Af Thorkild Lund & Hans Christophersen
Lille Vildmoseområdet omfatter Tofte skov i syd, Høstemark Skov i nord og så det såkaldte Mellemområde. Alle tre områder rummer som bekendt store dyr bag hegn. Skovene er ikke offentlig tilgængelige, bortset fra guidede ture, og overvågningen er her betroet en lille gruppe ornitologer. Mellemområdets rige fugleliv tiltrækker mange fuglekiggere, fylder derfor meget i DOFbasen og bidrager således til en omfattende dækning. Aktiviteten i 2021 har været på niveau med de foregående år og giver et godt grundlag for at sammenligne forekomsterne fra år til år.
Kongeørn og Havørn
Området huser som året før fem ørnepar. To par Havørne og tre (ud af fem danske) par af Kongeørn. Kongeørneparret i Høstemark Skov fik som de foregående fire år ingen unger. Det kan måske skyldes parrets høje alder (ca. 25K) og i efteråret ses muligvis kun hannen i parret. I Tofte Skov er der to par. Det ene får en unge, der ringmærkes og får påsat GPS. I november opholder fuglen sig fortsat i skoven. Det andet par får ingen unger i den ellers klargjorte rede. I efteråret foreligger der dog iagttagelser, der kan indikere, at parret har ynglet et helt andet sted – måske uden for moseområdet!
Der er et par Havørne i begge skove. Hos Havørneparret i Høstemark kom der to unger på vingerne. Grensætningen i toppen er noget usædvanlig og det er derfor ikke muligt at komme op og ringmærke ungerne. Hannen er ringmærket ved Salten Langsø i 2014 og er let genkendelig, når den opholder sig ude i Mellemområdet. I Tofte Skov skete der det usædvanlige, at et par Stor Hornugle i perioder i foråret ’smed ørnene på porten’ og overtog reden. Hverken ørne eller ugler fik i sidste ende noget ud af anstrengelserne.
Sølvhejre, Lille Vildmose, 21. december 2021. Foto: Frans Ritter
Ynglefuglene i skovene
Udover ørnene er udvalgte arter af ynglefugle overvåget i skovene. Trane er de senere år i højere grad rykket ind i moseområder i skovene, og med nok tre par i Tofte og to i Høstemark, yngler måske halvdelen af områdets Traner i de hegnede ’skovområder’. Kombinationen af naturskov og nye afdriftsområder giver gode muligheder for spætterne. Sortspætte yngler som i 2020 i begge skove med to par i Tofte og et par i Høstemark. Også Grønspætte yngler i begge områder med op til fem par i alt. Bestanden af Vendehals synes at vokse år for år, nu med samlet mindst otte par, heraf de to i Høstemark. Et par Stor Hornugle har som nævnt holdt til i Tofte Skov og der er fundet gylp af arten i Høstemark. På natlyt er der hørt ni Natugler i begge skove. Natravn er kun registreret i Tofte med op til 12 territoriehævdende. Det skal også nævnes, at der ved brug af flagermus-detektor er registreret op til otte arter af flagermus i Høstemark. Bestanden af Huldue synes stabil, mens antallet af Hedelærke er svagt stigende med nok samlet syv par, heraf et par i Høstemark og de resterende i Tofte Skov. Især Tofte Skov er et vigtigt område for Rødrygget Tornskade, således godt 30 par her ud af samlet ca. 36 par i hele Lille Vildmose. Til slut et par arter der udviser klar fremgang, Sortstrubet Bynkefugl og Korttået Træløber. Førstnævnte findes nu med mindst otte par i Tofte Skov foruden enkelte udenfor. Korttået Træløber, der første gang blev registreret som sandsynligt ynglende i 2018 findes nu i Tofte Skov både i Bønderskov og på Bøgebakken og er for første gang også registreret i Høstemark Skov. Punkttællinger viser i øvrigt fremgang for arter som Rødstjert, Munk og Gransanger, mens Broget Fluesnapper er helt forsvundet. Her skal det også nævnes, at en Lille Fluesnapper opholder sig i Høstemark i 11 dage fra 28/5.
Birkesø
Søen, der blev gendannet i januar 2018, er blevet fulgt nøje. Tilgroning af søens tre øer har siden det første år været et stigende problem. Efter at der sidste år var plejetiltag på to øer, har der i år kun været afgræsning med får på den østlige.
Vandstanden i søen har året igennem været højere end året før, hvilket har betydet bedre forhold for de fugle, der yngler på øerne, da der således har der ikke været prædation af ræv. Til gengæld har det medført færre vadeflader og dermed færre vadefugle.
Hættemågekolonien på de to østlige øer er ikke optalt med drone i år. Antallet af ynglepar er vurderet til mindst 3000 par. Der kommer et stort antal unger på vingerne. Sorthalset Lappedykker, som associerer med Hættemåge, etablerer kolonier ved begge øer. Etableringen sker i flere etaper, og så sent som i juni bygger fugle reder samtidig med, at andre har store unger. På den baggrund er det vanskeligt at optælle bestanden, som vurderes til cirka 40 par. Et pænt antal unger bliver flyvefærdige, og i juli ses op til 80 fugle i søen, hvoraf halvdelen er store unger. Til gengæld er Gråstrubet Lappedykker næsten forsvundet som ynglefugl, mens bestanden af Toppet med fem par er voksende.
