Header

Af Poul Erik Sperling
Starten
Nordjysk Ornitologisk Kartotek opstod i slutningen af 1960’erne og indsamlede data om fugleforekomster i Nordjylland. Nordjylland er i øvrigt den eneste region i Danmark, der har haft fortløbende publicering og indsamlinger af faunistisk data fra 1968 og til i dag. 


Den spæde start blev til i 1968-69, hvor Jørgen Rabøl samlede stof om fugleforekomster fra de enkelte landsdele til ”Feltornithologen”, der var datidens provoblad mod det dengang meget videnskabelige og oftest engelsksprogede tidsskrift DOFT.

Jeg indsamlede og skrev om det nordlige Jylland i begge årene, men i 1970 stoppede Jørgen Rabøl, og der gik noget ”kage” i fortsættelsen. Det endte med årsrapporterne for hele Danmark, der desværre ikke udkom alle år, og et år endda blev udgivet privat. Jeg fik efterhånden en del indsendere, der sendte 10-15 breve med fugledata i en mere eller mindre tilfældig orden til hvert afsnit af ”Siden Sidst” i ”Feltornithologen”. Det var svært og tidskrævende at få det skrevet sammen i den rigtige artrækkefølge på skrivemaskine, hvor hele siden måtte skrives om ved større fejl. For at få mere styr på fuglenes rækkefølge, begyndte jeg med at klippe brevene i stykker og klistre dem op artsvis på kartotekskort. Der var ikke flere indsendere, end jeg kunne kende håndskrifterne, så jeg vidste, hvem der havde hvilke iagttagelser. Efterhånden blev det dog for broget, og i omlægningen i 1970 fik jeg fremstillet nogle kartotekskort. Der var i øvrigt den model, der senere blev brugt over hele landet til indsamling af fugledata til rapportgrupperne. Jeg sendte så kortene ud til indsenderne og bad dem om at skrive direkte ind på kortene med kun en art og kun for en måned på hvert kort. Det gav en stor lettelse, efterhånden som ornitologerne ville bruge kort frem for at skrive det hele i brevform. I de første år blev kortene fremstillet ved kopiering på forskellige arbejdspladser, gruppen havde adgang til. Senere søgte vi om tilskud til en rigtig trykning af kort fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Det fik vi, og så kunne de bogtrykkes i tusindvis. I de senere år har DOFbasen taget mere og mere over, så i 2007 blev kortene helt droppet, og alle observationer skulle herefter indtastes i DOFbasen.
Ingen ved helt nøjagtigt, hvor mange kort NOK har, men i 1975 var der ca. 50.000 kort, i 1981 var der 41 kasser med kort (se foto), og i dag er der ca. 166 kasser med kort. De opbevares i øvrigt på Vildmosegård i Lille Vildmose. Et princip fra starten var, at indsenderne skulle have en tilbagemelding på deres materiale med det samme. Det var nemlig sådan, at mange på den tid startede med at indsamle materiale om en fugleart, men kun hver femte fik færdiggjort og publiceret tingene, så mange brugte tid på at udskrive iagttagelser, uden de nogensinde så noget resultatet af det. Jeg ville give en hurtig tilbagemelding ved halvårlige rapporter, for at sikre at ornitologerne gad sende ind.

