Af Thorkild Lund
Lille Vildmose er en af Danmarks bedste fuglelokaliteter. Området er fredet efter Naturbeskyttelsesloven, det er et EU-fuglebeskyttelsesområde, IBA (International Bird Area), Natura 2000, Ramsarområde og 68% af det fredede område ejes af AVJNF. I syd ligger Tofte Skov og Mose og i nord den noget mindre Høstemark Skov. I skovene er der kun adgang for offentligheden gennem guidede ture, mens der i det såkaldte Mellemområde er fri adgang for offentligheden. Alle tre nævnte områder er hegnede med henblik på at holde Krondyr, Elg og Vildsvin inde.
Som det første sted i Danmark slog Kongeørn sig ned i området og ynglede med succes i 1999, og artens ynglevirksomhed er siden blevet fulgt nøje af en håndfuld caretakere med tilknytning til DOF. I det forløbne år, har der været tre par, det ”gamle” par i Høstemark (ynglede første gang i 2003), et nu veletableret par i Tofteområdets østlige del, og over Vesterskov i Tofte blev der i foråret iagttaget et nyt par i territoriehævdende guirlandeflugt. Parret er til stadighed blevet iagttaget i området med fornyet aktivitet i slutningen af året, så forventningerne til, at endnu et kongeørnepar slår sig ned i Tofte Skov, er store. Tofte Skovs andet par må siges at have haft en vellykket ynglesæson, idet der kom to unger på vingerne. Begge unger blev ringmærket og forsynet med GPS den 10. juni. Desværre døde den største af ungerne, hunnen formodentlig, i begyndelsen af juli af ukendte årsager, og da den først blev fundet den 23. juli, var kadaveret for nedbrudt til, at man kunne fastslå dødsårsagen. Den anden unge forlod området i oktober, og opholder sig i skrivende stund i det centrale Vendsyssel. Høstemarkparret, der ellers ynglede succesfuldt og fik unger på vingerne tretten år i træk siden 2003, havde heller ikke i år held med at få unger på vingerne. Overvågernes vante rutine er at gå ind og tjekke reder i begyndelsen af februar for at se, om der er lagt nye grene på de gamle reder. Alt syntes at være i skønneste orden i Høstemark. Først den 20. maj blev reden igen tilset, men uden der var spor af unge. Jan Tøttrup, ringmærker, entrede reden den 23. maj og fandt hverken spor af æg eller bytterester. Dog var det påfaldende, at der i redens nederste formuldede del var en markant huleindgang. Kan det være Skovmår? Parret er ligesom Toftefuglene stadigvæk tilstede og ses kredsende over skoven og i Mellemområdet. Det har gennem årene skiftet mellem to reder med kort indbyrdes afstand. Også i den anden rede er der nu kommet en hule. Efterfølgende eftersøgte vi de tilstødende skovparter for at se, om ørnene havde slået sig ned et nyt sted, men uden resultat. Havørn yngler nu i begge skove. Parret i Tofte fik to unger og det nye par i Høstemark én unge.
Kongeørn, Lille Vildmose 18. september 2019. Foto: Ruth Christensen
Skovnaturen i Tofte og Høstemark gennemgår store forandringer i disse år, indtil videre nok mest i Tofte. Rydningerne af bl.a. områder med sitka og pleje ved afbrænding giver plads til nye og på landsplan mere fåtallige arter for eksempel Rødrygget Tornskade. Alene i Tofte Skov blev der registreret 27 territoriehævdende hanner. Lægger vi antallet fra Høstemark og Mellemområdet til, når man op på 32-33 par. Andre ”åben-skov-arter” er Sortstrubet Bynkefugl, Hedelærke og Vendehals. Den sidstnævnte art blev hørt og set med fem eksemplarer i Tofte, hvilket er rekord, og i Høstemark Skov blev den konstateret ynglende for første gang, siden de systematiske optællinger begyndte i 1985. Natravn blev eftersøgt på natlyt i Tofte den 11. juni, og der blev hørt tre fugle. Sortspætte og Grønspætte høres ivrigt i begge skove i det tidlige forår. Tofte Skov rummer to ynglepar af hver art, Grønspætte ligeledes i Høstemark med to par og en enkelt Sortspætte blev hørt her. Huldue nyder godt af Sortspætternes huller. I Tofte vurderes antallet til 10 par, i Høstemark blev der i det tidlige forår hørt fire. Senere hen på ynglesæsonen holder de to store spættearter lav profil, og vi har ingen dokumentation for udfløjne unger. Hvepsevåge er observeret lejlighedsvis i begge skove, men vi mangler indikation for, at de har ynglet. Blandt småfuglene skal også nævnes Korttået Træløber, som er ved at etablere sig i Tofte Skov. I begge skove er der fortsat gået punkttællinger i mange år, i Høstemark Skov siden 1984. De viser et entydigt billede svarende til landstendenserne. Rødstjert, Munk og Gransanger er gået meget frem, mens Løvsanger og Broget Fluesnapper er gået stærkt tilbage. Sidstnævnte er formodentlig helt forsvundet.
