Af Poul Hald-Mortensen
”Det projekt bliver da vist aldrig til noget”. Ordene kom fra daværende skovrider Uffe Laursen, da han og jeg en efterårsaften i 1991 var på vej hjem til Skørping efter et møde på Vilsted Kro.


Indledning
Den lokale borgerforening havde inviteret os som lokale repræsentanter for Skov- og Naturstyrelsen til en drøftelse af mulighederne for, at man med offentlige midler kunne genskabe Vilsted Sø.
Rentabelt landbrug havde været en kortvarig fornøjelse i den tørlagte sø, da den våde tørvejord efter få årtier - som så mange andre steder - var sunket efter afvanding, dræning, kalkning og dyrkning.

Tiden var moden til genskabelse af søen
De lokale bønder og borgere i Vilsted havde imidlertid fornemmet rigtigt, når de mente, at tiden var moden til, at også de med deres mislykkede afvanding af den store sø skulle reddes med et offentligt støttet naturgenopretningsprojekt.
Allerede i 1998 lykkedes det under Vandmiljøplan II at argumentere for, at der burde investeres 65 millioner kroner til jordfordeling samt erhvervelse og anlæg af en 450 ha stor sø med godt 400 ha omgivende enge og lidt skov. Bidragyderne til projektet var staten, Nordjyllands Amt og Aage V. Jensen Naturfond.
En smuk augustdag i 2006 blev den nye Vilsted Sø indviet under store festligheder, hvori også daværende miljøminister Connie Hedegaard deltog.
Aage V. Jensen Naturfond er i dag ejer af Vilsted Sø med de omliggende enge og Lyngholm skoven. Og ifølge en langvarig aftale er det Naturstyrelsen, Himmerland, der står for den praktiske og løbende forvaltning.


Vilsted Sø, udsigten fra fugletårnet mod Vitskøl Kloster, foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Med vandet rykkede fuglene ind
Allerede da vandet begyndte at stige, myldrede det med vandfugle af mange forskellige arter.
I de allerførste år rykkede alle de i Danmark ynglende arter af lappedykkere ind i den genskabte sø, fordi den vrimlede med småfisk og insekter. Derfor etableredes der også en ganske stor hættemågekoloni i søens østlige del, hvor den er endnu.
Skarverne viste også med deres tilstedeværelse, at den nye sø var rig på fisk. Efter godt 10 års forløb er Skarverne dog endnu ikke begyndt at yngle i søen eller dens nærhed.
I de mere sumpede bredpartier uden græsning ned til vandet yngler nu både de almindelige rørskovsfugle samt Rørhøg og Skægmejser. I den sydlige del af søen er Rørdrummen også hørt i yngletiden.
På selve vandfladerne sås allerede i de første år yngletiden foruden Knopsvane, Gravand, Gråand og Knarand også en mængde Blishøns, ligesom Hvinænder startede med at oversomre i mindre antal.
På de kreaturafgræssede enge rykkede Vibe, Dobbeltbekkasin, Engpiber og Sanglærke ind som ynglefugle. Grågåsen opbyggede tilsvarende en pæn lokal ynglebestand, der både fouragerer på de tilstødende, dyrkede jorder og på de vedvarende græsarealer samt enge med kort vegetation.

Om efteråret stiger Vilsted Søs betydning som opholdssted for Grågæssene, der i de senere år har fået selskab af Bramgås, Kortnæbbet Gås samt mindre antal af Blisgås og Canadagås samt rigtig mange Sangsvaner. De sidste bruger især vandfladerne til overnatning. På engene samles i træktiderne pæne flokke af Viber og Hjejler.
I september er det lige før solnedgang eller lige efter solopgang at se den ofte tusindtallige forekomst af overnattende Landsvaler med indslag af Digesvaler, der tilbringer natten i isolerede rørholme med vand i bunden både nord og syd for Holmen.
I vinterhalvåret afspejler rigdommen af fisk i den nye Vilsted Sø sig igen ved, at Stor skallesluger i ganske store flokke fouragerer i søen.
I den kolde årstid anvendes søen tillige af dykænder som Hvinand, Troldand og Taffeland. Lille Skallesluger er også en regelmæssig gæst. Men også svømmeænderne er pænt repræsenteret med store flokke af Gråænder, Pibeænder og Krikænder, men også Knarand, Skeand og Spidsand forekommer relativt hyppigt.
Blandt rovfuglene er Rørhøg, Musvåge og Tårnfalk formentlig de eneste arter, der yngler inden for selve ejendommen. Men Fiskeørn optræder regelmæssigt. Tilsvarende gælder Havørn, der måske med tiden kan tænkes som lokal ynglefugl. Vandrefalk er også en jævnlig gæst i området.

