Af Sebastian Klein og Jonas Pedersen
Sebastian beretter fra morgenen den 3. juni: Jeg ankom ved Kabeltromlen på Grenen lidt i 7 og fortsatte videre af Sylviastien mod Verdens Ende. Kort før obsbakken blev jeg opmærksom på en kort skovsanger-agtig trille, der umiskendeligt lød som en syngende Bjergløvsanger fra et tæt krat på stien foran mig.
Jeg ringede straks til Henrik Højholm, som stod på obsposten på den anden side af busken og fortalte, at der muligvis var en syngende Bjergløvsanger mellem os. Folkene på bakken kom straks ned til busken og det lykkes snart at få optaget lyden fra fuglen, men dog uden at nogen af os fik set fuglen i andet end glimt.
Sebastian Klein og andet godtfolk forsamlet ved Vestlig Bjergløvsanger, Skagen, 3. juni 2021. Foto: Hans Christophersen
En lydoptagelse blev efterfølgende sendt til Rune Søe Neergaard, som kort efter gjorde os opmærksom på, at fuglen rent faktisk ikke bare sang på optagelsen. Den kunne også høres kalde, hvilket vi ikke hørte i felten. Optagelsen af kaldet pegede på Vestlig Bjergløvsanger, og vi meldte derefter fuglen ud på Zello. Flere folk kom hurtigt til, og fuglen blev efterfølgende set i yderst korte glimt af få personer. Dog uden at konstatere andet end at det var en tilsyneladende bleg Phylloscopus.
Jonas fra Skagen Fuglestation meddelte, at de ville åbne nettene, og efter halvanden time var der bingo! Fuglen sad i nettet og kunne snart vises frem til hele 70 tililende fuglekiggere og alle var glade (ikke mindst undertegnede, som fik både ny ædelart og minsandten også ny Danmarksart på denne skønne dag!).
Vestlig Bjergløvsanger, Skagen, 3. juni 2021. Foto: Erik Christophersen
Jonas Pedersen fortæller om oplevelsen: Michaëla Berdougo og jeg sad og talte morgentrækket med Simon S. Christiansen og Anders O. W. Nielsen lige øst for Sandormsvinget. Det var en stabil morgenobs med Hedehøg, Biæder og Pirol. Men pludselig kom en melding på Zello-kanalen ”Skagen Birding” fra Sebastian Klein, om at de havde haft en sandsynlig Bjergløvsanger, der sang ved Verdens Ende. Først tog vi det stille og roligt og diskuterede stemmen på fuglen. Den bliver derefter meldt igen som syngende. Vi rykker øjeblikkeligt og når at høre den synge et par gange fra Verdens Ende. Det går op for mig, at den sidder ufatteligt tæt på et af de net, vi har stående nord for Verdens Ende. Nettene ved Jennes Sø var lige blevet lukket af det andet hold fra fuglestationen, og jeg besluttede sammen med Simon, at vi godt kunne åbne nettene omkring Kabeltromlen i stedet.
Simon S. Christiansen med Vestlig Bjergløvsanger, Skagen, 3. juni 2021. Foto: Lars Paaby
Da vi åbnede, gik Michaëla og jeg på første runde... ingen Bjergløvsanger, faktisk ingen fugle overhovedet. Det tegner umiddelbart ikke godt, men vi er besluttet på at give det flere chancer. Fuglen bliver stadig meldt syngende her og der, men da vi går på den efterfølgende runde, har den været stille i noget tid. I et af de sidste net sidder der en kernebider, og det er vi ret glade for. Den første i mærkningen dette forår. Men stadig… ingen Bjergløvsanger. Men så kommer vi til det allersidste net på runden. Jeg runder hjørnet og ser Michaëla pille en fugl ud af nettet. Hun siger til mig: "Det kan måske være den, men du skal slappe af". En generelt meget bleg fugl, meget lys på undersiden, gullig overgump og gullig kanter på armsvingsfjererne… det er den!
Vi fragter fuglen til vores telt og begynder ringmærkningsprocessen. Vi noterer og måler vigtige karakterer i hånden: Bl.a. at P6 har en tydelig emargination og at spidsen af P2 flugter mellem P6 og P7, hvilket falder rigtig godt i tråd med det forventede – en (vestlig) Bjergløvsanger.
Efter ringmærkningen bliver fuglen fremvist for en flok glade ornitologer, der stod pænt i en lang række ved Sandormsporet, og efterfølgende bliver fuglen sluppet i samme område, som den havde rastet hele morgenen.
Fuglestationens protokol med vingemål etc. på den aktuelle fugl, Vestlig Bjergløvsanger.
Efterskrift: I efteråret blev et lille dun sendt til DNA-analyse hos Martin Collinsons team i Aberdeen. Som ventet bekræftede analysen af mitokondriegenet, at fuglen tilhørte arten Vestlig Bjergløvsanger, der normalt yngler på Den Iberiske Halvø gennem Frankrig til Italien. Fundet udgør det niende danske fund af arten og andet fund fra Skagen. Det første fund fra Skagen er fra den 31. maj 2005, hvor en fugl blev ringmærket i det samme område på Grenen.
Tak til Jørgen Kabel og Erik Christophersen for billeder og til J. Martin Collinsons team på University of Aberdeen for DNA-analyse samt til Simon S. Christiansen for input til artiklen, og ikke mindst tak til de mange fuglekiggere der på dagen donerede en skærv til Fuglestationens fortsatte arbejde.