En bred vifte af ænder har ynglet i søen, ret usædvanligt således både Krik- og Spidsand. Desuden har der ynglet et pænt antal Troldænder, og i juli ses mere end 200 pull. i søen.
Rødben, Lille Vildmose, 25. april 2021. Foto: Anders Brinkmann
Der ses år efter år en yderligere afmatning i antallet af ynglende vadefugle. Få præstekraver, Strandskader, Rødben foruden otte par Klyder.
Som en kuriositet skal det nævnes, at et par Skarver byggede rede i et udgået træ i søen. Det var dog en kort fornøjelse, da træet også bruges af rastende Havørne! I denne forbindelse kan det nævnes, at bestanden af Skarver i Tofte Sø nu er nede på 110 par.
Søen bruges også af et stort antal fugle – primært ænder og gæs – til rast og overnatning. Bortset fra Grågås er antallet af gæs dog vigende, hvilket også gælder vadefuglene. Til gengæld er forekomsten af svømmeænder i perioder stor. Først på året ses op til 5000 Gråænder og 2000 Krikænder i søen. Nævnes skal også op til 350 Hvinænder. I efteråret er det primært Pibeand, der dominerer med op til 4200 i oktober og på samme tid 2200 Krikænder. I oktober ses også op til 3200 Grågæs. Sølvhejre ses nu året rundt og Skestork ses med op til 86 fugle i august. Det voksende antal Traner i mosen afspejler sig i et rekordstort antal med op til 351 fugle i september.
Mellemområdet
Ynglefuglene er registreret af caretaker-gruppen suppleret af tællinger fra Miljøstyrelsen. Kun ét par Sangsvaner er der i området i år, som endda ikke får held med ynglen. En del oversomrende fugle ses, mens der til gengæld ses færre end normalt i vintermånederne. I begyndelsen af sæsonen ses en del Tranepar i området. Antallet af succesfulde par ender dog på omkring fem par (incl. Portlandsmosen).
Rørhøg 1K, Lille Vildmose, 24. juli 2021. En af de få rørhøgeunger, som kom på vingerne i vildmosen i 2021. Foto: Mette Berg Hansen
Rørhøg har ikke en god sæson, og blot ét af 7-8 par får unger på vingerne. Syv par Sorthalset Lappedykker er der i området, der dog ikke har samme succes som fuglene i Birkesø. Næsten alle områdets Gråstrubet Lappedykker findes i gravebanerne med ca. 50 par. Rørdrum synes at holde stand med 26 territorier registreret. Plettet Rørvagtel registreres blot enkelte gange og synes næsten forsvundet fra området. Til gengæld er der fortsat fremgang for Sydlig Blåhals med 17 registrerede territorier. Et par Pungmejser ved Lillesø tiltrækker sig megen opmærksomhed ved fødesøgningen og ved at plukke redemateriale af dunhammerne i tidsrummet 2/4-23/5. Yngleforsøget lykkedes dog ikke. På et tidspunkt er reden væk, enten blæst ned eller udsat for prædation.
Pungmejse, Lillesø, 9. maj 2021. Foto: Søren Skov
Lille Vildmose er en af de vigtigste overvintringspladser for den nordskandinaviske bestand af Tajgasædgæs. Løbende bestandstællinger, så vidt muligt med mindst en uges mellemrum, giver mulighed for beregninger af gåsedage (antal gæs x dage). I den forløbne sæson fra oktober 2020 til april 2021 er tallet for Tajgasædgæssene 101.635, hvilket er en nedgang fra 173.390 (og ikke 17.339, som der fejlagtigt er blevet angivet i NF 2020) i forhold til den foregående sæson. Ligeledes er der tale om en nedgang for Kortnæbbet Gås med 9.924, hvilke er det halve af den foregående sæson. For Bramgås med 152.054 og Blisgås med 48.685 har der været tale om mindre stigninger i antallet af gåsedage. De nævnte arter er alle træk- og vintergæster, hvorimod Grågæs optræder som ynglefugl og som rasteplads for ikke-ynglende fugle hele året.
Maksimumforekomster og opgørelser over gåsedage supplerer hinanden. I tallene over gåsedage er efterårstallene i 2021/2022-sæsonen af gode grunde ikke medtaget. Maksimumsforekomsterne vil kunne findes i afsnittet om gæs i artsgennemgangen, men det kan dog konstateres, at antallet af Tajgasædgæs i årets sidste måneder har været lavere end vanligt.
Udvalgte arter af ynglefugle i Lille Vildmose – antal par/territoriehævdende i perioden 2017-2021
Usædvanlige forekomster
Nævnes skal også en række mere usædvanlige forekomster, heriblandt et par nye arter for mosen, hvilke bringer totalen for området op på 275 forskellige arter. Først i maj ses Sort Stork over Høstemark og Hvidvinget Terne er set gennem det meste af maj måned med op til to fugle. Omkring månedsskiftet marts/april gæster en Prærietrane mosen. 21-22/5 er en Kohejre på besøg og 5-8/6 høres Dværgrørvagtel. 17/10 står Hans Henrik Larsen med sit kamera i hånden ved Birkesø, da der lander en Sort Ibis i fotoafstand. Fem minutter senere flyver den videre. ”Lad de sjældne fugle komme til mig”.
Sort Ibis, Birkesø, 17. oktober 2021. Foto: Hans Henrik Larsen