Af Morten Jenrich Hansen og Knud Pedersen
Den 12. maj 2017 blev en historisk dag for Skagen Fuglestation. Med den officielle åbning af Naturstyrelsens trækfuglecenter og Dansk Ornitologisk Forenings fuglestation i Det Grå Fyr blev en mangeårig drøm opfyldt. Et meget stort planlægningsarbejde, som har involveret medlemmer af DOF på alle niveauer, var gået forud for denne begivenhed. 


Indledning
Åbningen og aktiviteterne i forbindelse med Skagen Fuglefestival, som blev afholdt på samme tidspunkt, tiltrak over 1000 personer i løbet af dagen. Efterfølgende har der været stor interesse for at besøge trækfuglecenterets moderne udstilling om trækfuglenes forunderlige verden. Ved årsskiftet har ca. 29.000 betalende gæster besøgt udstillingen. Der er i 2017 afholdt 115 formidlingsture med 1233 deltagere.
Simon Sigaard Christiansen er fuldtidsansat – dels som leder af Skagen Fuglestation og dels som naturvejleder. Der er nedsat en bestyrelse for Skagen Fuglestation, hvis opgave er at varetage det overordnede ansvar for stationens virke. Bestyrelsen er sammensat af medlemmer udpeget af Repræsentantskabet, Hovedbestyrelsen, DOF Nordjylland, Danmarks Ringmærkerforening, Zoologisk Museum ved Københavns Universitet og Skagen Fuglestations venneforening. Niels Eriksen er valgt som formand for bestyrelsen. Bestyrelsen har afholdt fire møder i løbet af året.
Der har været et højt aktivitetsniveau på fuglestationen gennem hele 2017. De primære aktiviteter har koncentreret sig om ringmærkning, formidling, indsamling af data om både trækfugle og ynglefugle samt oplæring af både nye ringmærkere og observatører. Skagen Fuglefestival blev et tilløbsstykke i dagene 12-14. maj og i uge 42 i oktober afholdt DOF felttræf i Skagen med tilbud om ture og foredrag.
Det daglige arbejde er primært blevet udført af stationslederen Simon S. Christiansen samt Morten Jenrich Hansen, som har været ansat som ringmærker i perioden 1. marts til 1. december. En række personer fra Danmark, Sverige, Tyskland og Schweiz har gennem kortere eller længere perioder været ansat med diæter og udført vigtige opgaver for Skagen Fuglestation. Der er også etableret et tæt samarbejde med Lista Fuglestation i Norge og Ottenby Fuglestation i Sverige. Repræsentanter fra begge fuglestationer har besøgt Skagen Fuglestation i løbet af 2017. Foreningen – Skagen Fuglestations Venner – har gennem hele forløbet op til åbningen og efterfølgende været en vigtig støtte for den daglige drift af fuglestationen. Foreningen har også arrangeret ture og afholdt møder i Birders’ Club. En detaljeret beretning for virksomheden ved Skagen Fuglestation i 2017 bliver udarbejdet som en særskilt årsrapport i løbet af foråret 2018. De daglige aktiviteter kan følges løbende på Skagen Fuglestations hjemmeside.


Observatører ved Batterivej, 4. april 2017, foto: Knud Pedersen

Observationer 2017

Aktiviteter og materiale
Fuglenes forekomst i Skagensområdet blev i 2017 overvåget på mange parametre. Desværre var det ikke muligt for Skagen Fuglestation at ansætte faste trækfugleobservatører i 2017. Delvist finansieret under Skagen Fuglestation gennemførte Klaus Malling Olsen for tredje år i træk et projekt om køns- og aldersfordelingen af de trækkende rovfugle i perioden 15/4-3/6. En foreløbig rapport er udarbejdet over denne undersøgelse.
I foråret var der traditionen tro især fokus på at registrere rovfugletrækket. Mange timers daglige observationer af erfarne frivillige observatører gav en optimal monitering af rovfugletrækket i perioden marts-juni. De grundlæggende data for forårets rovfugletal er som tidligere år udtrukket fra de mange lokale og gæstende observatørers indtastninger i DOFbasen. Observationerne er herefter bearbejdet og sammenstillet i en endelig oversigt.
For en række andre fuglearter – specielt lommer, stormfugle, sule, kjover og alkefugle, hvis forekomst er af særlig betydning i Skagen, er der også indsamlet et meget stort materiale gennem næsten daglige træktællinger i alle årets måneder.
I den følgende gennemgang af de vigtigste observationer i 2017 er data udelukkende hentet fra indtastninger i DOFbasen. For sjældne (SU-arter) er kun observationer, som er indsendt til SU medtaget. Godkendte fund er markeret (G), mens endnu ikke afgjorte fund er markeret (U).


