Hvidvinget Terne, Lille Vildmose
17.05.2015, Foto: Jes Gravgaard

Af Jan Skriver

16. maj 2014 blev der talt mindst 214 Hvidvingede terne på Vestamager, og de feltornitologiske alarmklokker bimlede straks lystigt over hele nationen.
Nu skulle der tjekkes moser og småsøer. Vi var vist mange, der tænkte: I morgen må det ske i Nordjylland. I morgen må det dryppe på os, som de så venligt kalder udkantsdanskerne.
Spådommen og fornemmelsen kom til at holde stik. Det ikke alene dryppede med Hvidvinget terne i det nordjyske, det regnede. Og det skete fra en næsten skyfri himmel.

Jeg havde besluttet at droppe mine skriverier på kontoret fra morgenstunden og i stedet tage omkring de tidligere spagnumgravebaner i Lille Vildmose, der nu er under genopretning til højmose.
Jeg bor få kilometer fra dette ornitologiske hotspot. Og den 17. maj om morgenen var de der bare, ternerne. I det smukkeste morgenlys i den skønneste af alle måneder kom de i småflokke og gav mosen et stænk af fnuglet surrealisme al den stund, at man i grunden aldrig forventer så fint selskab i så massive mængder. De sommerfuglelette terners festival i det fri var i gang over vore hoveder.
Jeg nåede at opleve cirka 200 Hvidvinget terner, inden pligterne ved tastaturet kaldte.

Men de ornitologer, der valgte at blive en hel dag i Lille Vildmose i terrænet omkring Hegnsvej, fik sat en spektakulær Danmarksrekord i Hvidvinget terne. 677 fugle blev fra Lille Vildmose skrevet ind i DOFbasen. Og mange fik sikkert blå mærker af at knibe sig selv i armen.
Det var som om, at ternerne dumpede ud af himmelrummet fra et udgangspunkt mod sydøst og fouragerede i kort tid over gravebanerne, inden de drog videre mod nord og nordvest.
Man kan forestille sig, at de fra Sydøstdanmark stort set i en lige linje er fløjet mod nordvest over Sjælland, Kattegat, Djursland og har fået landkending på kysten af Østhimmerland.
Flypassagerer mellem Aalborg og København kender synet af Lille Vildmose som en sølvglimtende perlerække af våde oaser. Sådan har de fuglene måske i stor trækhøjde set mosen og stilet direkte mod nogle timers proviantering på rejsen.
Lille Vildmose blev den absolutte topscorer, hvad angår antallet af Hvidvinget terne på et kort, hektisk besøg. Men også søerne på Skagen Odde slog alle hidtidige lokale rekorder for arten. 