Rimelig balance mellem friluftsliv og fugle
Vesthimmerlands Kommune har givet den nye Vilsted Sø en såkaldt tilgængeligheds-pris som en slags kommunal påskønnelse af søens mange faciliteter for publikum.
Og publikums muligheder er mange.
Her er der meget pædagogiske foldere og skilte, der viser forløbene af de mere end 20 km lange cykel- og gangstier omkring søen. Desuden er der rigeligt med P-pladser og på Holmen desuden shelters, ligesom der i det komfortable Ranum Søhus kan bookes ophold og overnatning inden døre.
For godt et år siden blev faciliteterne ved Vilsted Sø suppleret med en imponerende og ganske kostbar gang- og cykelbro af træ, der har skabt forbindelse mellem Ranum og Holmen med fugletårnet. Broen er populær, og den kan forkorte den ellers lange rundtur omkring søen.
I den nordlige og åbne del af søen er det tilladt at sejle hele året uden sejl og motor, og den mulighed udnyttes ikke mindst af lystfiskere, der må fiske med stang, men naturligvis ikke faststående redskaber.
Af hensyn til fuglene er sejlads og fiskeri fra båd i den vestlige del af søen kun tilladt i perioden 23. juni-31. december.
I den allersydligste del af søen er der et egentligt fuglereservat, hvor al offentlig færdsel året rundt er forbudt, både på søfladen og på de tilstødende enge.
Det mod menneskelig aktivitet særligt beskyttede område ligger for hovedpartens vedkommende lige syd for fugletårnet på ”Holmen”.
Aktuelt virker afvejningen mellem beskyttelse og benyttelse rimelig. Men udviklingen bør nøje overvåges, så naturværdierne på længere sigt kan forbedres, ikke forringes.


Fugletårnet ved Vilsted Sø, foto: Jørgen Peter Kjeldsen/ornit.dk

Hvor kan der især ses fugle?
Overvejer man en fugletur til Vilsted Sø, vil jeg anbefale at køre til P-pladsen på Holmen, hvorfra der kun er nogle få hundrede meters gang til det meget store – men ofte også forblæste – fugletårn på Holmen.
Herfra kan man med teleskop dække den sydlige og særligt beskyttede del af søen og dens enge mod øst og syd. Faktisk kan man også med gode lysforhold mod vest dække områderne over mod Vitskøl Kloster. Foruden mange arter af ænder i søen er der ofte flere arter af gæs på de fredfyldte enge, som også rådyrene nyder selv midt på dagen. Odder har jeg også ved flere lejligheder set fra fugletårnet.
Nord og syd for Sjørupvejs forløb på halvøen ud til Holmen bør man ikke mindst mod nord være opmærksom på, hvad der er på de lave enge og fladvandet udenfor.
I vigen mod øst i den nordlige del af søen (mellem Munksjørup og Haldrup Gårde) er der også ofte mange fugle, specielt hvis der ikke står lystfiskere på land.
Når jeg er ved Vilsted Sø, så starter eller slutter jeg altid med et ophold på P-pladsen ved selve Vilsted By, hvor Bjørnsholm Å løber ind i søen. Her har fuglene vænnet sig til menneskers nærvær, og f. eks. Lille Lappedykker og Knarand, men også andre svømmeænder, kan her opleves på virkelig nært hold. Det gælder også, hvis søen ellers er dækket af is, fordi åens rindende tilløb medvirker til, at en vandflade holdes åben.

Så afsluttende vil jeg konstatere, at genskabelsen af Vilsted Sø faktisk blev til noget – og projektet kan efter min vurdering forblive en succes, hvis man fortsat med talent kan balancere mellem beskyttelse og benyttelse.