Af Hans Christophersen
For første gang i den tid, der årligt er registreret træk ved Skagen (siden 1960'erne) er der ikke iagttaget Turteldue. Ja, faktisk foreligger der fra 2021 blot én iagttagelse af arten fra Nordjylland, ved Gårdene ved Vesterø Havn på Læsø den 1. juni. På den baggrund vil det være relevant at se på artens forekomst i området gennem årene med et forsøg på at sætte den negative udvikling i artens forekomst ind i en (lidt) større sammenhæng.
Artens udbredelse og status som dansk ynglefugl
Turteldue er udbredt fra Portugal i vest til Kina i øst med ret tætte koncentrationer i det centrale og sydlige Europa. Mod nord og nordvest går grænsen for artens udbredelse i den sydlige halvdel af England og Syd- og Sydvestjylland. Arten yngler ikke i Sverige men øst for i Estland, Letland og Litauen (EBBA2). Arten overvintrer i et bælte syd for Sahara primært i det vestlige Afrika.
Herhjemme har arten sikkert ynglet i 1800-tallet, men først fra 1918 er der dog sikre beviser på ynglepar fra det sydlige Jylland (Løppenthin 1967). Arten har givet ynglet i landet siden da, men i hele perioden kun i det sydlige Jylland. Enkelte ynglefund uden for dette område kan omhandle tamfugle. Det skete således blandt andet ved Pandrup omkring 1960 (Møller 1978). Der har aldrig været tale om en stor dansk bestand. Dybbro (1976) angiver i 1971-74 cirka 18 par, mens der i 1980'erne blot var få angivelser af ynglepar. Til gengæld var der i 1990'erne tiltagende indvandring, og de fleste angivelser fra den periode nævner mere end 100 par (DATSY). I Atlas II blev bestanden vurderet til 100-135 par og så sent som i 2010-11 vurderer DATSY bestanden til 100-150 par (Nyegaard et al 2014). Umiddelbart efter i forbindelse med Atlas III ses dog en tilbagegang fra de 70-90 par, der blev registreret i det første Atlas-år (2014). Udbredelsen er opdelt i to primær-områder – i Sydvestjylland øst for Varde og i det vestlige Sønderjylland (ATLAS III/Vikstrøm 2020).
Turteldue gennemsnitlig årlig sum af iagttagelser i Nordjylland, femårsperioder. Blå = Skagen, Orange = øvrige.
Materiale
Baggrunden for denne artikel er iagttagelser indsendt gennem årene frem til ca. år 2000 til Nordjysk Ornitologisk Kartotek på de såkaldte NOK-kort og for de efterfølgende år indtastet i DOFbasen. De ældste kort i kartoteket er fra 1968. Indsendte observationer fra 1971 og fremad danner baggrund for analysen. Iagttagelser for de første år samt ældre fund er omtalt i Møller 1978. Kartoteket blev oprettet i 1971, og antallet af bidragsydere var dengang meget lavt. Det steg gradvist i de følgende år, hvor iagttagelserne blev suppleret med tal fra feltstationen i Vejlerne og materiale indsamlet af ornitologerne i Skagen. Det giver dog sig selv, at dette materiale er vanskeligt at sammenligne med de senere års indtastninger i DOFbasen, hvor alle (uanset bopæl) har haft mulighed for at bidrage. Det skal der tages højde for i det følgende, og det bidrager kun til at understrege artens tilbagegang.
Forekomsten i Nordjylland om foråret
Turteldue var i 1970'erne og cirka 20 år frem ikke ualmindelig som trækgæst oftest i det sene forår med langt de fleste fugle ved Skagen. I 1971 blev der set cirka 25, året efter knap 40 og i 1973 blev der set cirka 80 fugle i Nordjylland, hvor af cirka 70 ved Skagen med blandt andet 29/5 21 ex. på en mark ved Batterivej. Dette år holdt et par endda til i en periode ved Agger Tange, hvor de blev set parre sig, men nærmere et nordjysk ynglepar kom og kommer vi nok ikke.
Selv om den følgende periode ikke nåede disse tal, fulgte der dog en række fine år derefter. Her kan blandt andet nævnes 1981 med 47 fugle (Skagen 30), 1982 60 (Skagen 46, hvoraf 27/5 14-18 ex), 1989 42 (Skagen 36) og det sidste år med mere end tyve duer, 1992 med 22, hvoraf halvdelen var fra Skagen. I denne periode var der sågar et fast område nær det nuværende Jens Væversvej, hvor arten ofte kunne ses, som blev kaldt ’turtelmarkerne’. Fra andre lokaliteter skal nævnes følgende større fund, 17/6 1974 10 Tranum Strand, 2/6 1982 4 Rubjerg Knude, 31/5 1984 4 Agger Tange og 11/5 1985 4 Stensnæs. Som det ses, kan forekomsten af Turteldue i Nordjylland ikke direkte relateres til størrelsen af den danske ynglebestand, idet de store år ligger i tiden inden den største og for en tid stabile danske ynglebestand var etableret. Fuglene, der blev iagttaget i Nordjylland, skal snarere ses som europæiske fugle på forlænget træk i perioden, hvor artens udbredelse ekspanderede mod nordvest. Således er nogle blevet hængende, idet bestanden på de godt 100 par indfandt sig i de følgende år.
