Gåsegrib, Kåstrup, Salling
foto: Peter Nielsen

Af Gorm Thyge Wæhrens

Det var en sen fredag på arbejdet M.C. Holms skole i Nykøbing Mors. Vi havde haft uge 24, hvor hele skolen havde været på vandring sammen med kunstnere på Mors og i Salling – rigtigt spændende. Vi fandt blandt andet en død brevdue, nakket af en Duehøg syd for Glyngøre. Ejeren var glad for at få beskeden, da den ikke var vendt hjem ved middagstid lørdag efter at være sendt af sted fra et sted syd for Hamborg. Blæsten havde fået den ud af kurs, og Duehøgen smag på den – dog kun hovedet spist. Utroligt at brevduer kan flyve så langt og med hastighed på 90-100 km/t i et stræk.


Nå - uge 24 skulle afsluttes med et glas og en snak og et farvel og et på-gensyn-kram.

Tidsrammen var 17.00, og jeg ilede straks hjem i min Renault Trafik, sydpå fra Nykøbing. Min søn Thyge skulle hentes ved flyveren i Karup senere på fredagen, så jeg skulle lige nå at runde adressen i Skive først. I med øresneglen og bluetooth – fantastisk opfindelse - og så ud af A26 sydpå. Min bror Ebbe kom i røret syd for Vium. Øjnene er selvfølgelig på landevejen, men lige før Kåstrup gik det galt. En kæmpefugl gled over A26 foran mig. Et par vanvittige små krager forfulgte den, og de var virkeligt små! Samtalte med min bror og sagde ”Det er Havørn - nej den er alt for stor – det er sgu en Grib! Tofarvet, både lys og mørk – lys fortil på vingen, mørk bagtil. Må være Gåsegrib!”. Min bror har haft brevduer og ejer en kikkert – men han var vantro.

Jeg kunne ikke spærre fredagstrafikken her på A26, lige hvor den snævrer ind til rundkørslen ved Kåstrup. Jeg fik set, at Gribben satte sig i en lille granlund, stadig med kragerne i hælene. Set bagfra var den som et stort flyvende tæppe, svingfjerene gav sig godt i den stride modvind fra sydvest, den var oppe i mod. Den satte sig i træerne. Jeg gled gennem rundkørslen, første afkørsel til højre, hen mod lossepladsen ved Kåstrup, lige ind til højre ved betonknuserpladsen – der var granlunden.

Mit kamera har jeg altid med på arbejde, og det var lige ved hånden, kikkerten også i lommen ved døren – er altid i Renault’en. Kragerne talte deres tydelige sprog med op og nedture som urolige jojoer over granlunden. Gribben sad uden for mit synsfelt. Samtalen med min bror var blevet afsluttet, for nu skulle der koncentreres.

Og så kom den – lige op over trætoppene, ned mod mig i varevognen og videre op over Kåstrupvej over lossepladsen, hvor den desværre forsvandt. Inden da havde jeg knipset, hvad jeg kunne med mit Canon IXUS 950 IS. Det var en Gåsegrib (Gyps fulvus), så nu det nøgne lyse hoved og hals. En lille hale i forhold til et så stort vingefang. Og så med de to farver på vingerne – lys fortil – mørk bagtil. Jeg så Gåsegribben i Skagen i 1985 (det hidtil eneste nordjyske fund) og har set Lammegrib i Alperne – så ingen tvivl i mit sind.

Hjem skulle jeg – Thyge skulle jo hentes. Gjorde hvad jeg ikke må i bilen – forsøgte at google David Boertmann – ikke hjemme. Nå hjem til Skive. Kirsten, min kone, spurgte, da jeg kom temmelig sidelæns gennem køkkenet, om jeg skulle på toilettet – nej jeg havde set en Gåsegrib!

DOF-basen blev anvendt til at distribuere det glade budskab. Kåstrup ligger også i Thy, så den rigtige destination skulle vælges. Mailede mine tre billeder til David, der lagde dem ud på netfugl. Dejligt at få noget ud, så andre kan se med, og David kommenterede, at det var Gåsegrib. Dejligt.

Thyge skulle jo hentes i Karup, så meget skulle nås. Så kom kontrameldingen om, at flyet var forsinket.

Tilbage til Kåstrup, nu i Renault Clio med håndfri telefon. Nødvendigt, for der blev ringet fra Viborg, der lige ville høre, om den der grib. Fra København - der lige ville sikre sig, at det ikke var en Havørn eller noget andet, jeg havde set. Og sådan fortsatte det. Men jeg fandt ikke nogen Gåsegrib. Kiggede lossepladsen igennem, også ved hjemmeslagteren lige bag lossepladsen, en retning som den kunne have fulgt. Jeg har det altid sådan, at jeg holder mig på offentlig vej, også selv om det er en privat grusvej. Ingen grund til at betræde privat ejendom - også selv om det er en hjemmeslagter med mulige ting liggende. Ingen Gåsegrib at se. Men det blæste jo også temmelig godt fra sydvest, og det var hen på dagen.

