Af Jan Tøttrup Nielsen
Da der er en tydelig konkurrence mellem Duehøg og Ravn med hensyn til valg af redehabitat, har jeg i forbindelse med mine duehøgeundersøgelser (1977-2017) også optalt ravnebestanden i det 2417 km2 store undersøgelsesområde ”Vendsyssel”, for at se hvor stor en betydning denne konkurrence har på bestanden af henholdsvis Duehøg og Ravn.

I midten af 1800-tallet ynglende Ravnen i Vendsyssel over alt, hvor der var træer (Fischer 1863). Men da Ravnen sidst i 1800-tallet blev regnet for et skadedyr, blev den voldsomt bekæmpet og til sidst udryddet. Skydning, redetømning (æg/unger) og især giftudlægning gjorde, at Ravnen i begyndelsen af 1900-tallet forsvandt som ynglefugl i Vendsyssel. I 1880’erne har der ynglet ca. 15 i hele Vendsyssel, men allerede i 1914 var der kun 1 par tilbage, og det sidste par ynglede i 1931 (Møller et al. 1978). Fra skove i Vendsyssel forligger der følgende oplysninger, hvor årstallet angiver sidste år Ravnen ynglede: Odden Skov 1903, Eskær Skov 1919, Bangsbo Skov 1917, Børglum Klosterskov 1920, Stagsted Skov 1920, Tolne Skov 1921 og Dronninglund Storskov 1931, som er den sidste ynglelokalitet i Vendsyssel inden Ravnen forsvandt som ynglefugl (Skovgaard 1933, Poulsen 1948).


Ravn i luftduel med Rød Glente, foto: Søren Poulsen

Fra midten af 1980'erne blev der iagttaget flere og flere Ravne i Vendsyssel, men først i 1989 registreredes det første ynglepar efter næsten 60 års fravær. Det første par ynglede i Tversted Plantage i 1989, her havde Ravnen bygget rede i en skovfyr i en gammel skovfyrbevoksning, kun 80 meter fra en beboet duehøgerede. Begge par fik trods alt tre unger ud at flyve. Det år var der en voldsom ballade i skoven og der blev udkæmpet mange territoriekampe hel foråret. Ravnen lagde æg sidst i februar/først i marts, og allerede midt i maj fløj ungerne fra reden – kort tid efter forlod Ravnen bevoksningen og der blev ro. Året efter var Ravnen tilbage i den samme bevoksning, men Duehøgen var flyttet.

Siden 1989 er ravnebestanden stort set vokset kontinuerligt hvert år og var i 2017 på mindst 72 par – se Fig. 1. Ravnene yngler gerne i gammel højskov, dvs. i løvbevoksninger, der er over 100 år gamle eller i nåletræsbevoksninger over 60 år gamle. I begyndelsen af genetableringsfasen ynglede Ravnen så langt væk fra menneskelig færden som muligt, men efterhånden som bestanden er vokset, findes den nu også ynglende tæt på byer og i større haver lige op af menneskelig beboelse. Den bygger som regel selv en rede eller overtager en gammel rovfuglerede. I klitplantagerne i det nordlige Vendsyssel er stort set alle ravnereder anbragt i skovfyr, enkelte i ædelgran og sitkagran. I den øvrige del af Vendsyssel er langt de fleste reder anbragt i bøg, men også eg, ask, skovfyr, sitkagran og ædelgran. Ravnen bygger reden højt i trækronen og reden er temmelig stor. Reden kendes let på dens struktur, som regel er den cylinderformet ca. 75-95 cm i diameter. Modsat de større rovfugles reder, som har en større overflade/platform, holder Ravnen sig som regel indenfor den angivne diameter. Reden bygges af fingertykke døde grene, og der bygges højt. Den samme rede bruges gerne år efter år, og der lægges et tykt lag grene på hvert år, så reden kan efter flere års brug være over en meter høj. Redeskålen fores med græs, hår, uld, snor og plastikstykker. Nogle ravnepar har været i den samme redebevoksning, siden de begyndte med at yngle, feks. Børglum Klosterskov 1992-2017, Eskær Skov 1995-2017, Slotved Skov 1995-2017, Odden Skov 1998-2017, Rugtved Skov 1998-2017, Hestehaven Skov 2002-2017, Grønskoven 2002-2017 og Hou Skov 2003-2017. Efter flere år i det samme område har Ravnen gerne en 2-3 reder, den veksler imellem. Vælter reden ned, bygges der gerne en ny det samme sted, hvis bevoksningen er intakt. Ravnen lægger fra 4-6 æg (3-7), og de gamle par begynder allerede æglægningen ultimo februar/primo marts; æggene klækker efter 20-21 dages rugning. Ungerne mades af forældrene, som bringer dem halvfordøjet mad i strubeposen, først når ungerne er næsten voksne bringes der større byttedyr til reden. Ungerne flyver fra reden efter ca. 45 (50) dage (Ratcliffe 1997).


