Sølvhejre, Pytodde
foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk

Af Jan Skriver

Når moden skifter, kan det undertiden mærkes i naturen og aflæses i fuglefaunaen. Det er Sølvhejren et godt eksempel på.

For omkring 100 år siden balancerede denne spektakulære ædle hejre på randen af udryddelse i Europa, fordi den overalt blev efterstræbt på grund af sine dekorative fjer.

Ædelhejrernes lange snehvide fjer blev blandt andet brugt som pynt på damehatte.


I dag er moden skiftet, så det vist udelukkende er royale, der bærer hatte, uden at det dog går ud over hejrernes pyntefjer. Tiden er en anden. Færre smykker sig med lånte fjer, og sølvhejren er for længst blevet fredet.
Og sikke den kvitterer for den moderne tidsalders større naturforståelse og respekt for ynglende fugle og deres fjerdragt.
De senere årtier er antallet af observerede Sølvhejrer i vores del af verden på det nærmeste eksploderet. Og når det regner over det meste af Nordvesteuropa med sølvhejrer, drypper det naturligvis også på Nordjylland.
Jeg mindes engang i slutningen af 1970’erne, da jeg var flyttet til Løgstør og havde investeret i en racercykel med 21 gear, så jeg i løbet af tre kvarter på gode ben kunne træde igennem og nå til Bygholm Vejle med alle reservatets herligheder.
En sommerdag så jeg en ekstremt sjælden Sølvhejre langt pokker i vold ude i kanten af rørskoven nær den skrå kanal over mod Glombak. Og der gik også en ligeså sjælden Skestork som en lysende, hvid prik derude på Bygholmengen.
Det gav adrenalin og mentalt brændstof til hjemturen iført den gule feltornitologiske førertrøje.

Og se, som det er gået både den hvide hejre og den hvide ibis. De er begge blevet dele af den nordjyske natur i en grad, som ingen havde turdet hverken tro eller håbe på for godt 30 år siden. De er eksempler på dynamikken i naturen, hvor tiden i løbet af få år kan vende til fuglenes fordel og sende dem af sted mod nye levesteder. Måske tilskyndet af klimatiske ændringer i retning af et generelt lunere vejr.
Første fund af en Sølvhejre fra Nordjylland stammer fra sommeren 1966, da et individ blev set i Vejlerne fra 16. juni og næsten to måneder frem.
Fra dette første fund af arten i landsdelen og frem til 1999 blev der kun gjort 22 fund af 24 forskellige Sølvhejrer i Nordjylland.
Efter år 2000 er hejren så blevet en årlig og regelmæssig gæst i vores natur.
2008 og 2009 blev ekstraordinært store år for observationer af Sølvhejre i Nordjylland.
I 2008 modtog Fugle og Dyr i Nordjylland 147 observationer af Sølvhejre i landsdelen, mens antallet året efter nåede en sum på 126 observationer. Hvor mange forskellige fugle, der gemte sig bag de store antal af observationer, får stå hen.
Det er dog sikkert og vist, at der blev set Sølvhejre i 10 af årets måneder i Nordjylland de to år.
Tendensen synes at være klar. Sølvhejren er kommet for at blive et fast element stort set året rundt i den nordjyske natur med Vejlerne som det absolutte hot spot for arten.
I september 2013 blev der for eksempel set 6 Sølvhejrer, der fouragerede i Kogleakssøen i Kærup Holme, og måneden efter blev der på Bygholm Vejle noteret 8 hejrer, hvilket er den hidtil største enkeltforekomst i landsdelen.


Sølvhejre, Skestork og Fiskehejre, Kogleakssøen, 8. september 2013
foto: Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk


Også Ulvedybet og Lille Vildmoses gravebaner, der er under naturgenopretning, er blevet lokaliteter med jævnlige observationer af Sølvhejre. Endelig er Skagen en fjerde nordjysk toplokalitet for Sølvhejrer på træk.
Det er dog ofte karakteristisk for Sølvhejren, at den bliver set på beskedne og i feltornitologisk sammenhæng ukendte lokaliteter. Et næsten tilgroet vandhul, en lille mose eller en sø kan friste en Sølvhejre til at slå sig ned en tid.

