Af Jacob Palsgaard Andersen, Aage V. Jensen Naturfond
LIFE-projektet i Lille Vildmose er slut – og det er nu passende at stoppe op og gøre status på indsatsen for forvaltningen af områdets Ræve og Mårhunde. Nåede vi i mål – og hvad skal der ske fremover? Er det overhovedet muligt at konkludere, om indsatsen har haft sin virkning? Vi har indført en lang række tiltag overfor både Mink, Ræv og Mårhund.
Ræven er en naturlig del af den danske fauna – og der vil altid være Ræve i området. Vores mål har været at holde bestanden af Ræve på et acceptabelt niveau, så de ikke negativt påvirker de jordrugende ynglefugle. Mink og Mårhund tolererer vi ikke i området, ej heller i mindre bestande, da begge arter er invasive. Det viste sig hurtigt, at antallet af Mink i Lille Vildmose er forsvindende lille, så i det kommende omtaler jeg blot de to sidste arter. Jeg har fem gange i projektperioden (2012-2019) skrevet om status på dette arbejde, så den interesserede læser vil kunne finde mere detaljeret information om de enkelte år i de artikler – alle bragt i dette årsskrift.
Resultat
Der er reguleret ikke færre end 71 Ræve, 57 Mårhunde og 10 Mink i projektet. Der har været reguleret flere Ræve først i projektet og færre hen mod slutningen. Det har været helt omvendt med Mårhundene, hvor der ikke var mange de første år, men deres tilstedeværelse har desværre været stærkt stigende i 2018 og 2019. Der kan i perioder nedlægges et par Mårhunde på en foderplads – og ugen efter er der igen Mårhunde på pladsen. Det er selvfølgelig stærkt foruroligende, for hvad sker der, hvis vi ikke fastholder indsatsen – og arten etablerer sig i området?
Ræv, Lille Vildmose (arkivfoto). Foto: Jan Skriver
Er vi i mål?
Tja bom – det spørgsmål kan næppe besvares. Vi har i forbindelse med LIFE-projektet spurgt nogle af caretakerne i Lille Vildmose, om de vil registrere observerede Ræve i DOFbasen. Et udtræk af DOFbasen viser, at der for de lokaliteter, som dækker Mellemområdet, er observeret Ræv 242 gange i projektperioden. Indberetningerne er kommet fra 70 forskellige observatører. Til sammenligning har i alt 665 observatører indtastet 63.411 observationer af 243 fuglearter, i alt 3.336.000 fugle i DOF-basen for samme område i samme periode! Der observeres et meget varierende antal Ræve i mosen over årene med et gennemsnit på ca. 35 observerede individer årligt. Det synes ikke af meget, når området er på 2.100 ha. Mårhunden er hovedsageligt nataktiv, så der kan ikke laves lignende graf for den art. Det kunne være interessant at koble resultatet af reguleringen med de registrerede ynglefugle og deres succes. En studerende fra Århus Universitet udførte i maj 2019 forsøg med overvågning af en række kunstige reder udlagt både i Lille Vildmose og Vejlerne. Hendes vildtkamera afslørede, at Ræv, Grævling og (i hovedparten af tilfældene) Rørhøg var skurkene i rederne. Ynglefugleoversigten for Mellemområdet viser at blandt andet Trane og Rørhøg (arter på udpegningsgrundlaget for området) har udvist stagnerende/faldende tal for alle tre arter. Dette sker samtidig med, at deres habitat har gennemgået en større naturgenopretning, som burde få udviklingen til at gå den anden vej. Det er derfor næsten umuligt at sige, om vi er i mål – eller om vi får reguleret den rette mængde Ræve og Mårhunde. Der er mig bekendt desværre ingen, der har fuldstændig overblik over, hvem der spiser hvem derude! Det skal her oplyses, at der også er en pæn bestand af Odder i mosen.
Metoder
Vi har benyttet 20 fælder til Ræv/Mårhund med sms-alarmer, fem kunstgrave og en række smækfælder til Mink, som vi har haft placeret på flydeplatforme for at undgå bifangst. Dertil kommer Naturstyrelsens arbejde med GPS-mærkede steriliserede Mårhunde (Judas-mårhunde), hvis færden de overvåger meget intenst. Regulering med riffel primært i månederne januar og februar har også været praktiseret med succes. I de seneste år, hvor vi har registreret flere og flere Mårhunde, er Judas-dyrene kommet til kort – og fremgangsmåden har været at oprette foderpladser med vildtkamera, som vil kunne afsløre mårhunde-aktivitet. Vi har udlånt udstyr (foderautomater, vildtkamera, hochsitz, mv.) til Mou Jagtforening og Als Jagtforening – og er i løbende dialog med nabojægere til Mellemområdet, som også har oprettet foderpladser. På det seneste er der på nationalt plan givet tilladelse til brug af natsigtekikkerter, som forøger mulighederne for at regulere Mårhundene på foderpladserne.
To Mårhunde mindre i Lille Vildmose, 30. oktober 2019. Foto: Jan Skriver
Fremtiden
Der er ingen tvivl om, at Mårhundene er kommet for at blive. Der vil skulle arbejdes målrettet og vedvarende for at holde denne invasive art ude af området – og det er et stort arbejde. I 2019 blev der i LIFE-projektet brugt over 200 timer på dette arbejde – dertil kommer den store frivillige indsats fra jagtforeninger og nabojægere. Naturfonden som største lodsejer i området og Aalborg Kommune som plejemyndighed har fuldt fokus på denne udfordring – og har et godt samarbejde om, hvordan opgaven løses.
Baggrund for indsatsen
For at give de ynglende fugle i Lille Vildmose bedre vilkår, valgte vi i 2012 at regulere bestanden af rovdyr (Mink, Ræv og Mårhund), som led i et større naturgenopretningsprojekt. LIFE-projektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Aalborg Kommune og Aage V. Jensen Naturfond. Projektet løb fra 2012 til udgangen af 2019. Projektet er finansieret med støtte fra EU’s LIFE+ pulje. Projektet består af flere delprojekter, herunder genetableringen af Birkesø, hævning af vandstand på 770 ha, etablering af Birkesøpavillonen og Brandvagttårnet og regulering af carnivores. Der kan læses mere om projektet på www.lifelillevildmose.dk.