Fugleåret 2007

Hos stormfuglene bemærkes blandt andet det hidtil næststørste år hos Mallemuk, der endvidere er bemærkelsesværdigt ved, at der ses flest fugle i første halvår – primært forårsaget af dage med op til 5000 fugle ved Skagen. Månedsskiftet juli/august byder på to Balearskråpe ved Ørhage/Stenbjerg og Skagen, 25/7 ses Kuhls Skråpe ved Ørhage, og for Sodfarvet Skråpe er der tale om det hidtil tredjestørste år med i alt 154 ex. Endelig skal for denne gruppe nævnes, at der helt usædvanligt ses flere Lille Stormsvale end Stor Stormsvale – 6 mod 3!

Selv om 2669 Skarvreder i Toftesø er mange, er der tale om en nedgang på 33%, og kolonien er nu ikke længere Danmarks største. Til gengæld er Topskarv registreret i hidtil ukendte antal. Således i alt 3 fund af 10 fugle, hvor 6 fugle ved Grenen 18/5 måske er Danmarks hidtil største observation.

Året markerer sig med hvide hejrer ved vintertide. En Silkehejre 11/11 er første november–fund, og Sølvhejre ses ved Loldrup Sø nytåret over 2006/07. Det bliver heller ikke i år til noget yngleår for Hvid Stork, idet Vegger kun har én stationær fugl. Til gengæld fortsætter Skestork sin fremgang med hele 27 reder i Nibe Bredning og efter ynglesæsonen opholder fuglene sig først i Vilsted sø (op til 141 13/7) og flytter derefter til Vejlerne (op til 151 7/8).

En meget tidlig ankomst af Pibesvane (30/9 Lille Vild­mo­se) lægger op til en stor forekomst i efteråret efter nogle magre år. Hos Sangsvane er det værd at bemærke, at den nordjyske ynglebestand er fordoblet fra ét til to par. Samtidig er det første år med et par udenfor vort område (Midtjylland).

Canadagås registreres i rekordstore antal, hvilket også kan siges om Bramgås, der tredobler det hidtidige re­kord­år Det er især store forårstal, der er skyld heri, såle­des op til 2000 fugle på Staun Enge og 3500 på Bygholm Vejle.

De milde vintre sætter også sit præg på forekomsten af Gravand, der især ved østkysten ses i store antal. To fund foreligger af Amerikansk Pibeand, januar i Ulve­dy­bet og marts/april på Agger Tange. De milde vintre medfører også mange overvintrende svømmeænder. Det ses blandt andet af en stor rapportering af Knarand i Vejlerne i disse måneder, foruden at arten med 328 fugle 27/10 sætter rekord for området. I den mere negative ende er Atlingand, der trods en mindre fremgang fortsat har langt til tidligere tiders årstotaler.

Forekomsten af flere rovfuglearter er præget af det meget kølige vejr under forårstrækket – især i maj må­ned. En periode med varme primo juni gør dog, at fore­kom­sten af Hvepsevåge er den største længe. Med 1082 fugle ved Skagen er der tale om den største total i mere end 10 år. Havørn ses i stadig stigende antal året rundt, og nævnes skal det også, at Skagen besøges af de små ørne­arter Slangeørn (9. fra Skagen og 13. nordjyske), Høgeørn (anden fra Skagen og tredje nordjyske) samt det sjette fund af Dværgørn fra Skagen. Til gengæld er det første gang i denne rapports historie, at der ikke ses Kongeørn ved Skagen. Det kølige forår giver som sagt lave totaler for en række arter, blandt andet den hidtil svageste forekomst af Aftenfalk.

For de nordjyske ynglefugle er der positivt nyt om Rød Glente, der med 8 par og 14 flyvefærdige unger har det hidtil bedste år. Det til trods for, at et kuld på 4 unger ender som føde for Stor Hornugle. 2007 er også det første år med unger fra to nordjyske (og danske) Konge­ørne-par. Både i Høstemark og – for første gang – i Hals Nørreskov kommer en unge på vingerne. Til gengæld går vi fortsat og venter på etableringen af det første Hav­ørne-par. I den mere negative ende er Duehøg, der denne gang – af mere naturlige årsager – har et meget dårligt år. Årsagen skal blandt andet søges i det kølige forår og et dårligt år for Ringdue, artens hovedføde.

Fra efteråret skal det nævnes, at det første gode yngleår længe hos Fjeldvåge også sætter sine spor i det nordjyske, og efteråret giver også en indtrækkende Jagtfalk ved Rødhus 11/9. Fuglen, der sås i Hanstholm-området i vinteren 2006, ses i øvrigt i området frem til 10/3.

