Af Conny Jensen og Lars Paaby
Invasionen i Nordeuropa af Sibirisk Jernspurv blev som bekendt nok efterårets største ornitologiske overraskelse med over 200 fund, heraf ca. 10-12 i Danmark. Arten, der yngler i Sibirien og normalt overvintrer i Kina, var indtil 2016 blot iagttaget én gang i Danmark, 5/10 1992 på Christiansø, hvor en fugl blev ringmærket.


Efter at arten var iagttaget i flere nabolande i efteråret 2016, dukkede den næste danske også op på Christiansø – 24 år senere i et net 13/10 og allerede to dage efter endnu én, der blev et kort men intenst tilløbsstykke. En fugl på Stubben i Københavns Nordhavn i fem eftermiddagstimer. Siden fulgte flere andre, som dog kun var her i landet endnu kortere tid og kun blev set af enkelte personer. Men jernspurven i Hirtshals blev den mest langtidsstationære og et af de mest twitchede hits i Danmark gennem tiderne. Mandag den 6. februar 2017 blev sidste dag, vi så Sibirisk Jernspurv i Hirtshals. Faktisk på dag 90. Det var 90 dage ud over det sædvanlige, og ligesom flere andre lokale birdere, har vi (Conny og Lars) næsten dagligt været nede og se den, når den nu kun var 900 meter fra vor bopæl. Ja faktisk lige i ”baghaven”, og det var svært at holde sig væk. Der har været rekordmange fuglekiggere forbi Hirtshals og se jernspurven (minimum 500 gætter vi forsigtigt på), med besøg fra ikke færre end 14 forskellige lande, Sverige, Norge, Tyskland, England, Irland, Spanien, Holland, Belgien, Luxembourg, Østrig, Schweiz, Frankrig, Ungarn og Danmark, samt Grønland og Færøerne.

Sibirisk Jernspurv, Hirtshals 15. januar 2017, Foto: Conny Jensen

Vi er næsten dagligt blevet kontaktet af både danske og udenlandske fuglekiggere, som gerne ville have gode råd om fuglens vaner og gemmesteder. Det har været sådan, at den har flyttet lidt rundt i sit område, mens den har været her. Der var sådan en fem – seks steder, den foretrak at opholde sig. Så tog man lige en runde de steder, og vupti så var jernspurven som regel også at finde. Vi lærte jo efterhånden dens mønster og døgnrytme at kende. Vi har talt med en masse mennesker under hele perioden. Og når folk ringede, forklarede vi, hvor den plejede at opholde sig. Men havde vi tid og ikke var på arbejde, kom vi som regel ned og hjalp med at finde ”Sibbe” som vi kaldte den i daglig tale. Vi ville jo nødigt have, at folk skulle køre skuffede hjem. Vi havde det bedst med at alle fik set jernspurven. For os lokale har det faktisk været en rigtig god oplevelse med de mange besøgende fuglekiggere fra både ind- og udland. En god tid vi vil se tilbage på med glæde. Men der var selvfølgelig nogle dage, jernspurven ikke lige var at finde, specielt på dage med råt og blæsende vejr. En del fuglekiggere måtte således aflægge Hirtshals besøg tre gange eller flere, før end det lykkes at se jernspurven. Så det var ikke lige let hele tiden.
Især på stille, solrige dage var den ret medgørlig og sås ofte frit fremme i toppen af havtornkrattene, hvor den hyppigt kaldte flittigt med sit firestavelses ”ti-ti-ti-ti”. Ved flere lejligheder hørte vi den tilmed subsynge, hvorfor vi antager, det må være en han, ligesom flere dragtdetaljer taler for, at det er en ungfugl.
Særligt i slutningen af dens ophold havde den en forkærlighed for at søge føde i grøften og rabatten på østsiden af Sigurd Espersensvej, specielt under og omkring en busk over for indkørslen til Nordic Seafood. Her påbegyndtes omkring 1. februar et planlagt naturgenopretningsprojekt som kompensation for anlægget af den nye omfartsvej gennem det fredede område. En del krat blev ryddet, ligesom det høje græs blev slået med støjende maskiner, dog uden at det tilsyneladende generede jernspurven, der fortsatte sin fødesøgning på jorden nær de arbejdende folk.
Mandag eftermiddag den 6. februar var den stadig på plads ved solnedgang ved en større dynge ryddet krat og græs i vejrabatten. Men dagen efter blev grendyngen fjernet, og trods intensiv eftersøgning genfandt vi ikke jernspurven og har ikke set den siden. Den efterfølgende uge var præget af koldt og blæsende vejr med snefald, der kan have haft negativ indflydelse på fødemulighederne i området.