Havørn par, Birkesø 31. august 2019. Foto: Jan Skriver
2018 blev året, hvor fuglene tog Birkesø i brug. Den lave vandstand og de næsten nøgne kunstige yngleøer favoriserede mange arter, især vadefugle. Derfor var vi spændt på, hvordan sæsonen 2019 ville forløbe, nu vandstanden var blevet hævet. De fleste ynglefugle indfandt sig på ny, således Hættemågerne i et skønsmæssigt antal af 2000 par i selskab med Sortstrubet Lappedykker og Gråstrubet Lappedykker hver art med 40-45 par, Lille Lappedykker med fem par og Toppet Lappedykker med tre par. Senere på sæsonen blev der alene af Sorthalset Lappedykker inklusive unger set 193 fugle. Knopsvane var til stede med fem par og Grågås 12-15 par. Gæssene vandrer dog langt med gæslingerne, så tallet skal tages med forbehold. De fleste svømmeænder, Gråand Atlingand, Knarand, Skeand og dykænderne Troldand og Taffeland blev set udparrede, og Skeand, Gråand og dykænderne blev set ungeførende. Klyde havde ligeledes en god ynglesæson med ca. 60 par. Blandt de øvrige vadefugle dominerede Rødben med 12 par, Strandskade, Stor og Lille Præstekrave med hver tre til fem par. Eftersæsonen blandt ynglefuglene blev ikke lang. Fremkomsten af en vegetation af højstauder tog nærmest magten på øen, samtidig med at megen nedbør og stigende vandstand fik specielt vadefuglene til at søge bort. Dog kunne vi igen glæde os over tilflyvende Skestorke med max. 71 fugle den 11. juli. Men i modsætning til året før var der ikke besøg af Sortklire og Islandsk Stor Kobbersneppe i sensommeren, da vandstanden var for høj. Det våde efterår skabte en anden dynamik. Vådområdet ved Grønvej overtog i efteråret Birkesøs mange rastende ænder, 2000 Krikænder, 800 Pibeænder og Gråænder, Skeænder og Knarænder i et mindre antal. Op til fem Sølvhejrer har vekslet mellem Birkesø og Grønvej.
Rørhøg, Lille Vildmose 11. maj 2019. Foto: Jan Skriver
Rørskoven bliver år for år mere dominerende nord for Hegnsvej og øst for Ny Høstemarkvej og rørskovens fugle har indfundet sig i stort tal. Under natlyt er Plettet Rørvagtel registreret med mindst 12 territorier, Rørdrum med 29 paukende fugle og Vandrikse med mindst 75 territorier. En Lille Rørvagtel trak fuglefolk til fra hele landet. Der er stadigvæk ca. 50 par Gråstrubet Lappedykker i Mellemområdet. Skægmejser er nu ganske almindelig i rørskoven. Rørhøg var repræsenteret med otte par i starten af ynglesæsonen, men næppe mere end to par fik unger på vingerne. For fjerde år i træk ynglede et Sangsvanepar i den nordlige mose, og som i tidligere år forsvandt ungerne en efter en, sandsynligvis præderet. Odder, Mårhund og Ræv står på listen. I de lidt mere åbne områder er der registreret ni syngende Blåhalse, Vagtel med mindst tre territorier, og her har fem til syv tranepar opholdt sig, heraf to ungeførende (dertil kommer to par i Tofte, et par i Høstemark og et par Paraplymosen). Antallet af rastende ikke-ynglende Traner nåede op på 130 den 21. oktober.
Gråstrubet Lappedykker, Birkesø 4. maj 2019. Foto Jan Skriver
Antallet af Tajgasædgæs nåede et maksimum den 29. januar med 1825 fugle. Nogle af de GPS-sendere, som gæssene fik på for fem år siden i Lille Vildmose, fungerer stadigvæk og har blandt andet dokumenteret, at ikke-ynglende Tajgasædgæs flyver til sommerfældning på Novaja Zemlja. Op til 3000 Grågæs rastede på stubmarker og fenner i september/oktober. Bemærkelsesværdigt er det, at de øvrige gåsearter indfinder sig i større og større antal over kortere og længere tid. I årets første måneder således Bramgås (max. 1600), Blisgås (max. 1600), Kortnæbbet Gås (max. 1700) og Canadagås (max. 565). Indflyvningen af gæs til nattesæde i Birkesø er et imponerende skue. Det meget nedbørsrige efterår skabte forhøjet vandstand i søerne og mange marker stod under vand. Sangsvaner samledes i tusindtallige flokke særligt på kartoffelmarker, hvor der ikke havde været muligt at bjærge høsten. Antallet af gæs i årets sidste måneder tangerede og overgik i nogle tilfælde antallet først på året, men antallet fluktuerer meget, og ørnene flytter i den grad om på flokkene, så det er en udfordring at tælle dem.