Af Kurt Prentow
I 2021 har jeg udgivet en ny oversigt over pattedyr, krybdyr og padder i Nordjylland. Den er udgivet som web-publikation på tornbynatur.dk under ”Artikler” i to afsnit: ”Dyr i Nordjylland – generel del - Tornby Natur” og ”Dyr i Nordjylland – artsdel”. Brug evt. hjemmesidens søgefunktion. Oplysningerne om de enkelte arters forekomst er så vidt muligt opdateret til 2020.
Forhistorien er, at vi i redaktionen for den årlige rapport/årbog, der nu hedder Nordjyllands Fugle, sidst i 1980’erne besluttede at medtage – i mindre omfang end for fuglene – observationer af pattedyr, krybdyr, padder og sommerfugle i rapporten, og jeg skrev i nogle år om disse i rapporten.
Jeg fandt dengang ud af, at man måtte søge i mange forskellige kilder for at få oplysninger om dyrenes forekomst, og jeg besluttede, at jeg ville skrive disse oplysninger sammen. Det gjorde jeg, og jeg fik støtte fra det daværende Nordjyllands Amt til at udgive rapporten ”Pattedyr i Nordjylland” i 1992.
Rapportens tekst lå i mange år som en fil på min PC, og jeg skrev løbende nye oplysninger ind. Jeg har nu redigeret og opdateret oversigten, ligesom afsnit om padder og krybdyr er tilføjet.
Nordjylland defineres i denne oversigt som det område, der i årene 1970-2006 omfattede Nordjyllands Amt. Det drejer sig om Vendsyssel, Læsø og de øvrige Kattegat-øer, en del af Hanherred samt Himmerland, Livø og Egholm. Sagt på en anden måde indbefatter området stort set det nuværende Region Nordjylland med undtagelse af Thisted og Morsø kommuner.
I oversigtens litteraturliste er nævnt de titler, hvorfra oplysninger direkte er anvendt i forbindelse med oversigten. Nyere titler, som ikke bidrager med væsentligt nyt i forhold til ældre kilder, er ikke medtaget. Modsat nævnes ikke alle smånotitser m.m., hvis hovedindholdet heraf er nævnt i en senere oversigtsartikel (som fx. Pfaff, 1943).
I årene 2003-2005 foregik den såkaldte Atlas-undersøgelse af pattedyrenes forekomst i Danmark. Jeg deltog selv i denne undersøgelse. Resultaterne er publiceret i ”Dansk Pattedyr Atlas”, som blev udgivet i 2007 (desværre glemte udgiverne at bringe en liste over projektdeltagere, hvilket ellers er god skik ved Atlas-undersøgelser). Atlas-bogen har naturligvis været en væsentlig kilde til opdatering af oplysninger om de enkelte arter siden forrige udgave af denne oversigt.
Hvad angår pattedyrenes indvandring og forekomst siden istiden kan stærkt anbefales “Danmarks Pattedyr fra Istid til Nutid” af Kim Aaris-Sørensen. Denne bog udkom i tiden mellem første og denne anden udgave af nærværende oversigt.
Spækhugger, Skagen, 3. april 2021. Foto: Erik Christophersen
Ud over de skriftlige kilder, som nævnes i litteraturlisten, har kilder været publikationen Nordjyllands Fugle, hjemmesiderne ”fugleognatur.dk” og ”hvaler.dk”, Facebook samt artikler og notitser i tidsskrifter som Flora og Fauna, Jæger m.fl. Hertil kommer mundtlige kilder i form af beretninger fra aktive folk i felten.
Det har været meget spændende at følge udviklingen i forekomsten af de omhandlede arter i de forløbne 30 år. En af de mest positive historier er om Odder. Takket være tiltag som påbud om stopriste i fiskeruser, etablering af faunapassager under broer m.m. har Odder i dag en god og livskraftig bestand i Nordjylland. For 30 år siden var vi meget bange for dens fremtid.
En anden positiv historie – efter min mening – er genkomsten af Ulv i den danske natur. Der har ikke været så mange i Nordjylland endnu, men vi må håbe, at der kommer flere, og at vi vil formå at leve med denne oprindelige danske dyreart.
En art, der er kommet hertil helt af sig selv, er Nordflagermus, som blev opdaget på Frederikshavn-egnen i 2011 og har været her siden. Så er der arter, som har haft brug for en hjælpende hånd til at vende tilbage til os, nemlig Bæver og Elg. Bævere blev udsat ved Klosterheden syd for Skive i 1999, og enkelte har fundet vej til Nordjylland, hvor vi kan håbe på, at de bliver faste beboere. Elge blev udsat i Lille Vildmose i 2015 og ser ud til at klare sig fint. De er stadig under hegn, men måske får vi en dag en bestand i den frie natur?
Odder, Birkesø, Lille Vildmose, 26. januar 2021. Foto: Søren Skov
I de seneste ti-tyve år har hvalerne været genstand for en del opmærksomhed, dels gennem projekterne ”Fokus på hvaler” og Atlas-projektet Danmarks Pattedyr og dels gennem hjemmesiden hvaler.dk, der er videreført i Facebook-gruppen ”Hvaler og sæler i Danmark”. Denne opmærksomhed har gjort, at friluftsfolk som sejlere, lystfiskere, fuglekiggere og andre naturbrugere har haft øget fokus på hvalerne. Hertil kommer, at mange i dag er i besiddelse af digitale kameraer/mobilkameraer, som gør det forholdsvis enkelt at dokumentere observationer, og herudfra artsbestemme de iagttagne hvaler. De sociale medier er også medvirkende til denne øgede opmærksomhed. Desuden er der ingen tvivl om, at der generelt forekommer flere og flere hvaler, især fra delfin-familien, i vore farvande, måske som følge af klimaændringer.
Som et eksempel på de øgede antal af hval-observationer kan nævnes, at der på én dag, nemlig den 20/1 2019 blev iagttaget følgende hvaler omkring Skagen: Spækhugger 5, Hvidnæse 8-10, Almindelig Delfin 1 samt Marsvin 1. En sådan koncentration af hvaler ville vi for 30 år siden ikke havde troet var mulig. Den 17/4 2021 havde mange observatører i Skagen en stor oplevelse, da en Pukkelhval gentagne sprang ud af vandet.
Der er sandsynligvis unøjagtige oplysninger i oversigten, og jeg vil sætte stor pris på, om folk vil skrive til mig på
Hvalros, Hirtshals, 7. marts 2022. Foto: Erik Christophersen