Af Kent Olsen, Naturhistorisk Museum Aarhus
Den 14. oktober 2017 var det præcis fem år siden, at den første officielt godkendte danske ulveobservation siden 1813 blev gjort i Hanstholmreservatet i Thy. Fra opdagelsen af ’Thy-ulven’ til udgangen af 2017 foreligger der dokumentation for, at minimum otte forskellige ulve er indvandret fra Tyskland. Her gives en status for de første fem år med ulv i Danmark med en konkret beskrivelse af ulvesituationen i Nordjylland i 2017.


De første fem år
Der er konstateret genetiske profiler fra syv forskellige individer (fem hanner, én hun, samt ét individ med usikkert køn, men som formentlig var en han). Dertil kan det ud fra andre sikre ulvefund fra 2013 og 2014 konstateres, at der har været mindst ét individ mere, dvs. at der i løbet af de første fem år har været mindst otte forskellige voksne ulve i Danmark. Dertil etablerede Danmarks første ulvepar sig i efteråret 2016 i plantagerne øst for Ulfborg og i foråret 2017 fik Ulfborg-koblet et kuld på otte unger.
Seks af de syv identificerede ulve kan ved hjælp af deres DNA-profil forbindes til deres føde-kobbel, som alle ligger 450-850 km fra deres danske fundsteder. Det sidste individ havde en DNA-profil som viste, at den stammede fra den centraleuropæiske lavlandsbestand og derfor formentlig var født i Polen. Fem af de syv individer er blevet fundet i Schleswig-Holstein en halv til 13 måneder inden, de første gang er fundet i Danmark. Ingen af ulvene er genfundet i Tyskland, efter at være kommet til Danmark. Disse data viser entydigt, at ulve er naturligt indvandret til Danmark, samt at den jyske halvø, som starter ved Hamburg, fungerer som en slags åleruse for ulve på vandring. De fleste indvandrede ulve efterlader sig så relativt mange spor, at nye ulve formodes at blive opdaget inden for relativt få måneder, hvilket blev tydeligt illustreret med den ’nordjyske hanulv’, som få uger efter at have krydset den dansk-tyske grænse efter alt at dømme nåede til Skagen, efterladende sig en perlerække af registreringer på sin vej (Fig. 1).



Af de mindst otte indvandrede ulve, var det kun de senest tre ankomne, der var tilbage ved udgangen af 2017. Alle ulve indvandret før 2016 vides eller formodes at være døde uden at have forladt landet. Dette er en meget lav overlevelse for unge dyr i en fredet bestand, hvor man under normale omstændigheder kun skal forvente 10-25% dødelighed per år. Om den høje dødelighed skyldes tilfældigheder eller er udtryk for en generel tendens vil de kommende år vise.

Den nordjyske hanulv GW781m
Præcis fem år efter ’Thy-ulven’ kom der i efteråret 2017 igen en ulv til Nordjylland. Dette individ er dokumenteret fra en spytprøve indsamlet 23. november 2017 i forbindelse med et nedlagt får i Vesthimmerland. Det har været muligt at fastslå ulvens identitet og oprindelse ved at matche dens DNA-profil med det centraleuropæiske ulveregister, hvor den er registreret som GW781m.


Ulv fotograferet af Vildtkamera øst for Skive 8. november 2017, foto: Anonym via Naturhistorisk Museum Aarhus

Det kan fastslås, at individet er søn af Lübtheen-koblet fra sydøst for Hamburg, hvor dets territorium dækker et militært øvelsesområde i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. I lige linje over land svarer dette til en afstand på 450 km fra dens fødested til det danske fundsted. DNA-profilen blev fundet første gang i april 2017 i yngleterritoriet i Mecklenburg-Vorpommern og kendes også fra DNA-spor fundet i forbindelse med seks nedlagte byttedyr i perioden fra august til oktober 2017 i Schleswig-Holstein. Seneste fund af hanulven i det nordlige Schleswig-Holstein var den 23. oktober, hvor den blev påvist ud fra en DNA-analyse af et ulvehår fundet i forbindelse med et nedlagt rådyr. En måned senere blev den påvist i Nordjylland. Selvom det ikke med sikkerhed kan siges, hvilket år hanulven er født, så fik dens forældre for første gang hvalpe i 2014, og de har ynglet hvert år siden, så den nordjyske hanulv er som minimum 1½ år og højest 3½ år.
Fundet af ulvens DNA-profil i Danmark falder sammen med en række sikre, sandsynlige og mulige fund, der har en rumlig og tidsmæssig kronologi, som giver anledning til at konkludere, at disse fund med stor sandsynlighed stammer fra samme individ. Det vurderes derfor som overvejende sandsynligt, at der kan være tale om samme individ, som har vandret fra Salling og Vesthimmerland til Vendsyssel i perioden 8. november til 14. december (Fig. 1). Ulven må dermed have krydset Limfjorden sidst i november. Gennemgang af videomateriale fra overvågningskameraer fra Aggersundbroen har ikke kunnet påvise noget ulvelignende, hvilket kan indikere, at ulven har svømmet.

Referencer og anbefalet baggrundslæsning om ulve i Danmark:
Sunde, P. & Olsen, K. 2018: Ulve (Canis lupus) i Danmark 2012-2017. Oversigt og analyse af tilgængelig bestandsinformation. – Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 258 http://dce2.au.dk/pub/SR258.pdf.
Olsen, K. 2017: ulveatlas.dk: Atlas over Danmarks ulve. [hjemmeside] – Naturhistorsik Museum Aarhus.