Af Jan Skriver
Ung Stenvender ringmærket på Agger Tange blev to år senere aflæst på bredden af Lake Michigan i staten Wisconsin i USA. En dag i slutningen af august 2019 satte ornitologen Arne Urvang, der er ringmærker for Statens Naturhistoriske Museum, en let metalring på det ene ben af en ung Stenvender, der var fanget i et net på Agger Tange ved Limfjordens vestlige munding.
Godt to år senere kom der en genmelding af vadefuglen fra den anden side af Atlanterhavet. Stenvenderen, som Arne Urvang havde haft i hånden på tangen ved Limfjorden, var blevet set på McKinley Beach ved bredden af Lake Michigan i storbyen Milwaukee i staten Wisconsin i USA.
Ved hjælp af foto blev koden på fuglens ring aflæst og indrapporteret til Ringmærkningsadministrationen, Statens Naturhistoriske Museum i København.
Dermed blev der sat en tyk streg under den kendsgerning, at vadefugle, der yngler langt mod nord i arktiske områder, og som tilbringer vinteren under varmere himmelstrøg, hører til fugleverdenens absolutte langdistancetrækkere.
Stenvender fanget til ringmærkning, Agger Tange, Foto: Johan Henrik Funder Castenschiold
Rejsende fra Arktis til troperne
”Sandsynligvis var den få måneder gamle Stenvender i august 2019 mellemlandet på Agger Tange efter et træk over Nordatlanten fra en grønlandsk eller måske canadisk yngleplads”, siger Arne Urvang, der som aktiv i Nordvestjysk Ringmærkergruppe har ringmærket et halvt hundrede Stenvendere de senere år på Limfjordstangen.
”Den unge stenvender har derpå overvintret langs den europæiske atlanterhavskyst eller måske i Marokko eller et sted i Vestafrika. Næste forår er den sikkert trukket nordpå igen. Man kan så forestille sig, at den i sit tredje
leveår har valgt en vestlig trækrute fra en arktisk yngleplads i Grønland eller Canada, og er fløjet sydpå til Nordamerika, hvorpå den er aflæst på en strand ved den store sø Lake Michigan”, fortæller Arne Urvang, der understreger, at der er tale om gisninger al den stund, at man kun kender to af Stenvenderens positioner.
Der er 6.465 kilometer i direkte linje mellem Agger Tange, hvor Stenvenderen blev ringmærket som helt ung, og lokaliteten i USA, hvor den to år og tre måneder senere blev aflæst og genmeldt.
Stenvenderen er dog næppe fløjet direkte fra Europa over Atlanterhavet til USA, men har taget rejsen flere gange parallelt med Jordens længdegrader på sin vej mellem sommer og vinter og retur. Så det er blevet til ganske mange tusinde kilometer.
Også Stenvendere, der er ringmærket i Nordamerika, kan lægge vejen forbi Danmark. 26. august 1996 blev der i Vejlerne i Nordvestjylland aflæst en Stenvender, der blot 20 dage forinden var ringmærket på ynglepladsen på Ellesmere Island i det nordøstlige Canada. Og 11. maj 2002 blev en anden canadisk ringmærket Stenvender aflæst i Danmark. Der er cirka 5.000 kilometer i direkte linje fra Østcanada til Danmark. (Kilde: Dansk Trækfugleatlas, 2006, SNM, Københavns Universitet).
FAKTA OM STENVENDER
Stenvenderen er forår og efterår en almindelig gæst i Danmark. Forårstrækket mod nord kulminerer i april-maj, mens efterårets træk er mere langstrakt fra august til november. Stenvenderen yngler cirkumpolart, altså i landområder hele vejen rundt om Nordpolen. Den robuste vadefugl færdes så at sige hele kloden rundt. Ny teknik med ultralet sporingsudstyr har afsløret, at Stenvendere, der har overvintret i Australien, foretager en 27.000 kilometer lang flyvning til Alaska for at yngle. Fra Australien mod Alaska raster den i Kina, mens den efter sin yngletid i Arktis og retur til vinterkvarteret downunder raster på Marshalløerne i Stillehavet. I Danmark er Stenvenderen en sjælden ynglefugl med en mindre bestand på Læsø. Også Saltholm har huset ynglende Stenvender.