For Agerhøne er der tale om en rapportering helt i bund. Det intensive landbrug sætter, trods fortsatte ud­sæt­nin­ger af arten, sit tydelige præg på forekomsten. Eng­snarre klarer sig til gengæld helt godt, og den synes at sprede sig fra kernelokaliteterne i Store Vildmose og det nordlige Vendsyssel. Det samme kan siges om Trane, der nu yngler med skønnet 45 par i landsdelen. Des­værre blev ynglesæsonen dårlig, og få unger kom på vin­gerne.

Året byder på mange usædvanlige vadefugle. 22-26/5 ses Stylteløber i Ulvedybet, og 16/5 raster en Triel på Grenen. Året byder på flere Pomeransfugle end nogen­sinde, og med 6 fugle 17/4 ved Revlbuske er ankomsten re­kord­tidlig.

Forekomsten af ryler huskes blandt andet ved tilstede­væ­relsen af en række sjældne amerikanske arter. Sep­tem­ber måned byder således på fund af Tyknæbbet Dværg­ryle ved Rødhus og Bairdsryle ved Skagen samt Stri­bet Ryle ved Grenen. Store forekomster af Islandsk Ryle, Sandløber og Sortgrå Ryle modsvares af fåtallige re­gi­stre­rin­ger af arter som Dværgryle og Krumnæbbet Ryle.

Skagen har i dagene 22-25/9 sin anden Prærieløber, og samme sted har 5-10/9 2-3 Tredækker. Nævnes kan det også, at arter som Enkeltbekkasin og Skovsneppe er set i antal væsentligt over det normale. Storspove er rappor­teret i hidtil usete antal, hvilket blandt andet kan tilskrives de milde vintre. En optælling af arten på Læsø giver hele 134 par. Bestanden af Stenvender synes med ca. 50 par at være stabil, hvilket man ikke kan sige om Tinksmed. Her meldes der om klar fremgang i yngleområderne i Thy – 117 par er bestanden opgjort til. Endelig kan det nævnes, at efterårets 8 Thorshane er noget mere end normalt.

Året byder ikke på bemærkelsesværdige observationer indenfor mågerne, når der lige ses bort fra nogle meget store Ride-dage ved Syrodde på Læsø. Her ses således 14.270 26/11 og ikke mindre end 44.900 dagen efter.
Yng­leoptællinger af terner giver i 2007 blandt andet 976 par Splitterne på Hirsholm, og i alt er der rapporteret 1388 par Havterne, heraf de 861 par på Læsø og hele 245 par ved Nordmandshage. De to sidstnævnte lokaliteter rummer også hovedparten af de nordjyske Dværgterne med 25 henholdsvis 26 par. Desværre med en ringe yng­lesucces, således kommer der ingen unger på vingerne ved Nordmandshage. 40 par Sortterne i Vejlerne har til gengæld pæn succes med ca. 30 flyvefærdige unger, hvilket er mere end normalt.

Hos alkefuglene er det især forekomsten af Alk i efter­å­ret, der er værd at lægge mærke til. Ikke nok med at forekomsten er den største hidtil, men fuglene ses for­u­ro­ligende tidligt. Allerede 17/9 trækker 3164 forbi Gre­nen. En teori er at fuglene har forladt kolonierne re­kord­tidligt, fordi ynglen er slået fejl. Rundt om i de indre danske farvande findes en del afkræftede og døde fugle.

Hos duerne bemærkes den hidtil største rapportering af Ringdue, mens Turteldue sætter en negativ rekord, idet der med blot 2 fugle aldrig er set så få.

Området rummer nu 69 kendte par Slørugle, så her er fortsat fremgang, og Kirkeugle klarer fortsat skærene med 50-55 registrerede par. Ellers er det mest skelsættende ved denne artsgruppe det første påviste danske ynglefund af Perleugle udenfor Bornholm. Et par i den sydlige del af det tidligere Viborg Amt får 3 unger på vingerne. Tre fund yderligere af arten tyder på, at vi måske skal til at vænne os til hyppigere forekomst fremover – det skal være velkomment.

Natravn synes at drage fordel af, at der ryddes godt i skovene i disse år både som en del af skovbruget, men også via de seneste års storme. Rapporteringen af er således den største nogensinde. Også Isfugl synes at være i fremgang og under spredning i landsdelen.