De følgende 30 år har forekomsten været fåtallig med en svag nedadgående tendens med antal på mellem to og tyve per år. Den udprægede koncentration af fugle ved Skagen er i samme periode aftaget noget, og forekomsten er blevet mere spredt over året med flere fund om efteråret (se herunder). Alle forårsfund ligger i perioden medio april (tidligste fund 10/4 1974 Hune) til ultimo juni med hovedparten omkring månedsskiftet maj/juni. Udvikling af den nordjyske forekomst om foråret set over femårs perioder fremgår af diagrammet ligesom fuglenes fordeling på forårsmånederne.
Forårsforekomst 1971-2021 fordelt på 10(11) dages perioder.
Efterår
Forekomsten af Turteldue i andet halvår har været betydeligt mere fåtallig og i højere grad haft tilfældighedens karakter. Desuden har flere Turtelduer opholdt sig på enkelte lokaliteter i flere dage, end det har været tilfældet om foråret. Endelig har fuglene i langt højere grad end om foråret været spredt på et stort antal lokaliteter. Turteldue er i andet halvår iagttaget i ca. 2/3 af årene med følgende månedsfordeling (antal i parentes): juli (24), august (14), september (10), oktober (8), november (3) og december (1). De største forekomster om efteråret har været 1983 (5), 1984 (4), 1998 (5) og 2015 (4), og de seneste forekomster 9-29/11 2016 1 Skagen og 28/11 til primo december 1991 1 Skagen.
Ung Turteldue ved Det Hvide Fyr i Skagen 11. november 2016. Foto: Knud Pedersen
Tilbagegangen set i relation til den europæiske bestands udvikling
Ifølge ”Det Europæiske Fugleatlas” (Keller 2020) udviklede artens bestande i Europa sig positivt fra 1900-tallet og frem til 1980'erne. Fra 1989-2016 angives en moderat tilbagegang, der siden hen er blevet meget markant. Arten er gået tilbage med ca. 80% i perioden 1980 til 2015 (birdguides.com). Tilbagegangen synes størst i det vestlige Europa – mest markant i England. Her er bestanden gået tilbage med mere end 98% siden 1970'erne (125.000 par) og bare på fem år (2013-17) blev den halveret (ecowatch.com & operationturtledove.org). Også i det nordlige Tyskland er arten gået markant tilbage. I det hele taget ses der tilbagegang (som minimum) i hele det europæiske område.
Årsagerne til artens tilbagegang er flere. Bestanden i Europa og Rusland anslås i 2007 til 3-6 millioner par. Samtidig anslås jagt på arten primært i Sydeuropa til at omfatte 2-3 millioner Turtelduer – årligt! Det giver sig selv, at det kræver et stort overskud af duer, hvis det ikke skal medføre en nedgang i bestanden. I England angives et væsentligt problem også at være tilgangen af føde, som primært er korn. Efter at en stor del af afgrøderne er skiftet fra korn til majs, er ungeproduktionen næsten halveret. Sygdomme i bestandene er et andet problem, der analyseres i øjeblikket. Endvidere angives tab af egnede ynglebiotoper og ødelæggelse af egnede områder i vinterkvarteret som væsentlige faktorer. Lidt lys er der dog forude, idet der især i Frankrig og Spanien i disse år er væsentlige tiltag for at begrænse jagten på arten. I Frankrig er antallet af nedlagte Turtelduer faldet med 92% siden 2018 og ved nytår 2021 har den franske højesteret underkendt et forslag om ”moderat afskydning” af Turtelduer, således at arten nu er totalt fredet. I Spanien blev jagt på arten forbudt i 2021. Der arbejdes i øjeblikket på at gøre jagtforbuddet mere permanent (operationturtledove.org).
Om det lykkes, så Turtelduen får mulighed for at reetablere noget af det tabte, vil de kommende år vise. Noget skal der ske, hvis vi ikke skal opleve et scenarie, der ligner det, der udspandt sig i Nordamerika med Vandreduen, der fra at være Nordamerikas mest almindelige fugl med en bestand på op mod 5 milliarder individer, uddøde i år 1900. Årsagerne var angiveligt jagt og ødelæggelse af yngleområder. Så galt går det dog næppe.
Referencer
- Atlasbasen 2021: Data for Turteldue fra Atlas I, Atlas II og Atlas III. – DOF.
- DOFbasen.
- Dybbro, T. 1976: De danske ynglefugles udbredelse (Atlas I). – DOF.
- Keller, V.S. m.fl. (red.) 2020: European Breeding Bird Atlas 2: Distribution, Abundance and Change (EBBA2). – Lynx.
- Løppenthin, B. 1967: Danske ynglefugle i fortid og nutid. – Odense Universitetsforlag.
- Møller, A.P. (red.) 1978: Nordjyllands fugle: deres yngleudbredelse og trækforhold. – Scandinavian Science Press.
- Nordjyllands Fugle 1971-2020: Årsrapporter 1971-2020. – Foreningen Nordjyllands Fugle.
- www.nordjyllandsfugle.dk
- NOK 2021: Kartotekskort for Turteldue 1971-2002 fra Nordjyllands Ornitologiske Kartotek knyttet til årsrapporterne Nordjyllands fugle.
- Nyegaard, T. m.fl. 2014: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – DOFT 108: 1-144.
- Vikstrøm, T. & C.M. Moshøj (red.) 2020: Fugleatlas: De danske ynglefugles udbredelse 2014-2017 (Atlas III). – DOF & Lindhardt og Ringhof.