Sandløber, Skagen 7. januar 2017, foto: Erik Christophersen

 

Observationer 1. halvår

Rovfugletrækket
Resultatet af forårets rovfugletællinger fremgår af tabellerne side 113-14. Som tidligere år er tallene beregnet ud
fra antal fugle pr. dag og der er ikke taget højde for eventuelle gengangere fra dag til dag. Dette gælder dog ikke for de meget fåtallige eller sjældne arter som Lille Skrigeørn, Stor Skrigeørn og Kongeørn, hvor der er tale om specifikke individer.
Med en sum på 11.422 rovfugle blev foråret 2017 et gennemsnitsår i Skagen set i forhold til tiårsperioden 2007-2016 (11.443).
For ti af rovfuglearterne var forårstotalen mere end 10% over gennemsnittet, tre arter var tæt på gennemsnittet og fem arter var mere end 10% under gennemsnittet. Se statistikken side 113.
Hvis man skal beskrive de mere langsigtede tendenser for de enkelte rovfuglearters forekomst om foråret ved Skagen kan man konstatere stigende hyppighed for arterne Rød glente, Steppehøg, Tårnfalk, Lærkefalk og Vandrefalk. Rød Glente (304) satte ny forårsrekord og der var ny dagsrekord for Vandrefalk 30/4 med 29 fugle. Derimod optræder arterne Hedehøg, Duehøg, Musvåge og Fjeldvåge med en klar faldende tendens. De øvrige arters forekomst er langsigtet mere stabile dog med høj årlig variation hos især Hvepsevåge og Aftenfalk – ofte betinget af gunstige/ugunstige vejrforhold i hovedtrækperioden i maj.
Skema over rovfugletrækket i år med sammenligninger af tidligere år samt tendenser mv. findes ved rovfugleafsnittet i artsgennemgangen.


Sandløber, Skagen 31. juli 2017, foto: Erik Christophersen


Øvrige – mere bemærkelsesværdigede arter
De tre talrigeste noterede arter i første halvår af 2017 blev Sortand (80.455), Sule (27.174) og Bog/Kvækerfinke (22.640).
Forårstrækket af lommer følges altid med stor interesse i Skagen. Det gælder især de eftertragtede observationer af de fåtallige arter Islom og Hvidnæbbet Lom. Foråret 2017 svigtede heller ikke på denne front med henholdsvis 32 Islom og 5 Hvidnæbbet Lom. Største dag for Islom blev 12/5 med 6 fugle. Langt det største lomtræk gælder dog Rødstrubet lom. I alt 15.402 blev registreret i første halvår. Halvdelen (7710) blev noteret i maj med største trækdag 9/5 (1682). Andelen af Sortstrubet Lom var som altid beskedent med blot 131 fugle, hvilket udgør 0,9% af det samlede lomtræk. Flest blev set i maj (89) i med største dag 15/5 (8).

Skagen er kendt som det bedste sted for Mallemuk i Danmark. Det meste af foråret optrådte arten i beskedent antal i forhold til normalen. Først i juni blev der registreret dagscifre på over 100 fugle og suverænt største dag blev 27/6 (1931).
Af mere usædvanlige stormfugle blev der set Sodfarvet Skråpe 30/1 og hele 14 Almindelig Skråpe i juni – heraf 26/6 (5). Den mest uventede og overraskende havfuglobservation var dog en Stor Stormsvale, som 10/3 rastede i revet i over en time. Det var blot det andet danske fund af Stor Stormsvale i marts – det første var fra 3/3 1942, hvor en afkræftet fugl blev indfanget ved Silkeborg!


Biæder, Skagen 28. maj 2017, foto Erik Christophersen

Forekomsten af Sule var igen markant. I alt 27.174 fugle blev noteret i første halvår. Arten optrådte talrigst i marts (12.400) og største dag blev 19/3 (1500). Hele 11 Topskarver trak forbi Grenen 31/1. Yderligere observationer af Topskarv fordelte sig med 6 i marts, 5 i maj og 1 i juni. Arten er fra og med 2017 ikke længere på SU-listen i Nordjylland.
Hvid Stork blev set på 10 datoer i løbet af foråret. Den første 4/4 – de øvrige i maj med sidste 22/5 og givet nogle gengangere, flest 18/5 (3). Sort Stork blev ikke observeret i 2017.

Turteldue er blevet en sjælden trækgæst om foråret i Skagen og blot to fugle blev noteret – henholdsvis 18/5 og 26/5. Derimod optræder de "hvide hejrer" hyppigere og hyppigere. Det blev til tre fund af Silkehejre og mindst otte Sølvhejrer. Pomeransfugl blev noteret 17/5 (1), 23/5 (1) og 31/5 (2).
Tredækker blev set 16/5 og 25/5 – begge fra Grenen. Der var betydelige trækbevægelser af Alk i januar med i alt 15.715 fugle. Største dag blev 27/1 (5280). Lomvie var mere fåtallig med en sum på 5347 – heraf 4250 i januar, mens Søkonge blot blev noteret med en enkelt fugl 13/1.

Første Almindelig Kjove blev set 21/3, hvilket er ca. en uge tidligere end normal ankomst. Arten optrådte i beskedent antal hele foråret og summen blev på i alt 198 fugle med største dage 4/5 (8) og 13/5 (8) – det er en betydeligt lavere årssum og største dagssum end set op til årtusindeskiftet, hvor dagscifre på op til 50 fugle var årlige. Til gengæld optræder Storkjove nu langt hyppigere end tidligere. Summen på 117 fugle i første halvår var en markant ny rekord. Fundene fordelte sig med januar (5), marts (3), april (52), maj (24) og juni (32). Største dag blev 28/4 (17). Mellemkjove optrådte som vanligt i beskedent antal med fire fund fordelt på datoerne 26/4, 4/5, 31/5 og 21/6. Lille Kjove blev set 23/5 ved Grenen og 26/5 ved Højen – begge adulte.