Dansk Ornitologisk Forenings database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet, DOFbasen, fortæller med al tydelighed om Sølvhejrens ekspansion mod nordvest de senere år.
I 2003 blev der til DOFbasen indrapporteret 115 observationer af sølvhejrer landet over.
Det tal voksede til 435 observationer i 2006, før der kom to store år i 2008 og 2009 med hhv. 690 og 640 nationale observationer.
Det var også de år, da Nordjylland oplevede et ekstraordinært stort rykind af arten.
Så kom en hård vinter og et koldt forår, der resulterede i færre observationer.
Men i 2012 blev der indtastet 1249 observationer af danske Sølvhejrer i DOFbasen, og i 2013 lød facit på 1203 observationer.
Der er i Danmark en klar overvægt af Sølvhejrer i Vadehavsregionen og nordpå langs Vestkysten med Tipperne og Skjern Ådalen som gæstfrie lokaliteter.

De fleste Sølvhejrer i Danmark og også i Nordjylland bliver set fra september til december med oktober og november som topmåneder.
Herfra stammer de største danske koncentrationer af Sølvhejre da også. 23/10 2011 blev der for eksempel set 13 Sølvhejrer i Fugleværnsfondens reservat Tryggelev Nor på Langeland.
Og 17/11 2012 satte Rømø-dæmningen dansk rekord med 21 fouragerende Sølvhejrer. Dæmningen mellem Rømø og fastlandet er i det hele taget Danmarks mest sikre lokalitet for arten.

Den store hvide hejre spås at kunne blive en ny dansk ynglefugl, og de seneste somre har der verseret rygter om ynglefugle på Vestamager, uden at det dog er kommet til beviser på yngel. Sølvhejren er ikke en udpræget koloniruger som sin nære slægtning Fiskehejren. Den yngler ofte parvist.
Mange steder i Østeuropa og i flere lande omkring Middelhavet er ynglebestanden af Sølvhejre vokset markant de seneste årtier.
Sølvhejre yngler i Holland, hvor der er flere end 100-150 ynglepar. Også Letland mod nordøst har huset ynglende Sølvhejre.
Arten er ligeledes i fremgang som ynglefugl i Polen, Ungarn og Østrig, der er nogle af de hvide hejrers nærmeste yngleområder set fra en dansk synsvinkel.
I september 2013 blev der aflæst en farveringmærket Sølvhejre i Bøtø-reservatet på Sydfalster. Det viste sig, at hejren var blevet ringmærket som redeunge ved en sø i den centrale del af Polen i juni. Kun tre måneder gammel var den polske Sølvhejre fløjet 552 kilometer nordpå til Falster.
I Europa har Sølvhejren størst fremgang i Holland, Østrig, Ungarn, Rumænien og Ukraine.
I Østrig blev bestanden i 2002 skønnet til at være på op imod 720 par, mens den i Ungarn var op imod 3000 par. Rumænien husede skønsmæssigt op imod 1100 par Sølvhejrer i 2002, mens der i 2000 måske var 7300 par i Ukraine.
I lande som Rumænien blev de hvide hejrer ligesom mange andre større fiskeædende fugle voldsomt efterstræbt helt frem til slutningen af 1980’erne.
Men nu er efterstræbelsen stort set hørt op, og bestandene af de fiskende hejrer har straks kvitteret med fremgang. Kun i Tyrkiet er der noteret tilbagegang for Sølvhejren de senere år.

Tendensen for observationer af Sølvhejre i Danmark bevæger sig ikke alene i retning af et større antal fugle på et stigende antal lokaliteter jævnt fordelt over landet. Den går også i retning af, at flere og flere Sølvhejrer bliver på vores breddegrader om vinteren, medmindre hård frost lukker vandene.
I den milde vinter 2007/2008 blev der set adskillige Sølvhejrer flere steder i Danmark. Og i Polen blev der i januar 2007 talt flere end 400 fugle. Denne vinterforekomst er med til at fortælle om en fugl, der måske er ved at blive helårsbeboer i naturen mod nord.
Også i Holland overvintrer et stigende antal. I det flade land med vadehav, marsk og laguner er der de senere år talt flere end 5000 ikke-ynglende Sølvhejrer, og nogle af dem bliver i de nordvesteuropæiske vådområder hele året.