Header

Af Henrik Møller Thomsen

I 2021 kunne vi opleve den tyvende ynglesæson for Sangsvane i Nordjylland og Danmark, og derfor er det et passende tidspunkt for en status over forekomsten i Nordjylland.Op gennem halvfemserne blev der registreret et stigende antal oversomrende fugle i Nordjylland. Den svenske bestand var ekspanderet sydover, mens arten var indvandret i Tyskland (Grell 1998). Så på den baggrund var det ikke helt uventet, da det første danske ynglepar blev fundet i 2002 ved lokaliteten Moser ved Hedegaarde. De første mange år var lokaliteten dog hemmeligholdt og omtalt som et ynglepar ved Navn Sø.

Der nævnes i indledningen til ’Fugle og Dyr i Nordjylland 2002’ følgende: ”Sangsvane blev årets nye ynglefugl i det nordjyske, idet et par lykkedes med hele fem flyvefærdige unger. Måske kan det være starten på en ny epoke, idet arten jo for mange år tilbage var fast dansk ynglefugl”. Og set her tyve år senere var det jo en meget profetisk udtalelse. Det fremgår ligeledes af årsrapporten, at parret fordrev et lokalt knopsvanepar fra ynglepladsen, hvilket også var tilfældet, da det andet par nogle år senere etablerede sig.


Sangsvane ad. + pull., Skørbæk Sø, 22. juni 2021. Foto: Albert Steen-Hansen

Der går en række år, hvor parret yngler regelmæssigt og får unger på vingerne, uden at der i øvrigt sker noget med den nordjyske bestand. Først i 2007 registreres det næste par ved Veggerby, efter at to gamle fugle året forinden har oversomret i den nærved liggende Halkær Sø. Parret bliver landets andet ynglefund sammen med et par ved Bølling Sø i DOF-Østjyllands område og har siden da formentlig været landet mest produktive ynglepar med rigtigt mange flyvefærdige unger på vingerne.


Sangsvane pull., Skørbæk Sø, 23. juni 2021. Foto: Albert Steen-Hansen

I perioden frem til 2010 fortsætter de to etablerede par med at yngle, indtil der i 2011 findes hele fire ynglepar, og dermed to nye lokaliteter. Det ene par er ved Suldrup Sø, hvor seks unger klækkes. Det blev aldrig afklaret, hvor det andet ynglepar stammede fra, men hen på sensommeren dukkede der et par op med unger i Lille Vildmose, som de lokale ikke mente stammede derfra. På bagkant kan et gæt være, at yngel allerede på det tidspunkt er startet ved et af lokaliteterne ved Øster Doense, men det vides reelt ikke.

Herefter igen et par stille år med to ynglepar, indtil der fra 2014 og frem til starten af Atlas III bliver fundet en del ynglepar i områder, der normalt ikke er præget af den store ornitologiske aktivitet. I 2014 findes to nye ynglepar, og herefter er der fundet nye par hvert år, mens enkelte par ophører med at yngle. 

Se graf over antal fund pr. år og antal klækkede unger:


Sangsvane ynglefugle i Nordjylland 2002-2021. Søjler = Antal par, Kurve = Antal unger klækket

I 2017 findes arten for første gang ynglende i Vendsyssel som en ret tilfældig motorvejsobservation af fem pulli ved et regnvandsbassin ved Høgsted langs Hirtshalsmotorvejen. Parret er siden genfundet én gang i 2019, men det kan ikke udelukkes, at det yngler årligt i området, der aldrig er blevet dækket grundigt.

Fra 2019 har bestanden for første gang rundet ti par i Himmerland og i 2020 hele 11 par, for i 2021 at falde til ni par.

Der er i dag fire områder i Himmerland med tætte koncentrationer, nemlig ved Veggerby hvor fem par har ynglet indenfor en radius af ti kilometer fra den oprindelige ynglesø, området øst for Øster Doense samt Lille Vildmose og Siem området. Som det fremgår af kurven, svinger antallet af klækkede unger fra år til år, det er uvist hvorfor, og ligeledes har nogle par markant bedre succes med at få ungerne flyveklare i sensommeren. Parrene ved Moser ved Hedegaarde og Veggerby har således haft over 50 unger pr. lokalitet, der er nået frem til sensommeren, hvor ynglelokaliteterne typisk forlades i slutningen af august. Parret i Lille Vildmose har derimod blot bragt én unge på vingerne igennem seks år som ynglefugl trods god klækningssucces.


Sangsvane ad., Skørbæk Sø, 22. juni 2021. Foto: Albert Steen-Hansen

Arten er aldrig truffet sikkert ynglende i DOF-Nordvestjyllands område. Der har dog været enkelte tilløb med oversomrende fugle blandt andet ved Brokholm Sø og Viskum. Der er ligeledes set juvenile i sensommeren i Vejlerne, der dog er forekommet så sent, at der sagtens kan være tale om tilflyvende unger fra samme år fra enten Himmerland eller Vendsyssel.

Bestanden må forventes at stige i de kommende år, da arten kan yngle i mange år, og der samtidig er mange yngre fugle i landsdelen hen over sommeren. Igennem de senere år er mere end 100 fugle således set om sommeren i rapportområdet. Ligeledes kan det vel kun være et spørgsmål om tid, før bestanden breder sig til DOF-Nordvestjylland og DOF-Østjylland.

Litteratur:
Grell M. B. 1998: Fuglenes Danmark.  – G.E.C. Gads Forlag.