Af mere usædvanlige mågeobservationer kan nævnes to fund af Hvidvinget Måge henholdsvis 23/4 (2K) og en langtidsstationær 3K 14/5-22/6. Kaspisk Måge blev set raste på Grenen på datoerne 16/5 (imm.), 23/5 (3K) og 1/6 (2K) – nok 3 forskellige fugle. Der var en enkelt observation af Sorthovedet Måge fra Grenen 16/5 (imm.). Forårets første Fjordterne (4/4) var tidlig. Arten optrådte først dagligt fra 15/4. Trækket kulminerede ultimo april til medio maj med største dag 4/5 (2192). Rovterne er en årlig, men sjælden forårsgæst i Skagen. Eneste observation var 31/5, hvor to fugle trak øst ved Grenen.

Som nævnt tidligere i dette afsnit blev talrigst noterede spurvefugl Bog/Kvækerfinke (22.640). Det er ikke nogen specielt imponerende forekomst set i relation til de rigtig gode finkedage med op til 100.000 fugle. Af mere usædvanlige spurvefuglearter skal nævnes følgende observationer: Pirol 16 fund fordelt på 12 datoer og med mulighed for gengangere i perioden 11/5-24/6. Største dage 18/5 og 28/5 med tre fugle. Biæder havde en god forekomst med mindst 31 fugle 13/5-6/6. En flok på 14 fugle 27/5 er ny dagsrekord for arten i Skagen. En Drosselrørsanger sang ved Skarvsøen 14-15/5 og der var syngende Lundsanger ved Nordlysvej 17-18/6. Rødtoppet Fuglekonge havde et lidt svagt forår med blot to fugle i marts. En enkelt syngende Nordlig Blåhals på Grenen 12/5 bekræfter den negative udvikling for arten som forårstrækgæst i Skagen. Samtidig kan man undre sig over, at der endnu ikke er sikre fund af Sydlig Blåhals i selve Skagensområdet, da racen yngler så tæt på som ved Elling Strandenge nord for Frederikshavn. Forekomsten af Lille Fluesnapper var fin med 21 fugle i perioden 7/5-3/6. Rosenstær blev iagttaget på trækforsøg over Grenen 3/6 og 6/6. En han Gulhovedet Gul Vipstjert rastede på markerne ved Stald Grenen 10/5. Den Storpiber som rastede på Grenen i december 2017 blev også set på stedet 2/1 2018. Det blev et meget dårligt forår for Lapværling med kun fem fugle noteret 19/3-4/5. Ingen fund af Hortulan dokumenterer, at arten har det rigtig skidt i Skandinavien. Foråret 2017 blev således det første år uden observationer af Hortulan i Skagen i årene fra 2000 og frem.

Det blev ikke et stort forår for meget sjældne fugle i Skagen. Der er således blot følgende dokumenterede fund af SU-listede arter: Stor Skrigeørn adult 14-16/3 (G) og 2K 26-28/4 (G), Sorthovedet Gul Vipstjert 1 han, Grenen 7+9/6 (G), Citronvipstjert 1 hun, Grenen 14/5 (G) og endelig blev en Hætteværling han ringmærket på Grenen 3/6 (G).


Sorthovedet Gul Vipstjert (med Alm. Gul Vipstjert) Grenen 7. juni 2017, foto: Jørgen Kabel

Observationer 2. halvår

Havfugle
Den primære feltornitologiske aktivitet i andet halvår var som tidligere år fokuseret på havfugletællinger fra Grenen. Under østlige vinde i oktober-november blev der også observeret fra Nordstrand, da havfugletrækket i denne vindretning ofte ses bedst herfra. Der har stort set været daglig dækning af trækket i hele perioden fra juli til december. Desværre er optællingerne som figurerer på DOFbasen af de talrigt forekommende havfugle som Mallemuk, Sule, Ride, Alk og Lomvie ikke altid baseret på nøjagtige tællinger af trækbevægelserne, men i stedet optalt ved estimeringer ud fra tællinger i en kort minutperiode. Dette medfører erfaringsmæssigt – bedømt ud fra samtidig foretaget nøjagtige tællinger – en stor unøjagtighed og generelt en klar overvurdering af det reelle træk. Derfor er estimerede tal udeladt på dage, hvor der er foretaget reelle optællinger af trækket af de nævnte arter.
Heller ikke i efteråret 2017 artede vejrforholdene sig specielt gunstige i forhold til at skabe grundlag for større forekomster af pelagiske fuglearter. Således var der meget få dage med hårde vinde fra den vestlige sektor i august, september og oktober, hvor chancerne for at presse et større antal af stormfugle og kjover ind i Nordsøen og Kattegat ellers er til stede.

