Af Henrik Møller Thomsen
I skrivende stund er feltdelen af Atlas III endnu ikke afsluttet, men allerede nu er der grund til at konstatere, at en stor og koncentreret indsats i Nordjylland har givet et flot resultat. Da projektet endnu ikke er afsluttet og bearbejdningen af data ikke er tilendebragt, skal tal og konklusioner i det følgende tages med forbehold.


I det følgende skitseres nogle af de foreløbige resultater for Nordjylland efterfulgt af en artikel om to Atlas-lejre, der er blevet afholdt i Nordjylland i 2017.
Der er i alt indtastet 55.986 observationer fordelt på de 320 kvadrater i DOF Nordjylland af i alt 348 forskellige observatører. Heraf har 270 kvadrater af totalt 320 arter haft en kvadratansvarlig, mens øvrige kvadrater er dækket af mere tilfældige besøg og Atlaslejre. Der har i langt hovedparten af de fulde 5 x 5 km kvadrater været fundet mere end 50 ynglende arter, der har været brugt som pejlemærke for en acceptabel dækning.


Rødtoppet Fuglekonge er indvandret i Rold Skov og i Tversted området, her dog foto fra Store Vildmose 2. oktober 2017, foto: Jan E. Andersen

Der er fundet 184 forskellige arter ynglende fordelt på 157 sikkert ynglende arter, 15 sandsynligt ynglende arter og 12 muligt ynglende arter. I kvadratet DC40 Tofte Sø er der registreret flest forskellige ynglefugle med i alt 114 arter, heraf er 22 af arterne dog kun registreret med koden muligt ynglende. I kvadratet DC00 Gammel Skørping er der registret imponerende 106 sikre og sandsynlige ynglende arter samt fire mulige.
Alle tre timetælleture er gennemført med dækningsgrader over landsgennemsnittet, hvilket er ganske imponerende taget i betragtning, at Nordjylland har haft langt flest kvadrater, der har skullet dækkes. Dækningen i DOF Nordjylland og landsgennemsnittet i parentes er følgende: tidlig timetælletur 93% (91%), sen 99% (96%) og vinter 98% foreløbigt (96% foreløbigt).
De ti mest almindelige arter fremgår af følgende to tabeller – det bemærkes bl.a. at Gråspurv ikke figurerer i nogle af tabellerne:









Tornsanger, arten som er registreret sikker eller sandsynligt ynglende i flest kvadrater. Skagen 24. maj 2017, foto: Knud Pedersen

Nordjyske ynglefugle - nogle foreløbige resultater
Projektet har vist, at en række arter er gået frem og andre tilbage i lokalafdelingen. De væsentligste af artfremgange og tilbagegange gennemgås i det følgende. Der nævnes kun arter og artsgrupper med væsentlige ændringer.
Sangsvanen er siden sidste Atlas indvandret som dansk ynglefugl og har nu sit danske kerneområde i Nordjylland med sikre ynglefund i syv kvadrater i Atlasperioden, heraf fem nye kvadrater og seks nye par fundet i perioden.
Grågåsen er næsten fordoblet på landsplan og findes også i mange flere kvadrater i Nordjylland end under sidste Atlas.


Grågås, en art i markant fremgang i Nordjylland, Lille Vildmose 18. april 2017, foto: Jan Skriver




Knarand er blevet noget hyppigere uden dog at være almindelig. Toppet Skallesluger er gået en del tilbage, der kan dog være lidt usikkerhed om tilbagegangen i Limfjordskvadraterne er reel eller udtryk for dårlig kvadratdækning.
Agerhøne findes stadig i de fleste kvadrater trods nedgang i bestanden, men i nogle områder er den efterhånden næsten fraværende. I modsætning hertil er Vagtel og Engsnarre, trods store variationer de enkelte år imellem, gået meget frem i landsdelen. Trane har haft stor fremgang i perioden. I modsætning dertil er Hvid Stork forsvundet som ynglefugl i landsdelen.
Rørdrum har bredt sig meget siden Atlas II, hvor den stort set kun fandtes ved Vejlerne. Skestork har bredt sig som dansk ynglefugl stort set lige siden afslutningen af sidste Atlas og findes nu mange steder i landet med hovedparten af yngleområderne i Nordjylland.

Vadefuglene er generelt gået tilbage. Vibe findes stadig i de fleste kvadrater, men bestandene er blevet mindre, og erfaringsmæssigt har det mange steder været en svær art at finde, og når de er fundet, er det måske på atypiske lokaliteter så som vandpytter i majsmarker. Hjejle er helt forsvundet, mens Brushane næsten er forsvundet og Engryle stort set kun findes i Vejlerne og mindre bestande på Agger Tange og Læsø.
Hættemåge er forsvundet fra mange kvadrater, mens Sølvmåge er gået frem i mange kystnære kvadrater.
Hos rovfuglene har Hvepsevåge været i fremgang i de østlige dele af lokalafdelingen, mens Rød Glente er gået markant frem fra sidste Atlas. Kongeørn og Havørn har som bekendt etableret sig som nordjyske ynglefugle i løbet af de cirka 20 år siden sidst. Rørhøg er gået markant frem som de øvrige arter, der lever tæt knyttet til rørskov. Duehøg, der er en af de bedst dækkede arter i begge Atlas takket være Jan Tøttrup Nielsens store indsats, er i tilbagegang. Spurvehøg er i tilbagegang, men findes stadig i de fleste kvadrater.



