Tekst og foto: Jan Skriver
Da Lille Vildmose i 2007 blev fredet, hvorefter genopretningen af mosens tabte natur etapevist gik i gang, fik en dynamisk udvikling af Mellemområdet ben at gå på og ekstra vingesus.
Mellemområdet, der ligger mellem Høstemark Skov og Mose i nordøst og Tofte Skov og Mose, der udgør den sydlige halvdel af Lille Vildmosefredningen, blev i løbet af få år et af Danmarks bedste områder for mange pattedyr og fugle.
Et væld af vandfugle indfandt sig i takt med stigende vandstand. Rørdrum, Rørhøg, Vandrikse og Gråstrubet Lappedykker brillerede med rekordhøje antal ynglepar for en dansk lokalitet.
På landjorden kvitterede Rådyret med en voksende bestand i takt med, at de nøgne, brune gravebaner og spagnummarker blev grønne med en bred vifte af vegetation. Senere kom Elge og Krondyr med i billedet, men det store hjortevildt udgør et særligt kapitel i fortællingen om naturgenopretningen i Lille Vildmose. Lad os derfor holde os til Danmarks mindste hjorteart, Rådyret.
I løb ved Grønvej, 2014
Efter 2010/2011 lagde mange af mosens besøgende mærke til, at Rådyret havde kronede dage i Mellemområdet. Siden foråret 2013 har jeg hvert år i den første uge af marts på en morgentur ad præcis samme rute fra klokken syv og to timer frem talt Rådyrene, der på den tid af året færdes kollektivt i spring (flokke), inden de i løbet af april fordeler sig i terrænet og bliver territoriale.
Optællingerne er så vidt muligt lagt på frostklare morgener, hvor dyrene er meget lette at tælle på græsfennerne. De er udført fra bil på kørevejene i Mellemområdet, hvor man har udsyn til alle Lille Vildmoses græsfenner.
Når en græsfenne er talt op, er der hurtigt kørt videre til næste fenne, så ingen rådyr er kommet med to gange i tællingen.
I 2013 lød det samlede antal Rådyr på Mellemområdets græsarealer på 138 dyr fordelt på cirka 25 spring. I 2016 toppede bestanden på mindst 228 Rådyr i det 2.100 hektar store Mellemområde. Både i marts 2014 og 2017 blev der talt spring på henholdsvis 43 og 44 dyr, hvilket var hidtil uhørte flokstørrelser for området.
30+ Rådyr i spring på stub, 2017
Allerede i 2018 gik det tilbage for Rådyret i Mellemområdet, da maksimalt 145 blev talt fra kørevejene en tidlig morgen i marts. I 2019 lød facit på 110 dyr, mens det i 2020 faldt til 85 individer. Og i marts 2021 kom et lavpunkt på kun 25 talt på samme rute og på samme tidspunkt og årstid som tællingerne i 2016 og 2017. Med andre ord synes bestanden af Rådyr i Mellemområdet at være reduceret med cirka 90 procent i løbet af blot fem år.
Ifølge skovfoged Jacob Skriver, der har været driftsleder for Aage V. Jensen Naturfond i Lille Vildmose i en årrække frem til 2021, skal flere faktorer i spil for at forklare Rådyrenes markante fremgang og senere lige så markante tilbagegang i Mellemområdet.
”De første år, efter at dræningen og produktionen af spagnum var hørt op i området, voksede en række plantearter, der er attraktive for Rådyr op. Der var ingen forstyrrelser eller jagt i Mellemområdet, så bestanden havde frit spil til at udvikle sig i takt med et øget udbud af føde”, siger skovfogeden.
I dag er Mellemområdet i Lille Vildmose mindre tilgængeligt for Rådyrene, der bogstaveligt talt har mistet terræn til vandet. Birkesø er genskabt, hvilket for Rådyret har betydet 130 hektar mindre at søge føde på. Over store arealer af Mellemområdet er tætte skove af tagrør vokset op, så urter og anden planteføde, som de nipper, er forsvundet. Ligeledes er flere arealer, som i årene efter fredningen blev attraktive for de små hjorte, i stigende grad præget af lysesiv med ringere fødeudbud til følge.
Hvad udsætningen af Elge og navnlig Krondyr har betydet for dem som den lille part i en eventuel konkurrence om føden er ukendt. I reglen hedder det sig, at Elgen i terrænet æder bark og blade i højden, mens Krondyret browser som en grovæder, og Rådyret nipper den finere planteføde.
Rådyrspring i februar 2018
I Thy er der en faldende bestand af Rådyr ifølge afskydningstallene fra regionens jægere, og Naturstyrelsens vildtkonsulent Tommy Hansen påpeger, at de voksende bestande af Krondyr og Dådyr i Thys klitplantager måske kan betyde noget negativt for Rådyret. Der er dog tale om gisninger.
Til gengæld ligger det fast, at danske jægere har nedlagt færre Rådyr de senere år. Arten er en af de mest skattede jagtobjekter i det danske landskab, og en nedgang i antallet af dyr til den årlige vildtudbyttestatistik giver et fingerpeg om artens bestandsmæssige status.
I 1941 kom den første landsdækkende statistik over vildtudbytter i den danske natur. Jægerne indberettede det år cirka 20.000 nedlagte Rådyr.
I årene op imod årtusindskiftet steg antallet af nedlagte Rådyr årligt til cirka 120.000. Og det blev skønnet, at der i Danmark levede flere end 500.000 af de små hjorte, da bestanden var på sit højeste. Den situation stod i skærende kontrast til 1800-tallets rovdrift på fugle og dyr. I flere egne af Danmark blev de ganske enkelt udryddet fra midten af 1800-tallet.
Efter gavmilde år omkring 2000/2001 er jagtudbyttet de senere år faldet, og i sæsonen 2020/2021 blev der kun indrapporteret knap 89.000 rådyr til statistikken. De fede tider er tilsyneladende ved at være forbi, ikke kun i Lille Vildmose, men også på nationalt plan.
Det var særligt fra midten af 1980’erne, at bestanden voksede i Danmark. Da fremgangen var på sit højeste, blev der fem procent flere Rådyr i Danmark fra år til år, og det er meget. De vintergrønne marker, der var led i den første nationale vandmiljøplan i 1986/1987, havde sammen med skovrejsninger formentlig æren for den markant voksende bestand fra 1980’erne.
Tænker man fire-fem årtier tilbage, lå store dele af det danske landbrugsareal efter høsten sort og nøgent i vinterhalvåret. Der var ikke noget at komme efter for Rådyr i det åbne land. I dag skal en vis procentdel af danske marker være bevokset om vinteren, og det øger fødevaresikkerheden for hjortevildtet.
Tendensen i Lille Vildmose i disse år går i retning af, at Rådyrene fouragerer på landbrugsområderne udenfor fredningen og vildthegnet, der omkranser Mellemområdet. Trafikken af dyr fra nabolagets stubmarker og arealer med vintersæd ind i det naturgenoprettede terræn er de fleste steder bliver væsentligt mindre eller ligefrem bremset, fordi tilgroningen som tidligere beskrevet i denne artikel ikke animerer dyrene til at bevæge sig fra kulturlandskabet ind i mosens våde verden af tagrør, lysesiv og tætte krat.
En lang række faunapassager gør det muligt for rådyrene at færdes frem og tilbage mellem fredning og dyrket land, men flere af passagerne er groet til og bliver ikke brugt.