Ravn i luftduel med Rød Glente, foto: Søren Poulsen

Ravnen er fundet ynglende på 92 forskellige lokaliteter (max. 72 på et år), og på 63 af disse har de overtaget en gammel duehøgebevoksning efter at have jaget Duehøgen væk. Så længe der har ynglet Ravn i bevoksningen, er Duehøgen ikke vendt tilbage til bevoksningen men er flyttet til en ny.

Ravnen er meget territorial især i yngletiden, og den forsvarer sit territorium voldsomt og højlydt i hele yngleperioden, så man er ikke i tvivl om, at der yngler Ravn i skoven. Territoriet forsvares mod andre Ravne og rovfugle. Bliver de indtrængende Ravne/rovfugle opdaget, selv på lang afstand, bliver angrebet sat ind, og den indtrængende bliver højlydt jaget ud og gerne fulgt et godt stykke inden den vender tilbage til reden. Ravn og Duehøg tåler ikke hinanden og slet ikke i yngletiden. De to arter kan prædere hinanden; Duehøgen kan tømme en ravnerede for unger eller tage en nyudfløjen unge, og Ravnen kan prædere Duehøgens rede for æg og små unger. I Vendsyssel har jeg kun fundet Ravn som Duehøgens bytte en gang – i Tolne Skov 2002, hvor der ved en duehøgerede med tre unger blev taget en 1K Ravn. Ravnen var sandsynligvis kommet for tæt på Duehøgens rede. Begge arter vil forsvare deres afkom voldsomt, og når de to arter tørner sammen ved redelokaliteten, kan man høre det over hele skoven. Også Ravn og Rød Glente er ærkefjender. I de første mange år efter at Ravn og Rød Glente vendte tilbage som ynglefugle i Vendsyssel, udkæmpede Ravn og Rød Glente også territoriekampe. Ravnen var som regel i fuld gang, når glenterne kom tilbage fra deres vinterophold og så begyndte kampen. Som regel opgav glenterne, men enkelte gange har de holdt stand, men det endte altid med, at ingen af dem fik unger på vingerne. Året efter, hvis Ravnen stadig var til stede, flyttede glenterne. I de senere år hvor glentebestanden er ekspanderet i takt med ravnebestanden, er de to arter begyndt at yngle i samme bevoksning. Her bygger glenten sin rede lavt i bevoksningen (under kronen), hvor Ravnen tilsyneladende lader den i fred. Måske ser glenterne en fordel i, at Ravnen hjælper med at holde andre rovfugle (prædatorer) væk fra bevoksningen.


Ravn i luftduel med Rød Glente, foto: Søren Poulsen

I de seneste 5-10 år er der opstået lokaliteter med større eller mindre flokke af ikke ynglende Ravne. Store flokke er gerne observerede ved frilandsgrisefarme især ved Råbjerg, Skæve, Hellum og Dorf, hvor der hele året kan ses mange Ravne, der tiltrækkes af udlagt foder og efterbyrd fra fødende søer. Ved den store frilandsgrisefarm ved Dorf har jeg talt op til 300 Ravne i juli-august. Mindre flokke er set mere spredt i landskabe, og størrelsen og antallet af flokke er steget i takt med bestandens udvikling.

Siden Ravnen begyndte at yngle igen i Vendsyssel har jeg kun fire gange ved tre forskellige lokaliteter registreret, at Ravnen er blevet direkte bekæmpet i reden. En gang blev en rede beskudt i rugetiden og tre gange er store unger bortskudt på reden. Efter en samtale med lodsejerne ophørte ovennævnte praksis. Med en ravnebestand på over 70 par og en årlig ungeproduktion på over 150 unger samt over 150 ikke ynglende fugle, nærmer vi os omkring 500 Ravne i Vendsyssel. Ravnens fødevalg er i skarp konkurrence med især andre kragefugle, de store måger og rovfugle som Musvåge og Rød Glente. Det kunne være spændende at undersøge, hvilken indflydelse den store og voksende ravnebestand har på andre arter i området: Der er ikke blevet mere mad, tværtimod er der blevet flere arter til at konkurrere om den samme mængde mad.

Kilder:
Fischer, J.C.H. 1863: Iagttagelser over Danmarks fugle med særligt hensyn til Vendsyssel. – Naturhist. Tidsskr.
Møller. A.P., P. E. Sperling & U. G. Sørensen 1978: Nordjyllands Fugle – deres yngleudbredelse og trækforhold. – Scandinavian Science Press Ltd. Klampenborg.
Poulsen, C.M. 1948: Ravnens saga. – Flora og Fauna 54: 33-47.
Ratcliffe, D. 1997: The Raven. – T & A D Poyser.
Skovgaard, P. 1933: Danmarks Ravne. – Danske Fugle 4: 47-60.