Trods et stort fald i bestanden efter vintrene i 2009-2010 og 2010-2011 har bestanden af Slørugle formået at genetablere sig, og arten er gået frem siden Atlas II.
Stor Hornugle er gået en del frem. Den er dog forsvundet fra nogle af de få kvadrater, den blev fundet i under Atlas II. Kirkeugle er gået meget tilbage, status fremgår af artikel i denne bog. Grønspætte er i tilbagegang, mens Vendehals er i fremgang i klitplantagerne, se også her artikel andet sted i rapporten. Isfugl har været i stor fremgang især i Vendsyssel.


Skægmejse klarer sig godt i landsdelen. Han Vejle 15. juli 2017, foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk


Skægmejse har ganske som andre rørskovslevende arter været i fremgang især ved kystlokaliteterne, mens Pungmejse næsten er forsvundet fra landsdelen. Spætmejse har spredt sig, så den nu findes i næsten alle kvadrater, under forrige Atlas savnedes den i de vestlige dele. Hedelærke har været i fremgang i Himmerland. Er der her tale om en art, der har bredt sig, uden at vi har opdaget det? Rødtoppet Fuglekonge har etableret mindre bestande i Rold Skov og i Tversted området.
Digesvale er gået en del tilbage. Korttået Træløber er under meget langsom etablering i Nordjylland, der er registreret to sikre ynglefund under Atlas, arten er dog meget hyppigere fra Randers og sydover.



Sydlig Blåhals har etableret sig i Nordjylland i perioden mellem de to Atlas-projekter, og har i perioden spredt sig ud over det meste af Limfjordsområdet og også indlands i Vendsyssel. I modsætning hertil er Broget Fluesnapper forsvundet rigtigt mange steder.



Rødstjert er gået meget markant frem og findes nu i stort set alle kvadrater, mens Husrødstjert er gået frem i byerne især ved kysten. I Sønderjylland er arten fundet på mange kvægfarme (Kilde: Atlas III facebookgruppen). Dette fænomen er endnu ikke registreret i Nordjylland, men måske er de oversete?


Sortstrubet Bynkefugl har ekspanderet meget mellem Atlas II og III. Skagen 14. april 2017, foto: Erik Christophersen

Sortstrubet Bynkefugl findes nu i stort set alle kvadrater langs vestkysten, og der er også enkelte indlandsfund på De Himmerlandske Heder, ved Tofte Skov og Skals Å. Bynkefugl er i modsætning hertil i tilbagegang, men er dog fundet i de fleste kvadrater. Stenpikker er i tilbagegang, og hovedparten er mulige fugle på egnede lokaliteter i træktiden, hvilket nok også var en fejlkilde i Atlas II. Skærpiber har været ude for en tilbagegang, som der nok ikke har været opmærksomhed på. Den er forsvundet fra 8 af 12 kvadrater siden sidst, og den burde nok have haft mere fokus undervejs i projektet. Fænomenet er landsdækkende. Tilsvarende er Markpiber forsvundet som nordjysk (og dansk) ynglefugl. Ret overraskende er Gul Vipstjert gået frem, og Atlas III er set med nordjyske briller endt med det bedste resultat for arten. Fremgangen er sket langs kornmarker og kanaler i Limfjordsegnene. Godt nok var fænomenet med yngel langs kanaler ikke ukendt, men at arten ligefrem er endt med en fremgang er meget overraskende.


Ravn er en af de arter som har haft størst fremgang siden sidste Atlasundersøgelse. Lille Vildmose 9. august 2017, foto Mette Berg Hansen

Ravn har oplevet stor fremgang og findes nu i næsten alle kvadrater. Stær er tilsyneladende i tilbagegang på Skagen-halvøen, og er det nok også i de øvrige kvadrater, men den er stadig fundet i langt de fleste kvadrater. Gråspurv er ikke fundet i alle kvadrater, mens Bomlærke har en stabil bestand, men man skal ikke længere sydpå end Randers, før der begynder at være problemer med at finde den (Lars Tom-Pedersen meddelelse på Atlas III facebookgruppen).


Bomlærke har stadig en stabil bestand i det meste af Nordjylland. Hannæs 5. august 2017, foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Det videre forløb
Feltdelen af projektet er nu afsluttet, og i skrivende stund er fuglekiggere landet over i gang med at lave en ekstra kvalitetssikring af data i de enkelte kvadrater. Samtidig er der stadig mulighed for frem til 1. maj 2018 at indtaste de sidste data, og herefter går skriveprocessen i gang. Den er planlagt at vare til udgangen af 2019, hvor Atlasbogen kan forventes.