Sule (52.012) blev igen topscorer som talrigest noterede art i andet halvår. Største dage blev 5/10 (1741), 22/9 (1610) og 25/9 (1289). Mediandatoen for forekomsten var 5/10 og det svarer til tidligere år. Næsthyppigste art var Sortand (27.527) med største dag 25/10 (4040). Alk (27.310) var tredjehyppigste art, hvor langt hovedparten (19.935) blev noteret i oktober med største dag 27/10 (4101), som også blev mediandatoen for alkenes indtræk til Kattegat.
Det blev et efterår på det jævne for Mallemuk (4470) med flest i august (2565) og største dag 22/8 (768). Blot otte Sodfarvet Skråpe blev set i perioden 21/8-20/11 – det er den laveste efterårsforekomst i de seneste ti år. Almindelig Skråpe (7) var på et mere normalt niveau og de seks af fuglene blev typisk set i august med en efternøler 29/10. Der blev set to stormsvaler i efteråret – en Lille Stormsvale trækkende mod nordvest 13/9 og en Stor Stormsvale rastende 12/10.
Foråret var rekordår for Storkjove og det blev efteråret også. Arten fortsatte med at optræde i hidtil uset antal gennem det meste af andet halvår. I alt 1841 Storkjover blev talt med følgende månedsfordeling – juli (224), august (972), september (123), oktober (453), november (52) og december (17). Største dag blev 7/8 (183). Dagsrekorden fra 1/9 2002 (330) blev dog ikke slået, men havde vi haft dage med kuling fra vestlige retninger i september var rekorden givetvis blevet større.
Derimod var det endnu et dårligt efterår for Almindelig Kjove. Sølle 89 fugle blev det til, og det dokumenterer meget godt den markante bestandsnedgang på ca. 80%, som er beskrevet specielt for De Britiske Øer siden 1980'erne. Største dag blev 29/7 (6) og sidste fugl blev set 12/10. Den første 1K blev set allerede 11/8 og det er den hidtil tidligste forekomst af en juvenil fugl i Skagen. Mellemkjove havde også et dårligt efterår med blot tre fund – henholdsvis 21/7, 7/8 og 21/10 og skuffende var Lille Kjove totalt fraværende dette efterår.

Ride (19.663) havde et pænt efterår med flest fugle i november (11.535). Største dag blev 12/11 (3249). Forekomsten af Lomvie (4403) var mere på det jævne og største dag blev 18/10 (637).
Blandt observationer af andre mere usædvanlige havfugle skal nævnes: Kongeederfugl 8/11 (1K hun) rastede kortvarigt ved Grenen og trak herefter ind i Kattegat. Det er blot det sjette fund af Kongeederfugl i Skagen og det første siden oktober 1999. Islom (19) med august (1), oktober (10) og november (8). Hvidnæbbet Lom (7) med meget koncentreret forekomst i dagene 21-23/10. Topskarv blev set på Grenen 14/8, 22/8 og 12/9. Endvidere en rastende på den nye ydermole i Skagen Havn 22/8.
Sabinemåge blev set trækkende 8/10 (1K) og rastende 28/10 (1K). Lunde (4) fordelt på datoerne 5/10 (2), 8/10 og 9/10. Søkonge (15) i perioden 19/10-18/11.

Der er følgende dokumenterede fund af SU-havfugle fra andet halvår: I perioden 4-24/11 rastede en udfarvet han af Amerikansk sortand (G) i Skagerrak sammen med Sortænder. 8/10 rastede en ikke helt udfarvet fugl (4K+) Sortbrynet Albatros (G) i ca. en time ved Grenen, før den trak nordvest ud i Skagerrak. Denne fugl var set første gang ved den svenske vestkyst 4/10 efterfulgt af observationer ved Nordsjællands kyst 5-6/10 og Djursland 6/10, før den til sidst passerede Grenen – et skoleeksempel på den såkaldte" havfuglekarrussel" i Kattegat, hvor vinddrevne havfugle først rammer den svenske vestkyst, vender i bunden af Kattegat og trækker nordpå og passerer Grenen før de når tilbage til Skagerrak og Nordsøen. Endvidere observeredes en Atlantisk/Scopolis skråpe (U) ved Grenen på dagene 13/8 og 15/8. Fuglen blev videofilmet 15/8, og her ses en meget lys hånd på fuglens underside, som kunne pege på en Scopolis skråpe. Rastende Balearskråpe er godkendt fra Grenen 27-28/8. En Polarlomvie blev set trække forbi ved Nordstrand og efterfølgende rastende ved Grenen 22/10 (U).

Øvrige – mere bemærkelsesværdigede arter
En flok på hele 14 Sølvhejrer trak mod sydvest over Skagen by om aftenen 9/9. Ellers havde en Sølvhejre opholdt sig i Reservatet i perioden 1/7-2/8. Et overraskende "byfund" var også den unge Nordisk Lappedykker, som rastede i den nye regnvandssø "Guldmajssøen" i nordbyen 24/10.

