Af Lars Bo Jacobsen
I 1984 ynglede Stor Hornugle for første gang i Danmark siden 1885. Siden har bestanden været stigende, og den genetablerede bestand vil potentielt udgøre et nyt toprovdyr i Danmark. Toprovdyr kan udgøre en nøgleart for opretholdelse af forskellige miljøer og derved have en rolle i naturbevaringen.
Da Stor Hornugle hovedsagelig er nataktiv, ved vi kun lidt om dens adfærd og habitatbrug. Det er derfor svært at bedømme de potentielle virkninger den har som toprovdyr. På Zoologisk Museum, Københavns Universitet, besluttede vi derfor at undersøge bevægelsesmønstre og den rumlige adfærd i ynglesæsonen for tre voksne hunner af Stor Hornugle i henholdsvis Kongerslev, Ikast og Hostrup. 
Seletøjet er ved at blive justeret. Det er lavet af teflon, som har den fordel, at det ikke bliver længere eller kortere, hvis det bliver vådt eller udsat for frost.
Fuglene blev sporet ved hjælp af GPS med en accelerationslogger, der registrerer, hvor ofte uglen bevæger sig. Et accelerometer er en elektronisk sensor, der måler accelerationskræfter og derved overvåge uglens bevægelser. Det registrer fysisk aktivitet og kan også bruges til at estimere energiforbruget. Kombineret med GPS-data er det et værdifuldt værktøj i f.eks. adfærdsforskning over længere perioder og i en større geografisk skala, som ikke kan dækkes af en observatør. Det gav os mulighed for at estimere tidspunktet for bevægelser – f.eks. hvor ofte den var i aktiv flugt, tidspunktet for adfærden, afstande til fourageringsområderne, habitatbrug og homerange (et homerange er det samlede område eller areal, hvor de færdes i løbet af hele året. Mens et territorium er det område, der aktivt forsvares). GPS-loggerne blev monteret ved hjælp af et backpack seletøj af teflon (vægten på GPS var 47g plus seletøj). Hunnen i Kongerslev blev fanget den 8. maj, og på det tidspunkt vejede hun 2950 g. Det vil sige at loggeren udgjorde 1,7% af hendes kropsvægt, hvilket ligger under de maksimalt 5%, der er anbefalet. Hunnen i Ikast vejede 2700 g, og hunnen i Hostrup vejede 2100 g. Loggeren blev tømt for data via et VHF-link, en håndholdt modtager der kan hente data på op til 1.5 km fra uglen. Data blev analyseret ved hjælp af Movebank, som er en gratis online database, hvor man kan have sin satellit- og GPS-data liggende, og som hører til på Max Planck Institute of Animal Behavior.
Eksempel på data fra accelerometerloggeren. De tynde vertikale linjer viser to minutters intervaller. Movebank har et program, hvor man kan se dato og tidspunkt og lave statistik på hele datasættet. I det her eksempel har uglen været i aktiv flugt fem gange den 22. august mellem 00:44 og 01:44.
Uglerne begyndte at være aktive og bevæge sig væk fra redestedet fra klokken 17, inden det blev mørkt. De var længst væk fra reden mellem kl. 21 og 03. Deres homerange var i løbet af en 24 timers periode på omkring 15 km2, men de brugte et mindre område på 11 km2 til jagt. Størrelsen på et homerange hænger sammen med tilgængeligheden af bytte. De fundne størrelser er inden for de 12-20 km², som er rapporteret fra flere steder i Europa. I Spanien er der i områder med mange Kaniner fundet homerange på bare 2 km2.
