Jagtfalk, Agger Tange 31.10.2015
foto: Tonny Ravn Kristiansen

Af Henrik Haaning Nielsen
Med omkring 20-25 fund i hele Danmark har efteråret og vinteren stået for en ny Danmarksrekord i Jagtfalk. Mange har fået gode oplevelser med Jagtfalke rundt omkring i landet, og en lang række flotte billeder ligger blandt andet på DOF-basen, og dokumenterer mange af fundene.
Der var mest ”gang i den” i oktober og november, hvor der blev set trækkende eksemplarer på flere lokaliteter, men flere steder havde stationære fugle gennem længere perioder. Det samme gjorde sig gældende i bl.a. Skåne.
Vi skal tilbage til 2005 med 8 fund (oktober-december), 2011 med 12 fund (september-december) og 2012 med 11 fund (oktober-december) for at finde de tidligere Danmarksrekorder, men efteråret 2015 slår sig markant fast som ny rekord. Nordjylland bidrog med tre fugle.

Den første Jagtfalk var tidligt på den. Allerede den 9. september blev den opdaget på Bygholmengen i Vejlerne, og den blev derefter set næsten dagligt på lokaliteten frem til begyndelsen af oktober. I resten af oktober sås den meget uregelmæssigt.
Den 27. oktober blev en fugl fundet på Agger Tange. Her holdt den især til på stranden, og jagede på havet. En observatør (TRK) oplevede at Jagtfalken den 31. oktober, pludselig meget målrettet fløj ud og tog en lille grå vader fra havoverfladen! Formentlig en Thorshane…
Herefter sås der ikke Jagtfalk resten af året på Agger Tange, men enkelte har set og dokumenteret en i løbet af vinteren et par gange i klitrækken nord for Agger, så den har måske alligevel overvintret langs kystlinjen i nærområdet?
Sidste jagtfalk i Nordjylland blev fotograferet flyvende over Vildmosegård, i Lille Vildmose, den 12. december.
Det er vanskeligt at angive årsagen til den øgede forekomst de senere år, men i 2015 er det dog sådan, at forekomsten af gnavere flere steder nordpå var stor. Dog kollapsede bestanden af blandt lemminger dog midt i ynglesæsonen for flere arter, så blandt andet et ellers stort antal ynglende Sneugler ikke fik ungerne på vingerne.


Jagtfalk, Lille Vildmose, 12. december 2015
foto: Kai Lindegaard

I forbindelsen med forekomsten af Jagtfalk skal der her knyttes et par kommentarer til, hvordan Jagtfalk bedst skelnes fra Vandrefalk i felten.
Jagtfalk er verdens største falk. Den har pondus, og man bliver altid slået af, hvor voldsom den er, når man oplever den i virkeligheden. Selvom nogle Vandrefalke er store, kommer de aldrig rigtigt op på Jagtfalks mål og attitude. Det forstår man, hvis man er heldig at støde på en.
Heldigvis er Vandrefalk nu så regelmæssig på mange lokaliteter i Nordjylland, at man har mange muligheder for at sætte sig ned og studere dem og deres attitude.
Der er flere påfaldende forskelle. Siddende er begge arter ofte store og brede, men hvor Vandrefalk er bredskuldret, og har et bredt bryst mod en smallere talje, giver Jagtfalk et indtryk af smallere skuldre og en tung mave. Desuden flugter halspidsen omtrent med vingespidsen hos Vandrefalk, mens halen altid er betydeligt længere end vingespidsen hos Jagtfalk.
Kontrasterne i ansigtet er som regel svage hos Jagtfalk, hvor overgangen mellem kind og skægstribe er glidende. Hos Vandrefalk er skægstriben skarpt afsat på en hvid kind.
I flugt er Jagtfalk kraftigt bygget. Den har lange og brede vinger, hvor arm og hånd er lige lange. Vingespidsen virker kun sjældent rigtigt spids, da hånden er næsten lige så bred som armen. Halen virker lang. Kroppens kraftige tøndeform er især påfaldende, når man ser en flyvende Jagtfalk fra siden. Hovedet kan næsten virke lille fra denne vinkel.
Undervingekontrasten er slående hos Jagtfalk, hvor dækfjerene er meget mørke, mens svingfjerene kun er svagt båndede. Hos Vandrefalk kan man opleve en ganske påfaldende kontrast i undervingen, men her er svingfjerene altid distinkt og mere markant båndede. Derfor bliver kontrasten knap så udtalt hos Vandrefalk.
Ifølge Netfugls DK-liste er der p.t. 31 godkendte fund af Jagtfalk i Nordjylland. Det gør landskabet til det næstbedste jagtfalkeområde i Danmark. Kun Sjælland overgår os med 38 fund.