Tekst og foto: Jens Kirkeby
Lørdag den 26. juni 2021 kl. 09:09 fik vi meddelelsen fra Rolf over Grenen Fuglestations Zellokanal ”Rosenterne, Sandormsvinget, adult Rosenterne, stående” og nogle øjeblikke senere, inden for samme minut ”Rosenterne, Grenen, fotograferet, set fem minutter.” Rolf Christensen havde gjort det igen-igen.
Det var en meget længe ventet meddelelse. For mange af os bedagede fuglekiggere kunne dette omsider blive mødet med fantomfuglen Dougallsternen, som den så flot hed, dengang vi tit og ofte checkede ternerne i det nørrejyske. Den har altid været tæt på os derovre på Englands kyst, men det er kun blevet til ganske få lynvisitter i Danmark.
Den hvidlige Rosenterne med det sorte, slanke dolknæb letter her midt mellem de lidt større Fjordterner. Vingens hvide underside når næsten helt ud til vingespidsen, og en del af Fjordternernes mørke bagkant på hånden er hvid hos Rosenternen. Hos begge arter når hætten længere ned ad nakken end hos Havternen.
Nu havde Rolf en Rosenterne stående i terneflokken ude på Grenen. Sådan, ud ad Sandormsporet og lidt til højre. Klokken var blevet lidt over halv ti. Der stod allerede en halv snes birdere bag de nye frontklitter. Vejret var ret mulet med høj gus.
Rosenternen var en gammel fugl med sort næb og fuld sort hætte. Den stod forrest i terneflokken og lyste op mellem Fjordternerne i sin hvidlige dragt. Den var på størrelse med Havternerne men med et Fjordterne-langt næb, og der var noget spinkelt og sart over dens bygning i forhold til de robuste Fjordterner.
Den renhvide underside lyste op, og den helt sorte hætte rakte længere ned ad nakken end hos Fjordternerne. Ryggen havde et lysere sølvskær end hos de andre terner, og på den kridhvide underside sås i visse belysninger et tydeligt rosa skær.
I flugten var vingernes underside lysende hvide, næsten helt ud til vingespidsen. Det gjorde det muligt at følge fuglen, når hele terneflokken fra tid til anden tog til vingerne for at lande igen skiftende steder på fladen. Ben og fødder var smukt rødorange, og lyste op i sandet.
(nederst til venstre) Flyvende mellem Fjordternerne ses Rosenternens lidt mindre størrelse og sølvhvide vingeoverside med kun lidt mørkt på vingespidsen.
Næbbet var en sort og slank udgave af Fjordternens lange dolk, og det viste endnu ikke orange omkring næbroden. Det er normalt for Rosenternerne, at der i juli under ungefodringen begynder at brede sig en gulorange basis inderst på det normalt helt sorte næb. I august er omkring halvdelen af næbbet blevet gulorange med sort næbspids, og nu ligner farvningen ret meget en voksen Fjordternes næb. Men herefter skifter næbbet til sort igen.
I august har Rosenternen stadig helt sort kalot, mens de andre terner på det tidspunkt har fældet til hvid pandeblis.
Rosenternen var mærket med en metalring, som ikke kunne tydes via teleskop eller fotos.
Vi var nok 70-80 tilløbere i den yderste klitrække, og alle fik godt syn for sagn. Audiensen hos fantomfuglen varede indtil kl. 20:35 jf. sidste melding på BirdCall.
Ruger i redekasser
Rosenternen er vidt udbredt på kloden og yngler hovedsageligt i troperne og subtroperne. I Europa har Rosenternen sin nordligste udbredelse med lidt spredt ynglen på øer omkring Irske Hav og tre faste kolonier – 100 par i Frankrig ved spidsen af Bretagne, 1.700 par på dobbeltøen Rockabill i Irland ved Dublin, og godt 100 par på Coquet Island på den engelske Nordsøkyst.
Kolonien ved Dublin er bemandet i fire måneder, og intensiv naturpleje og 700 lukkede redekasser med hul i den ene side har øget bestanden af Rosenterner med 1.000 par efter årtiers nedgang. Også på Coquet Island hjælpes nu med redekasser. Mange af de nordeuropæiske ynglefugle er ringmærkede.
Rosenternen er en udpræget marin kystfugl, som holder sig fra brak- og ferskvand. Den flyver ligesom Splitternen i en flad, stiv ligeud-flugt uden Hav- og Fjordternernes fjedrende vingeslag. Den fisker desuden ved pludselige, lodrette dyk ned imod vandoverfladen i stil med Dværgmåger og fisker aldrig ved at ”muse” over vandet.
Det er en vims og sej terne, der ikke går af vejen for at trække fisk ud af næbbet på Splitterner, alkefugle og andre sindige naboer. De irske og engelske Rosenterner trækker – desværre – ikke forbi Danmark, men søger målrettet direkte ud til Europas atlanterhavskyst, som følges nedover til vinterophold på Guineagolfens fladvandede tropekyster i Vestafrika.
Se efter Rosenterner i ugerne efter Sct. Hans
At spotte Rosenterner kunne blive en ny daseoplevelse på de danske sommerstrande. Hidtil er ternerne blevet set mellem 26. juni og 19. juli. Skagenfundet er Danmarks femte fund.
26/6 2021 - 1 ad. rast (med ring) Grenen, Skagen (NJ).
19/7 2013 - 1 3K rast (med ring) Hanstholm Havn (NJ) (mærket som redeunge 13/7 2011, Rockabill, Irland).
21/6 2003 - 1 ad. trak Kikhavn, Hundested og Nødebohuse Strand (S).
03/07 2002 - 1 ad. rast (med ring) Agger Tange og Thyborøn Havn (NJ, RK).
1900-tallet - 1 ad. han skudt (udstoppet), Lillebælt (VE).
Rosenterne, Grenen, 26. juni 2021. Rosenternen viser her sine ret korte vinger og en lang hale. Når fuglen står i hvile, rager den forholdsvis lange hale derfor noget længere bagud i forhold til vingespidserne end hos de andre to ternearter. Det fine, rosa anstrøg anes desuden her på kroppens renhvide bugside.