Hunnen passer ungerne døgnet rundt i de første to uger. Tiden, hun tilbringer i eller nær reden, aftager derefter. Efter en måned forlades ungerne hele dagen og det meste af natten, og hunnerne begyndte at tilbringe dagtimerne på 2-3 faste lokaliteter i nåletræsplantager og løvskov op til 3950 meter fra reden. Det var hunnen fra Hostrup, der dagrastede næsten 4 km fra redestedet. Hunnen fra Kongerslev dagrastede ofte i de nåletræsplantager, der ligger 700 meter vest for kridtgraven. Deres dagrastepladser lå ikke tættere på de lokaliteter, hvor de jagede, formentlig fordi en sikker rasteplads og gode jagtområder ligger langt fra hinanden i det åbne landbrugslandskab. Ungerne kan flyve efter 50-60 dage og kan jage selv, når de er 70 dage, men bliver i forældrenes territorium indtil oktober (fem måneder). Ungerne er uafhængige efter 20-24 uger.
Samlet antal GPS-positioner for Kongerslev-hunnen. Den blev fulgt i 123 dage, fra 8. maj til 8. september. Det gav 2959 GPS-positioner. Da hunnen i de første par uger af ungetiden mest opholder sig i eller nær reden, er der en overvægt af punkter omkring den hal, hvori de ynglede. Efter at ungerne er blevet et par uger gamle, deltager hunnen også i jagten. Under hele rugeperioden og de første to uger efter at æggene klækkede, er hannen eneforsørger. Bemærk at Kongerslev by og de omkringliggende gårde (med rågekolonier) er vigtige fourageringsområder. Lille Vildmose og Tofte Skov blev ikke besøgt fra maj til september.
Uglerne fouragerede op til fem kilometer fra reden. Ud fra accelerations-data kan vi se, at de kun var i aktiv flugt i korte perioder, og ofte brugte anstandsjagt (sit and wait-strategi). Fra solnedgang til solopgang brugte hunnen i Kongerslev kun 2,0% af tiden i aktiv flugt, og på 24 timers basis var det kun 0,6%. Aktiv flugt kræver meget mere energi end f.eks. svæveflugt og den energi, der kræves for aktiv flugt, stiger stejlt ved øget kropsmasse. Vores resultater viser, at Stor Hornugle sparer energi, når de fouragerer, hvilket indikerer, at de er mere energi- end tidsbegrænsede i ynglesæsonen.
Hunnen fra Hostrup fløj op til 5 km fra reden for at jage i et havneområde og i nærheden af et rensningsanlæg. Det ser ud til at uglerne har nogle fokusområder, de jager i og bruger flere dage i træk. Både hunnen fra Kongerslev og Ikast jagede i de byer og industriområder, de ynglede nær ved. De tilbragte primært de mørkeste timer i disse habitater. De brugte 0,5% af tiden i dagslys mod godt 13% af tiden om natten i byer og industriområder. Måske er byerne vigtige jagtområder, fordi både antallet og tilgængeligheden af bytte er høj og stabil, f.eks. hvor kolonier af Råger yngler og raster. Både hunnen fra Kongerslev og Ikast præderede mange Råger, som havde store kolonier og rastepladser tæt ved uglernes yngleplads, og man kan ud fra GPS-punkterne se, at de ofte færdedes i kolonierne.
Stor Hornugle 5K hun fra Kongerslev. Arten er flere år om at fælde alle svingfjer. Selv efter den fjerde fældning i deres femte sommer, kan nogle Stor Hornugler stadig have nogle eller i det mindste én, juvenil svingfjer tilbage. De kan aldersbestemmes helt op til 5K+ om efteråret og 6K+ om foråret
Udover i byer jagede uglerne især i åbne landskaber, sandsynligvis på grund af et reduceret antal byttedyr og tilgængelighed i mere skovklædte områder. Af de 11 forskellige naturtyper de brugte, var de tre mest benyttede byer/industriområder, agerjord og afgræssede områder. Ifølge spanske undersøgelser er der en positiv sammenhæng mellem antallet af flyvefærdige unger og arealet af åbent land omkring redestedet. I Sverige er opdyrkede områder og vådområder de to habitater, der forsyner yngleparrene med størstedelen af føden.
Årsagen til Stor Hornugles succesfulde genindvandring er, at arten er meget tilpasningsdygtig, og kan tilpasse sig selv tæt på beboede områder, som f.eks. da et par ynglede på den gamle Eternitfabrik i Aalborg.