Thyge blev hentet i Karup, grillen tændt, og svigermor kom også. Hyggelig fredag med dejlig mad og ro – et par opringninger. Gribben var genfundet. Os af sted inden desserten og sandelig, om der ikke nu var flere biler i spil, aktive fuglefolk som Gerner, der havde fundet den bag hjemmeslagteren. Der havde ligget noget svineri frit fremme. Whow – sådan.

Væk igen. Hjemmeslagteren kom dog hjem og nogen foreslog, at når der nu i morgen kom 50 biler kunne der tages 50 kr. i parkeringsafgift, og der kunne være grillstegt gris kl. 1100 lørdag formiddag – og så skulle indholdet af grisen selvfølgelig lokke Gåsegribben til. Moro og interesse fra lodsejerne.

Væk var den igen. Der blev kigget på en parallel grusvej lidt vestligere, og her var den – gået til overnatning i et højt træ i læbæltet. Vi så den – også svigemor igennem Gerners kamera – dejligt med et sådant, så der er livebilleder i stort format.

Lørdag formiddag skulle jeg prøve igen, nu på BMW K100 – to hjul er nu dejligt, når man er i naturen – ude at scoute. Og om ikke der nu holdt 41 biler og masser af trebenede teleskoper i retning af den endnu overnattende Gåsegrib. Og alle vender simultant som en stæreflok i flugt, da Gåsegribben bakser sig op over hegnet og stiger til vejrs. Lyden fra de motordrevne kameraer er ikke at tage fejl af. Men til vejrs blev det ikke – lidt videre mod vest. Den satte sig.

Radio Midt-Vest ringede mig op og ville vide meget – og fik hvad jeg vidste,plus hvad solide fuglefolk kunne supplere med.

Herligt at møde gamle kendinge – på en fuglefront jeg ikke dagligt er hot på – ser de fugle jeg falder over, har mine punkttællinger, men har ikke kørt efter hits i flere år. Børnebørn, hus og hjem og firma kræver også opmærksomhed, så bogholderiet i fugleverdenen overlades til andre.

Ejeren af gården, hvis vej vi stod på, var også meget interesseret i sceneriet og kunne fortælle, at sønnen i torsdags havde set en meget stor fugl, og at datteren på løbeturen fredag også havde set den.


Gåsegrib, Kåstrup, Salling
foto: Peter Nielsen

Gåsegribben var aktiv og gik ned flere steder på markerne bag hegnet. Jeg fik ideen om at køre til Alfreds gård, der ligger på Hindborgvej, i flugtlinie tæt på hvor vi stod. Kørte derhen og bankede på, til Alfreds forbløffelse over den motorcykelklædte kending. Da jeg fortalte, at han havde besøg af en rigtig grib – ikke Danske Banks gebyrgrib – ja, så var han da målløs og interesseret. Jeg fortalte, at der nok ville komme lidt flere end mig, og det var helt i orden – vi var velkomne.

Bag svinehuset stod jeg med god udsigt over de marker Gåsegribben var gået ned i. Og der var den. Ringede til Gerner på den anden vej, og inden så længe var flere ankommet. Også Alfred og hans kone og datter, for nu kunne jeg telefonere og fortælle at Gåsegribben var i luften, over hans have og ejendom. Utrolig flot og stor og efter at have kredset, gik den ned i toppen af en gran hos en nabo. Igen blev der knipset på kameraerne, og bilerne blev flyttet.

Nu var det Hindborgvej, der blev basen for fugle-cruiserne – og fantastiske billeder blev igen taget, da den fløj over vejen. Fløj igen tilbage, omkring ved Hindborg og gik vest. Men hvorhen!

Der blev kigget, men godt middag var det ovre. Den var opgivet, folk havde haft gode timer med den, og ingen bemærkede hvor den forsvandt hen – den var fuglekiggerfri igen.

De følgende dage kørte jeg rundt for at ”se efter” – men uden held. Nu blot det samme landskab med ganske få biler og slet ingen fuglefolk i ekstase.

Mails indløb fra 2-3 fuglefolk med tak for, at de fik mulighed for at se Gåsegribben. Tak til dem. Luner at der sættes pris på meddelsomhed.

At det så var mig, der var heldig at have sent fri fredag, og have blikket med mig de sekunder det tog Gåsegribben at krydsede min vej – det var dejligt.

Så kig op – risiko for krydsende grib – det gør jeg stadig, når jeg husker tilbage på synet ved Kåstrup.