Header

Af René Worup Rørbæk
Skagen har i løbet af de sidste to vintre vist sig som et rigtigt trækplaster for eventyrlystne Gråsiskener (Acantis flammea), der kommer langvejs fra. Sidste vinter blev der ved Skagen Fuglestation aflæst en Gråsisken, der tidligere var ringmærket i det nordøstlige Kina. Fuglen tilhørte nominatformen ssp. flammea, der yngler i nåleskovsbæltet i Skandinavien, Rusland og Nordamerika. Dette efterår hang der igen en spændende Gråsisken i et af ringmærkningsnettene. En Gråsisken med ring fra Island blev fanget 14. oktober.

Dette er den første Gråsisken mærket på Island, som er genmeldt uden for Islands grænser. Fuglen blev mærket i Akureyri på det nordlige Island i starten af januar 2018. Ni måneder efter blev den genfanget i Skagen, 1729 km derfra – i fugleflugtslinje.
Islandske ynglefugle henføres jævnfør IOC – International Ornithologists’ Union (Gill & Donsker 2018) – til at tilhøre underarten ssp. rostrata, der desuden findes på Grønland. Der foreligger ingen tidligere fund af ssp. rostrata fra Danmark.


Gråsisken, Skagen 14. oktober 2018. Fuglen til venstre er den som bar en islandsk ring. Foto: Skagen Fuglestation.

Der hersker dog til stadighed stor uvished omkring de taksonomiske forhold hos Gråsiskenerne på Island. Ynglefuglene på Island henføres til deres egen underart ssp. islandica (Herremans 1990). Dog anerkendes denne underart ikke af IOC, hvis taksonomiske anbefalinger, den danske fugleliste tager udgangspunkt i. I det nedenstående vil islandske ynglefugle blive omtalt som islandica for overskuelighedens skyld.
I det tilfælde, at fuglen fra Skagen er en islandica vil det være første gang at denne form træffes i Danmark og sandsynligvis også i resten af Skandinavien. Bestemmelse af de forskellige taxa af Gråsisken er imidlertid ikke let, og DNA-analyser hjælper ikke meget, da gråsiskenracerne er for tæt beslægtet, til at de kan adskilles med DNA. Desuden var der i vinteren 2017/2018 en historisk stor bevægelse af Stor Gråsisken (ssp. flammea) fra øst til vest, hvilket vanskeliggør bestemmelsen med hensyn til denne fugl. For selvom den umiddelbart ligner en islandica, er variationen hos ssp. flammea stor og med invasionen i mente, kan det måske være svært helt at udelukke andre racer. Endvidere er det nødvendigt at udelukke grønlandske ynglefugle, som trækker væk om vinteren og bl.a. træffes regelmæssigt på Shetlandsøerne. Var fuglen blevet fanget om sommeren på yngleplads på Island, havde det været lettere at vide sig sikker. Det gør dog ikke fundet mindre interessant og giver anledning til nogle lærerige overvejelser.
Adskillelsen af de forskellige underarter af Gråsisken er meget kompliceret, og mange fugle kan ikke bestemmes med sikkerhed. Bestemmelsen af fugle fra Island kompliceres yderligere af, at der på Island yngler både mørke og store fugle, der minder om fuglene fra Grønland (dog gennemsnitligt lidt mindre), samt lyse fugle, der minder mere om Hvidsisken (Acanthis hornemanni).
Læs mere om fundet og Gråsisken-problematikken på www.pandion.dk.


Gråsisken med islandsk ring, Skagen, 14. oktober 2018. Bemærk rosa-farvningen på brystet, buff/sandfarven som går fra ansigtet og ned mod flankerne, samt ganske svage flankestriber, mod en hvid grundfarve på fuglens underside. De svage flankestriber adskiller sig fra Stor Gråsisken, som ville have mere markerede flankestriber. Oversiden fremstår meget brun i forhold til Stor Gråsisken. Samtidig ser man også et ret stort hoved, der er buff-farvet samt et vingebånd af samme farve. Foto: Skagen Fuglestation.

Litteratur
Herremans, M. (1990). Taxonomy and Evolution in Redpolls Carduelis flammea-hornemanni; A Multivariate Study of Their Biometry. – Ardea 78: 441-458.
Gill, F. & D. Donsker (eds.) 2018: IOC World Bird List (v 8.2): http://www.worldbirdnames.org.