Det blev ikke det store vadefugleår på Grenen, da der i juli-august manglede gode strandsøer til at tiltrække rastende vadefugle. En ung tillidsfuld Odinshane som rastede i perioden 11-23/9 var dog en populær fugl blandt fuglefotograferne. Der blev set Sorthovedet Måge på Grenen 12/7 (imm.) og 30/8 (2K). Efterårets første Kaspisk Måge sås 30/8 (2) og september blev bedste måned med observationer på syv datoer og vel ca. 10 fugle. Heraf en kending fra sidste efterår i form af en polsk farvemærket fugl. Den blev aflæst som 1K på Grenen første gang 17/9 2016 og nu som 2K samme sted 12/9 2017. De øvrige observationer af Kaspisk Måge var fordelt med oktober (3), november (1) og december (1).


Odinshane 1K, Skagen 16. september 2017, foto: Erik Christophersen

Af mere usædvanlige spurvefugle kan nævnes følgende: Hvidbrynet Løvsanger 23/9 Grenen, 30/9 1 ringmrk. Bøjlevejen, 5/10 Grenen og endelig 6/10 Skagen Klitplantage. Rødtoppet fuglekonge sås 15/10 ved Højen Fyr og 17/10 i Batteriskoven, mens op til 2-3 langtidsstationære fugle holdt til ved Sylviastien på Grenen 3/11-15/12 og 1 ringmrk. på Grenen 2/11. En Lille Fluesnapper blev set i Skagen by 16/9.
I juli bemærkedes en mindre invasion af Hvidvinget Korsnæb med op til 21 fugle noteret på trækforsøg på Grenen 14/7 og 26/7. Herefter klingede invasionen ud med få fugle i august (4), september (6), oktober (3) og november (3). Efteråret bød på markante invasioner af Stor Korsnæb, Gråsisken, Hvidsisken og en lille invasion af Krognæb. For Stor Korsnæb blev summen af fugle pr. dag på 872 i perioden 24/9-23/12. Der er helt sikkert en del gengangere i materialet, da især vandpytterne på P-pladsen ved Den Tilsandede Kirke i Skagen Klitplantage var et yndet samlingsted for tørstige korsnæb – og ivrige fuglefotografer – gennem hele invasionen. De tre største dage var 13/10 (57), 17/10 (51) og 5/11 (60).
Gråsisken optrådte talrigt fra midten af oktober og året ud. Største dag blev 30/10 med 920 på træk ved Grenen, hvor mange tusinde fugle var i omløb i hele perioden. Hovedparten var Stor Gråsisken, men der var også et mindre indslag af Lille Gråsisken. Mange Gråsiskener blev fanget og ringmærket, men denne del af forekomsten omtales nærmere under afsnittet om ringmærkning. Der var også et pænt indslag af Hvidsiskener i denne invasion. De første blev ringmærket 3/11 (4), men først fra slutningen af november var arten daglig – specielt i fyrhaven ved Det Grå Fyr, hvor der var udlagt foder. Hele december sås dagligt 3-6 Hvidsiskener sammen med Gråsiskener i fyrhaven, men også ved foderpladser i nordbyen blev Hvidsisken set ved flere lejligheder. Der blev ringmærket omkring 20 i området i november-december, og skønnet har der været mindst 30 forskellige fugle.

Fra midten af oktober 2017 blev der meldt om invasionsagtige forekomster af Krognæb ved flere kystnære lokaliteter i det nordlige og mellemste Sverige. Erfaringsmæssigt fra tidligere invasioner var der gode chancer for, at der kunne dukke Krognæb op i Skagen. Dette kom også til at holde stik, da en hunfarvet Krognæb blev set på trækforsøg og rastende på Grenen 3/11 (G). Herefter blev der på Grenen set tre hunfarvede Krognæb 5/11 (G) og to hunfarvede 6/11 (G). Der er formodentlig tale om gengangere fra dag til dag, men tre forskellige fugle er med sikkerhed konstateret. Noget overraskende blev der igen set to hunfarvede Krognæb på Grenen 2/12 (G) – det første decemberfund fra Skagen. Dværgværling – nu ikke længere SU-art – blev set på Grenen 22-23/9 og igen 12-14/10. Endvidere kunne en tillidsfuld og stationær Dværgværling nydes af mange ved Jennes Sø 9-10/10.

