikke. Der findes seks besatte kongeørnerevirer i Danmark – alle fortsat i Nordjylland. Fire par gennemfører yngel, og tre af parrene får i alt fire unger på vingerne. På to lokaliteter holder enlige hanner territoriet. Ved årets udgang er der dog kun ørnepar på tre lokaliteter, idet en ynglefugl findes død i efteråret.

Af Einar Flensted-Jensen (tekst og fotos)

En fortælling om opbygningen af en bestand på 125 par Hulduer i Vendsyssel, hvor mere end 5000 kuld er fulgt over 17 år, og over 6000 huldueunger er fløjet fra kassen. 
I mange år havde jeg haft et ret stort antal redekasser for bl.a. mejser, Stære, Tårnfalke m.fl., og i 2005 fik jeg lyst til at få erfaringer med andre arter. Her faldt valget på bl.a. Huldue, og mit mål var at ophjælpe den svage ynglebestand i Vendsyssel samt at indsamle oplysninger om artens ynglebiologi.

Af redaktionen

Denne artikel beskriver ganske kort ringmærkningssæsonen i Skagen i 2022, efterfulgt af 3 fine fotos af øjenkontakt med ringmærkede fugle. Der henvises til en udførlig beretning af Henning Ettrup i Skagen Fuglestations årsskrift for 2022 på www.skagenfuglestation.dk.

Af Simon S. Christiansen

I 2021 lykkedes det for første gang i Danmark at fange og ringmærke stormsvaler ved hjælp af spejlnet og afspilning af artens stemme om natten. Det har i mange år været brugt som en meget effektiv fangstmetode i andre lande – både på ynglepladserne, men også ved træksteder på f.eks. den norske og svenske vestkyst. Selv har jeg i 2013 været med til stormsvalefangst ved kolonien på Nolsoy, Færøerne, sammen med ringmærker Carsten Schultz. Vi fangede over kun to nætter omkring 800 Lille Stormsvaler.

Af Simon S. Christiansen

Skagen Fuglestation lykkedes i slutningen af august og starten af september med at ringmærke fire Tredækkere ved Lindenborg i Himmerland over kun tre nætter med fangstforsøg. En ny metode der involverer lys, net-ketcher og termisk kikkert viste sig at bære frugt. At vi nu har vist, at det er muligt med målrettet fangst og mærkning af denne art, giver forhåbninger om, at vi i en ikke så fjern fremtid kan få større indblik i også ungfuglenes trækadfærd hos Tredækkerne.

Af Sebastian Klein og Jonas Pedersen

Sebastian beretter fra morgenen den 3. juni: Jeg ankom ved Kabeltromlen på Grenen lidt i 7 og fortsatte videre af Sylviastien mod Verdens Ende. Kort før obsbakken blev jeg opmærksom på en kort skovsanger-agtig trille, der umiskendeligt lød som en syngende Bjergløvsanger fra et tæt krat på stien foran mig.

Af Jan Skriver

Ung Stenvender ringmærket på Agger Tange blev to år senere aflæst på bredden af Lake Michigan i staten Wisconsin i USA. En dag i slutningen af august 2019 satte ornitologen Arne Urvang, der er ringmærker for Statens Naturhistoriske Museum, en let metalring på det ene ben af en ung Stenvender, der var fanget i et net på Agger Tange ved Limfjordens vestlige munding.

Af Lars Bo Jacobsen

I 1984 ynglede Stor Hornugle for første gang i Danmark siden 1885. Siden har bestanden været stigende, og den genetablerede bestand vil potentielt udgøre et nyt toprovdyr i Danmark. Toprovdyr kan udgøre en nøgleart for opretholdelse af forskellige miljøer og derved have en rolle i naturbevaringen.

Af redaktionen

Denne artikel beskriver ganske kort ringmærkningssæsonen i Skagen i 2021. Der henvises til en udførlig beretning af Henning Ettrup i Skagen Fuglestations årsskrift for 2022 på www.skagenfuglestation.dk.
Det kan dog kort nævnes, at der blev fanget 7786 fugle, hvoraf de 6868 blev mærket, 160 aflæst, mens 730 var genfangst af fugle, som allerede var fanget mindst én gang tidligere på sæsonen. Antallet er noget lavere end de 10.277 fugle, der blev fanget i 2020.

Af Ulf M. Berthelsen & Thomas Bregnballe

Projekt Dværgterne i Danmark, der udføres under Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, har igennem en årrække ringmærket både voksne ynglefugle og unger. Formålet er at indsamle viden, der kan medvirke til, at vi i Danmark får en effektiv og vellykket forvaltning af denne trængte fugleart.

Tekst og fotos: Lars Bo Jacobsen

Mange af de arter, der lever i tilknytning til landbrugsarealerne, er gået tilbage i de seneste årtier. Kirkeuglen, som er tilknyttet landbrugsarealerne, er også gået tilbage i antal i det meste af det nordvestlige Europa, inklusive Danmark. Her er bestanden tæt på at uddø. Kirkeuglen har været den almindeligste ugle i Jylland op til 1950-60erne, men især fra 1970erne er bestanden faldet fra måske 1000 par til 13 par i Danmark (Jylland) i 2020.

Af Lars Bo Jacobsen

Natravnebestandene er gået tilbage i flere europæiske lande. Årsagen kan være ødelæggelse af deres ynglehabitater, reduktion af føde, men også ændringer i habitaterne på deres trækruter og i deres vinterkvarteret kan spille ind. Natravnen overvintrer i Afrika, men der var en meget begrænset viden om, hvilke trækruter de benyttede, rastepladser (stopover sites) og selve overvintringsområderne i Afrika.

Tekst og fotos: Lars Smith

At Sløruglen igen er udbredt i Nordvestjylland er et nyere fænomen. Siden 1930erne gik arten tilbage, og omkring 1990 var der kun enkelte ynglepar tilbage i Thy og på Mors. Efter et foredrag med Klaus Dichmann under BFN's naturskole i Doverodde med over 100 tilhørere kom der gang i opsætning af uglekasser, og snart gik det fremad for arten.

Af Jan Tøttrup Nielsen

Kongeørnen yngler i Danmark fortsat kun i Nordjylland og har i alt ynglet på syv forskellige lokaliteter i perioden 1998-2020. I 2020 ynglede der fem par og på en sjette lokalitet er kun hannen tilbage. Bestanden i Danmark klumper sig sammen, og i Lille Vildmose, som var den første ynglelokalitet i Danmark, yngler der nu tre par i et område på 73 km2.