Rapportens udvikling
Den første rapport var trykt på en spritdublikator og var lavet i al hast før sommerferien. Den skulle nemlig trykkes på en maskine på et børnehjem, hvor jeg var i praktik indtil sommerferien. Den var noget ulæselig og fyldt med en del fejl, da det jo skulle gå stærkt. Prisen for de første to rapporter (1971) var den formidable sum af 5 kr. – for begge. Men på trods af det var der til efterårsrapporten allerede 45 indsendere, hvilket var rigtigt mange for 40 år siden. Dens trykketekniske standard var nu blevet så fornem som A4 format på sværtedublikator. Trykningen blev foretaget af de 3 redaktører. Vi havde lånt en sværtedublikator med håndsving, og når siderne var kørt igennem, blev de 20-30 sider lagt ud på bordene, herefter gik alle i gåsegang og tog en side af hver, til man havde en hel rapport, der så blev hæftet. I 1972 fik rapporten et nyt pift. Der kom tegninger med i den, og stencils blev brændt, så vi ikke behøvede at skrive med skrivemaskine på det tynde papir – men så steg prisen også til 8 kr. for et år (2 rapporter). I 1977 gik vi over til helårsrapporter, og de blev trykt i A5 format. Næste løft kom i 1988, hvor vi fik rapporten bogtrykt i det format den har i dag. Det betød også at der kom sort/hvide fuglefotos med i rapporten foruden alle tegningerne. I 2003 kom der farvefotos i rapporten. Der er i dag 20-25 fuglefotografer, der indleverer fuglefotos, så mange iagttagelser er dokumenteret på denne vis, og man også får et godt billede af, hvad der er taget af gode fuglebilleder i årets løb. En anden ændring fra 2003 var, at der var artikler med i rapporten ud over den direkte artsgennemgang. Der er så løbende kommet flere artikler til for hvert år. Så siden starten af Nordjysk Ornitologisk Kartotek i 1971 og op til i dag er der gået 40 år med indsamling af materiale om fugleforekomster i Nordjylland og udgivet rapporter i en stadig stigende kvalitet.

Bogen Nordjyllands Fugle
I 1975 startede tre fra NOK-redaktionen på at skrive en stor samlet oversigt over fuglenes forekomst i Nordjylland. Det var Anders Pape Møller, Uffe Gjøl Sørensen og Poul Erik Sperling. Det var dog Anders, der trak det store læs, han var også redaktør på bogen. Der var op til og med 1974 indsamlet ca. 50.000 kartotekskort med ca. 250.000 iagttagelser på. Vi havde skrevet en del kort ud fra iagttagelser fundet i litteraturen, men ellers var kortene indsendt af 232 personer. Bogen udkom i 1978, den blev på 372 sider med udbredelseskort og diagrammer for alle arter. Det er en meget grundig gennemgang af arterne fra så langt tilbage i litteraturen, vi kunne komme, og frem til og med 1974. Vi troede dengang, at en ny udgave skulle udgives 5-10 år senere, men det blev der aldrig kræfter og tid til, så de årlige rapporter er et godt supplement til bogen op til i dag.

Selvstændig forening
I starten var redaktionen meget uformel, men allerede i 1972 kom der et mindre opgør med DOF på landsplan. DOF ønskede at trykke og sælge alle lokalrapporterne, de skulle bruge godt to måneder til trykningen. Vores trykketid var en uge, så NOK-redaktionen besluttede at fortsætte som en selvstændig organisation "Nordjysk Ornitologisk Kartotek". Vi prioriterede meget højt, at indsenderne af kort fik en hurtig tilbagemelding i form af rapporten på gaden. Vi havde i 1972 allerede 80 indsendere. Det var rigtigt mange dengang, og vi mente, at det skyldtes den hurtige tilbagemelding på deres arbejde. Vi har altid været den landsdel, der har lokalrapporten hurtigst på gaden. En anden grund til at være selvstændige var, at vi gerne ville indsamle fugleobservationer fra alle ornitologer Nordjylland, og de var dengang organiseret i flere forskellige foreninger. Det var ud over Dansk Ornithologisk Forening, Biologisk Forening for Nordvestjylland, Vesthimmerlands Ornitologiske Forening og Dansk Ornithologisk Central  (ringmærkerne fra Skovgårds ringmærkningscentral i Viborg). Udgivelserne er dog hele tiden foregået i overensstemmelse med de to ”amters” DOF-bestyrelser, og der inviteres en repræsentant fra hver ”amtsbestyrelse” med til alle redaktionsmøderne. På et tidspunk måtte vi fire redaktører selv punge ud med 1000 kr. hver for at få NOK- rapporten trykt anden gang. Den første var forsvundet ved postvæsenet, og de erstattede kun 1100 kr. pr forsendelse. Vi fik dog vores penge tilbage, da rapporterne var solgt.