Ynglefugle
2017 var sidste år for det landsdækkende DOF ynglefugleprojekt Atlas III. Der har været en meget fin dækning af samtlige Atlaskvadrater i Skagen området, og nu ser vi frem til at se de bearbejdede resultater af indsatsen.
Et bemærkelsesværdigt forhold i ynglesæsonen 2017 skal omtales nærmere i dette afsnit.
For mange af de lokale ynglefugle på Grenen, som ruger på jorden i vådområderne og andre steder lavt i terrænet blev sommeren 2017 et år med meget lav ynglesucces. Der er blevet registreret usædvanlig få kuld af Gråstrubet Lappedykker, Grågås, Gråand og Blishøne og ingen af områdets tre Tranepar fik unger på vingerne. Værst gik det dog ud over kolonien af Skarver i Skarvsøen ved Nordstrand. Af de knap 250 par, som havde etableret sig og lagt æg i starten af foråret, fik kun 5-6 par flyvefærdige unger. Årsagen til denne manglende ynglesucces var voldsom prædation fra ræv. Ved flere lejligheder i maj blev en ræv observeret under plyndring af skarvreder. Den havde specialiseret sig i at kravle op i de normalt rævesikre buske i Skarvsøen og systematisk tømme rederne for indhold af æg eller unger. Selv reder som var placeret i buske midt ude i søen kunne ikke vide sig sikre for rævens angreb. Det er første ynglesæson siden skarvkolonien blev etableret i 2010, at en ræv har optrådt på denne måde. I samarbejde med Aarhus Universitet havde Skagen Fuglestation ellers startet et projekt, som gennem kortlægning af rederne og regelmæssige tællinger skulle dokumentere ynglesuccesen i Danmarks nordligste skarvkoloni. Dette projekt kunne ikke gennemføres som planlagt på grund af de specielle omstændigheder med den uventede prædation af ræv i kolonien.
Det er nærliggende at antage, at ræven(e) også har præderet reder og ungekuld af lappedykkere, gæs, ænder, Blishøns og Traner i større omfang end normalt. Tilsyneladende havde det lokale ynglepar af Rørdrum på Grenen held til at undgå ræveangreb. I hvert fald var der ivrig
yngleaktivitet gennem hele foråret og i maj måned var fuglene meget synlige i forbindelse med fourageringstogter fra yngleterritoriet i rørskoven ved ”Verdens Ende” til vådområderne i Reservatet.

Ringmærkning
Under licens fra Ringmærkningscentralen, Statens Naturhistoriske Museum gennemførte Skagen Fuglestation en række ringmærkningsaktiviteter i 2017.
Med de fysiske rammer på plads for fuglestationen blev aftalen med Ringmærkningscentralen, at al ringmærkning på Grenen samledes under styring af fuglestationens leder.
Det betød, at data fra ringmærkning ved Heden ud for Nordstjernevej udført af A-licens indehaver Michael Ancher kom med under Skagen Fuglestations data. Michael Ancher har gennem en årrække selvstændigt ringmærket i området.
På fuglestationen var bemandingen ud over den helårsansatte stationsleder med A-licens en fast A-licens ringmærker i perioden fra 1. marts til 1. december. En uge i foråret og to uger i efteråret, hvor den faste ringmærker var fraværende, blev dækket af vikarer med A-licens.
Derudover var en række ringmærkere med X- eller C-licens under oplæring og deltog i arbejdet i kortere eller længere perioder. Både forår og efterår var to lokale nordjyder under oplæring jævnligt med et par dage ad gangen i forbindelse med weekend eller ferie.
I sensommeren var både en tysk og en schweizisk biolog gennem en måned i oplæring, mens en dansk biolog havde mulighed for at være i oplæring fra sommer til sæsonafslutningen i udgangen af november. I oktober var der yderligere bemanding på fuglestationen med en erfaren svensk ringmærker.
Realdania Byg gav igen tilladelse til at benytte de gamle fyrhaver til ringmærkningen, mens Frederikshavn kommune og Naturstyrelsen Vendsyssel gav tilladelse til ringmærkning på de øvrige benyttede arealer på Grenen.
Der blev benyttet net og stænger doneret af Danmarks Ringmærkerforening til hovedaktiviteterne, mens Skagen Fuglestation selv havde anskaffet lydudstyr, lygter og ketcherer til øvrige fangster.
Ud fra erfaringerne i 2015 og 2016 med ringmærkning i fyrhaverne blev intensiteten af ringmærkning på den lokalitet nedtrappet og et område længere ude på Grenen blev valgt som hovedområdet for ringmærkningen. Området er et varieret habitat i Rimmer/Dobber-landskabet ved sydøst hjørnet af den gamle strandengssø. Der var således mulighed for netplaceringer i både rørskov, lavt krat med havtorn og højere buske/træer domineret af pil og birk.
Som tidligere år var der god hjælp fra Naturstyrelsen Vendsyssel og frivillige fra fuglestationens venneforening til etablering og vedligehold af de nye netbaner.


Kun én blev ringmærket i 2017. Karmindompap, Skagen 3. juni 2017, foto: Erik Christophersen

Ringmærkningen med brug af spejlnet foregik dagligt i området på Grenen og i Fyrhaverne i perioden fra første uge af marts til slutningen af november. Kun dage, hvor vejrforhold som vedvarende regn eller blæst på mere end 12 m/s forhindrede brug af spejlnet, blev undtaget fra fangst. Proceduren var at starte i området på Grenen en halv time før solopgang og forsætte til mellem kl 10 og kl 11.
I første halvår var der 172 netmeter til rådighed og det blev i efteråret udvidet til 210 netmeter. Afhængig af vindstyrke og vindretning var der dog dage, hvor ikke alle net kunne benyttes. Specielt først og sidst på året, hvor træer og buske var uden løv og vindeksponeringen derfor var høj. Der var således betydelig variation gennem året i antal nettimer benyttet pr dag.