Det var fjerde gang på knap 20 år, at en invasion af Hvidvinget terne formentlig fra polske og russiske yngleområder gik over Danmark i almindelighed, og denne gang ramte Nordjylland i særdeleshed.  
Aldrig tidligere er så mange i løbet af få dage fløjet ind over Danmark på et massivt træk med målrettet kurs mod nordvest, som det skete i dagene 16-18. maj 2014.
I Østdanmark var det i særlig grad Møn, Falster og Sjælland, der tog imod  ternerne under den cirka tre dage lange invasion. I Gåsesøen i Ulvshaleskoven på Møn blev der set 450 stk. den 16. maj. Mange af disse er sikkert dagen efter med i puljen, der strøg over Lille Vildmose.
Også Fyn modtog et rykind af små flokke, mens den sydvestlige del af Danmark ikke blev berørt i nævneværdig grad af invasionen.
Det er ofte oversvømmelser eller andre ødelæggelser af artens yngleområder, der sender fuglene mod nordvest, hvor de formentlig leder efter nye ynglelokaliteter.
Det er i hvert fald ganske vist, at store regnmængder havde fået floder i den sydøstlige del af Polen og videre mod sydøst, hvor der er store kolonier af Hvidvinget terne, til at gå over deres bredder i foråret 2014. Så det var nærliggende at tro, at disse oversvømmelser var den direkte årsag til 2014-invasionen i Danmark og Sydsverige.
De elegante terner er kendte for at føre en tilværelse som nomader, hvis deres ynglesæson af en eller anden årsag slår fejl.
Fælles for forekomsterne er, at de brogede terner næsten altid ses ved rene lavvandede og klare søer og sumpe med et rigt liv af insekter som for eksempel guldsmede.
Det er denne type af søer, som gennem tiden har været hårdest ramt af dræning og opdyrkning i Danmark. Moseternerne er en af de fuglegrupper, der generelt har mistet store fourageringsområder i det danske landskab.
Hvidvinget terne er ofte en pioner, der straks slår sig ned i våde naturområder, der genopstår efter perioder med udtørring. Derfor er naturgenoprettede søer gode steder at kigge efter Hvidvinget terne, der har en udbredt forkærlighed for nyligt oversvømmede arealer.
I 1997 gik historiens formentlig største invasion over landene mod nordvest i Europa. Flere end 2000 terner blev det forår og den sommer for 18 år siden registreret i Danmark, mens tallet fra Sverige lød på 2500 fugle.
I Nordjylland blev der i løbet af 1997-invasionen observeret mindst 129 Hvidvinget terne. Langt de fleste dumpede ud af himmelrummet over Vejlerne og fouragerede i kort tid, inden de trak videre mod sydøst.
Her kan man forestille sig, at fuglene var på en slags returtræk mod sydøst efter at have været nordpå på et kort kommandoraid.
I Tyskland fløj i 1997 mere end 4000 terner omkring, mens Polen havde besøg af 6000 af de sjældne fugle, hvis europæiske ynglebestand er skønnet til at tælle et sted mellem 19.000 og 29.000 par.
Hviderusland, Ukraine, Rumænien og Rusland huser store bestande af Hvidvinget terne. Bestanden kan dog variere ganske meget fra år til år.
I 2005 og 2009 gik mindre invasioner af arten over Danmark og vores nabolande. Cirka 450 fugle blev observeret her i landet i 2005, mens 2009 bød på mindst 250 gæstende Hvidvinget terne.
Den massive forekomst i 1997 førte til flere yngleforsøg af arten i Danmark. Blandt andet forsøgte en lille koloni at etablere sig i Tøndermarsken, og et enkelt par slog sig ned og byggede rede på Vestamager. I begge tilfælde slog ynglen fejl.
Hvidvinget terne er de senere årtier blevet en stort set årlig gæst i Nordjylland, naturligvis med nogle gevaldige toppe i årene med invasioner.
Der var ingen nordjyske observationer af Hvidvinget terne i 2002, 2006 og 2011, men ellers ses arten i ”normale” år med få eksemplarer.
Mønsteret er generelt, at maj og juni er tiden for adulte fugle i skønne yngledragter, mens august og de første efterårsmåneder giver spredte besøg af ungfugle eller individer i overgangsdragt.
Midt i maj må siges at være den absolut bedste periode for besøg af Hvidvinget terne, der har Vejlerne som toplokalitet. De østlige vejler fra Bygholm Vejle i syd over Selbjerg, Kogleakssøen, Han Vejle og til Lund Fjord i nord er fortsat det nordjyske mekka for nomaderne fra sydøst. Også Ulvedybet og Skagen Odde har dog gode traditioner for Hvidvinget terne.
Nu er Lille Vildmose i kraft af naturgenopretningen med højere vandstand og flere våde pletter så for alvor kommet på listen over realistiske lokaliteter for Hvidvinget terne.
Efter invasionen midt i maj 2014 blev enkelte terner ”hængende” i Lille Vildmose i nogle få dage, og der blev spejdet ivrigt efter yngleforsøg. Det udeblev dog. Men måske næste gang.
Vi venter i hvert fald i både længsel og spænding på den næste invasion af de elegante moseterner, der skal være mere end velkomne.