Redaktionerne
Den første rapport for foråret 1971 udgav jeg ene og alene, men allerede til efterårsrapporten havde to personer mere meldt sig under fanen. Så nu var vi tre redaktører, det var Uffe Gjøl Sørensen, Holger Søndergård, og Poul Erik Sperling. Året efter kom Anders Pape Møller med, så var vi fire redaktører. I forhold til de andre landsdeles rapportgrupper har vi altid haft en stor redaktørgruppe. For at give et billede af folkene bag rapporterne, vil jeg som eksempel nævne dem for et par år. Allerede i 1985 var der 14 aktive redaktører, det var Thorkil Brandt, Christian Engelstoft, Niels Fabek, Hans Christophersen, Henrik Grunnet, Niels Odder Jensen, Bjarke Laubek, Steen Erik Nielsen, Jan Tøttrup Nielsen, Kurt Prentow, Henrik Skov, Poul Erik Sperling, Uffe Gjøl Sørensen og Gorm Thyge Wæhrens. I 2000 var der hele 26 redaktører på rapporten: Stinne Aastrup, Henrik Holm Brask, Peter Bundgård, Kenneth Bach Christensen, Hans Christophersen, Ejnar Dahl Jensen, Brian Kristensen, Søren Kristoffersen, Rene Larsen, Bjarke Laubek, Jens Lilleør, Lars Mortensen, Rune Sø Neergaard, Henrik Haaning Nielsen, Kenneth Rude Nielsen, Dennis Nielsen, Kent Olsen, Mark Pedersen, Palle A. F. Rasmussen, Frits Rost, Albert Schmidt, Terje Seidenfaden, Poul Erik Sperling, Carsten Sørensen, Carsten Svejstrup Sørensen og Gorm Thyge Wæhrens. Siden er antallet af redaktører landet på en gruppe på 16-18 personer de sidste mange år suppleret med forfattere til artikler. Der er afholdt langt over 100 redaktionsmøder, som regel tre om året, de senere år kun to. Men det har altid været julemødet, der var det vigtigste. Her skulle linjerne for næste rapport trækkes. I årene op til, at DOFbasen tog helt over i 2007, blev der på julemødet sorteret de store stabler af kort, der var indkommet. Det tog ofte 12-15 mand 2-3 timer af mødet, før alle havde fået deres egne kort med de arter, de skulle skrive om. 

Navne
Nordjyllands Ornitologisk Kartotek (NOK) er navnet på projektet fra starten, og i dag for vores store lager af kartotekskort. I 1986 blev der lavet en mere formel forening, blandt andet for at slippe for at opkræve moms af rapportsalget. Foreningen kom til at hedde ”Fugle og dyr i Nordjylland”, blandt andet fordi vi også herfra ville indsamle og skrive om pattedyr, padder og sommerfugle. I år er det besluttet at ændre navnet for foreningen til et mere enkelt ”Nordjyllands Fugle”, da pattedyrsdelen er en meget lille del af rapporten.

Fremtiden
I dag har de fleste andre afdelinger opgivet at lave en rapport om fuglenes forekomster. Hertil kommer, at DOFbasen har overtaget noget af nyhedsformidlingen af, hvad der sker lige nu på fuglefronten. Det er i dag kun Østjylland og Nordjylland, der udgiver årlige rapporter. Enkelte fuglestationer udgiver desuden rapporter. DOFbasen giver et øjebliksbillede, men ikke den store overskuelighed som en samlet opstilling og behandling af en arts forekomst giver i en årsrapport. Desuden er der oplevelsen ved at kunne tage rapporten med over i sofaen med arterne og de flotte fotos fra året, der er gået, det kan basen heller ikke klare. For fire år siden startede vi med at skrive artikler om aktuelle emner, lokaliteter med videre. De er år for år øget i sideantal, og jeg tror, de i fremtiden bliver en vigtig del med henblik på rapportens fremtid. En anden vigtig del er de efterhånden store mængder af fuglefotos, der er med i rapporten. I 2010-udgaven var der fotos fra 25 fotografer. Ligesom kortene endte med at komme på  internettet, sker det også med rapporten. Allerede i dag ligger alle udgaverne fra 2004 til 2010 på foreningens hjemmeside. Personligt vil jeg dog håbe på, at indsenderne vil købe ”Nordjyllands Fugle” og dermed holde liv i den ”gamle” flotte bog i papirformatet længe endnu.