På de fleste dage blev der ved to net i området afspillet lyd for at tiltrække fugle. Der blev afhængig af årstidens hyppigste trækfugle varieret mellem sang af arterne: Rørsanger, Munk, Lille Korsnæb, Gråsisken og Rørspurv. Efter afslutning af morgenmærkningen på Grenen flyttedes ringmærkningsaktiviteten til de gamle fyrhaver, hvor der blev holdt net åbne et par timer midt på dagen i forbindelse med formidling af ringmærkning for gæster til Centeret for Trækfugle ved Skagen Grå Fyr.
I første halvår blev der benyttet 30 netmeter og i andet halvår udvidet til 70 netmeter.

I lighed med mærkningen på Grenen blev der undladt opsætning af spejlnet på dage med vedvarende regn eller kraftig blæst.
I efteråret blev spejlnet i fyrhaverne dog benyttet fra morgenstunden på enkelte dage med vindstyrker over 12m/s, hvor ringmærkningen på Grenen var opgivet pga vindeksponeringen, mens net i fyrhaverne var bedre beskyttet mod vind.
Området ved Nordlysvej/Heden blev gennem året mest benyttet i forbindelse med weekend ophold fra fredag til søndag. I perioden 1. maj til 28. august gennemførtes et standardiseret ringmærkningsprogram for monitering af områdets ynglefugle. Projektet kaldes Constant Effort Site (CES) efter et britisk koncept. Med 100 netmeter på faste placeringer mærkes der seks timer en morgen i hver 10-dages periode – i alt 12 fangstdage. Data fra dette projekt er behandlet af Henning Ettrup og publiceres i en separat artikel.
Projektet afsluttes i 2017, da området indgår i naturplejen under LIFE projektet og der vil ske så omfattende rydning af uønsket trævækst, at der ikke længere kan sammenlignes med tidligere års fangster.
Uden for CES perioden blev net placeringerne brugt uden standardisering og fra november og året ud, blev der ved et net brugt lydafspilning af Gråsisken.

Blandt årets ringmærkningsaktiviteter på fuglestationen blev der forsøgt natfangst af terner tre gange i løbet af august. Det foregik ved opsætning af to net i strandkanten ved Kattegat lige øst for Skagen Grå Fyr. Desværre lykkedes det ikke med lyd at lokke terner ind til stranden. Disse erfaringer vil gøre, at forsøget på ternefangst næste år vil foregår længere ude mod Grenens spids eller ved Nordstrand.
Midt på sommeren blev et kuld på fem Landsvaleunger ringmærket i deres rede under taget af centrets cafe. Det blev eneste ringmærkning af unger i 2017.
I efteråret blev der på 12 nætter uden måneskin gået ture rundt på Grenen med lygte og ketcher. Det gav fangst af arter som Strandskade, Skovsneppe, Bjerglærke og Snespurv. Alle arter, der sjældent flyver i de spejlnet, der typisk står i ly af vegetation
.
Skagen Fuglestation bidrog i foråret med indsamling af blodprøver fra 120 langdistancetrækkende småfugle til analyse for West Nile Vira. Til hjælp og instruktion omkring prøvetagning var Niels Krabbe fra Københavns Universitet med til fire morgeners ringmærkning på Grenen i maj.
Af de 120 blodprøver fra Skagen viste analyser fra Statens Seruminstitut, at 7% havde spor af antistoffer og disse fugle har altså på et tidspunkt båret sygdommen.
Årets ringmærkninger fremgår af tabellen på side 13.
Der kan ikke sammenlignes direkte med de ringmærkningstal fra tidligere år, der hidtil er publiceret i årsrapporterne Nordjylland Fugle og Fugleåret. De store forandringer i benyttede lokaliteter og inddragelsen af data fra Nordstjernevej/Heden ændrer helt grundlæggende materialet.
Af mærkninger i første halvår kan nævnes, at der i de første måneder var rester af sidste efterårs invasion af Nordlig Halemejse. I alt blev 74 nye Halemejser blev ringmærket. De fire hyppigst mærkede arter i foråret blev Løvsanger (432), Blåmejse (286), Rødhals (208) og Gransanger (182).

Blandt de arter, der er mere usædvanligt at fange kan nævnes Skovsneppe (1), Græshoppesanger (1), Nattergal (1), Lille Fluesnapper (6), Sortstrubet Bynkefugl (1), Ringdrossel (1), Bjergvipstjert (2) og Karmindompap (1). Af disse er antal af Lille Fluesnapper flot og kom i dagene ved månedsskiftet maj/juni. Endelig kan det nævnes, at årets eneste sjældenhed blandt de mærkede fugle blev en han Hætteværling. Den blev fanget på Grenen 3/6 og fremvist til glæde for de tilstedeværende fuglekiggere den morgen. Fundet er godkendt af Sjældenhedsudvalget og er den anden Hætteværling ringmærket på Grenen. Den første er ringmærket 28/5-2007, og der nu i alt fem fund af arten i Skagen.
Fra andet halvår kan det bemærkes, at der ingen store bevægelser af mejser var. Sortmejse og Blåmejse er ellers normalt blandt de hyppigst mærkede arter om efteråret. Til gengæld blev det et rekordår for Gråsisken, der suverænt blev nr. 1 på årets ringmærkningsliste. Langt de fleste af disse kunne bestemmes til racen Stor Gråsisken.
De seks hyppigste ringmærkede arter i efteråret blev Gråsisken (1056), Fuglekonge (322), Gærdesmutte (163), Rødhals (163), Gransanger (160) og Løvsanger (158).
Af lidt mere fåtallige ringmærkningsarter i efteråret nævnes Gøg (1), Strandskade (1), Skovsneppe (2), Bjerglærke (8), Hvidbrynet Løvsanger (1), Sibirisk Gransanger (1) Hvidsisken (27) og Snespurv (2). Antal af Hvidsisken er rekord for Skagen og faldt sammen med det ekstraordinært store antal Gråsisken, der kom i årets sidste måneder.

En del fugle er fanget som egenkontrol. Heraf er de fleste fugle, der er blevet i ringmærkningsområderne i flere dage. En mindre andel er fugle, der er flyttet mellem Grenen, Fyrhaverne og Nordlysvej. Endelig er der enkelte individer blandt arterne Blåmejse, Musvit, Halemejse, Gærdesanger, Tornsanger, Munk, Rødhals, Solsort og Gulspurv, der er genfanget i samme områder efter ringmærkning i tidligere år.
Datamaterialet er så tyndt, at der endnu ikke kan laves fornuftige statistiske analyser på det, men det er håbet, at der over en længere årrække kan samles materiale, der belyser fuglenes opholdstider og benyttelse af de forskellige lokaliteter.
Blandt genfangster var der en række fugle mærket i udlandet. Fra foråret drejede det sig om en Gransanger ringmærket i Holland syv dage før aflæsningen i Skagen 2/4. En Blåmejse mærket i Sverige i 2016 blev aflæst 11/3. En gammel Bogfinke mærket i Belgien i 2014 blev aflæst 31/3.


Kun én blev ringmærket i 2017. Rødtoppet Fuglekonge, Skagen 2. november 2017, foto: Knud Pedersen

I efteråret blev der blandt de mange Gråsiskner aflæst to stk ringmærket tidligere på efteråret i Sverige.
Årets mest bemærkelsesværdige genfangst stod Michael Ancher dog for, da der 24/12 blev aflæst en Stor Gråsisken med en ring fra den kinesiske ringmærkningscentral i Peking. Det er første gang nogensinde, at en fugl ringmærket i Kina er genfundet i Danmark!
Netop for Gråsisken er der dog enkelte andre genmeldinger af individer mellem Nordvesteuropa (Holland, Norge, Sverige og Finland) og Kina.
Fuglen aflæst i Skagen var mærket i Heilungkiang nordøst for Peking 3/11-2016. En direkte afstand på 6953 km!
Læs mere om Gråsiskeninvasionen og den kinesisk mærkede fugl i artiklen side 34.
Blandt fugle mærket i Skagen og aflæst andre steder kom der melding om en Musvit mærket 12/7-2014, der 15/10-2017 blev genfanget ved Nidingen, Sverige.
En Blåmejse nåede fra foråret i Skagen 11/3 forbi Hammeren, Sverige 26/9. En Fuglekonge på efterårstræk nåede fra Skagen 21/10 til Halland, Sverige 28/10, hvor den døde efter kollision med et vindue.
En anden trækrute går mod sydvest, hvor en Løvsanger fra foråret i Skagen 14/5 på efterårstrækket blev genfanget ved Vlaams Brabant i Belgien 1/9. En gammel Rødhals fra Skagen 10/10-2015 endte sine dage i Vestfold, Norge 18/6, hvor den blev taget af en kat.

Af fugle med farveringe, der kan aflæses på afstand, blev en række måger aflæst fra Havnen og Grenen. Mest Svartbag, Sildemåge og Sølvmåge mærket på Hirsholmene eller i Norge. Den mest interessante aflæsning stod Knud Pedersen for, da han 12/9 fandt en 2K Kaspisk Måge med rød farvering fra Polen. Det viste sig at være samme individ, der som ungfugl stod på Grenen 17/9-2016. Et godt eksempel på, at fugle på træk kan optræde de samme steder omkring samme tidspunkt flere år i træk.
Tilsvarende gælder for en finsk mærket Gråkrage med hvid farvering, der overvintrede på Grenen og ankom sidst i oktober for femte vinter i træk.
Under arbejdet med registreringen af ynglende Skarver i Skarvsøen blev der aflæst to individer med farveringe. Blandt andet en genganger fra de seneste tre ynglesæsoner og oprindelig mærket på Mågeøerne ved Bogense i maj 2011.
Fund af ringmærkede fugle kan indrapporteres via hjemmesiden fuglering.dk, men vi står på Skagen Fuglestation altid til rådighed, hvis man har fundet en ringmærket fugl ved Skagen og har brug for hjælp til rapporteringen.

Herunder er den samlede oversigt over ringmærkning på Skagen Fuglestation 2017. Oversigten er opdelt på første og andet halvår, samt årstotalen.
Forklaring: Nordl.=Nordlysvej, Fyr=Fyrhaverne, Gren=Grenen.