Spætteåret er helt specielt. Ikke nok med at der iagttages 6 arter, men bortset fra Vendehals ses de alle i større an­tal end de senere år. Både Grønspætte og Sortspætte sy­nes at være ved at komme sig over de seneste års ned­gang og spredes til flere lokaliteter. Hele 5 fugle ud­gør en rekordforekomst for Lille Flagspætte, og Stor Flag­spætte ses i større antal end længe. De milde vintre med­virker nok til en stor overlevelsesgrad. Endelig ring­mærkes i starten af oktober Tretået Spætte for første gang i Danmark – på Grenen.

Hedelærke synes under spredning og ses på flere lokaliteter end tidligere. Toplærke holder fortsat lige netop stand i Hirtshals – den danske bestand tæller nok 3-5 fugle ved årets udgang. Også Markpiber synger på sidste vers, idet blot en fugl er iagttaget i 2007 – i maj ved Nørre Vorupør. Til gengæld ses Bjergpiber i fine antal efterår og vinter, således op til 30 i oktober ved Grenen og 24 i november i Vejlerne. Forekomsten af Gul Vipstjert er i den kølige maj meget moderat.

En pæn invasion af Silkehale rammer landsdelen i perioden oktober til december med de første 3 fugle allerede i september. Det er vist ikke set før. En art, der profiterer af de milde vintre og som i øvrigt rapporteres i stigende omfang grundet flere tællinger på ”sekundære lokaliteter” som skov m.v. er Gærdesmutte. I 2007 er der rapporteret flere end nogensinde. Det kølige forår giver moderate tal af Stenpikker og Bynkefugl. Til gengæld er forekomsten af Sortstrubet Bynkefugl meget høj, og der er rapporteret ynglefund ved en række lokaliteter – primært langs vestkysten.

Hos droslerne bemærkes en stor rapportering af flertallet af arterne. Blandt andet kan nævnes et stort forårstræk af Ringdrossel, med f.eks. 304 trækkende ved Skagen 22/4. Specielt hos Misteldrossel ses en øget forekomst i vintermånederne og et flot forårstræk med store dage i marts ved både Bulbjerg, Råbjerg Mile og Skagen.

Savisanger høres som traditionen foreskriver i Selbjerg Vejle. Imponerende er det med hele to ringmærkede Lille Rørsanger ved Skagen i maj og august. Her ring­mær­kes også Hvidskægget Sanger i juni. Et rekordstort an­tal rapporteringer af Kærsanger tyder på, at arten spre­des til nye områder. Efteråret byder på to fund af Høge­sanger ved henholdsvis Skagen og Gerå, ligesom Lund­sanger noteres ved Grenen 16/8. Mens efteråret kun giver én Fuglekongesanger (ved Skagen 19/10), note­res hele 7 Hvidbrynet Løvsanger.

Det ser fortsat skidt ud med Broget Fluesnapper. Forårstrækket er miserabelt med 8 fugle som det maksimale på en dag ved Skagen, og der er meget få observationer af potentielle ynglefugle. Også Grå Fluesnapper har en fåtallig forekomst, mens det kan nævnes, at 3 Lille Fluesnapper bliver ringmærket ved Skagen i foråret.

En artsgruppe som mejserne har fået øget opmærksom­hed, og for de fleste arter er der tale om større rapporte­ringer end tidligere. Mejserne drager uden tvivl fordel af de milde vintre, men der synes også at være en tendens til flere optællinger i vore skove. Den øgede rappor­te­ring kommer også arter som Spætmejse og Træløber ”til gode”. Også Korttået Træløber er rapporteret hyppigere, men det ser dog stadig ud til, at vi skal vente nogle år (?), inden arten breder sig fra kernelokaliterne omkring Hobro og Hald. Til gengæld er der negativt nyt om Pung­mejse, der registreres stadig mere sporadisk, og der er ingen tegn på, at arten har ynglet i Nordjylland i 2007. En meget tidlig Pirol ved Skagen – 24. april – er startskuddet til en pæn forekomst i månedsskiftet maj/juni med knap 15 fugle.

Atter i år er Rødrygget Tornskade rapporteret systema­tisk, og det har givet imponerende 288-349 par. Des­værre gør den kølige sommer, at ynglesuccesen bliver moderat. Kragefuglene er også et bevis på, at de mere almindelige arter rapporteres i højere grad end de tid­li­gere år. Det gælder næsten alle arter, at års­sum­men er stor - hvis ikke rekordhøj. Det selvom træk­fo­re­kom­sterne af arterne ikke nødvendigvis er rekordstore. Det gælder også en art som Ravn, der ses i langt højere grad end tidligere ved Skagen og i august med mere end 70 fugle ved Gårdbo Sø. I den lave ende er Nøddekrige, der kun byder på én fugl – i oktober ved Nordmandshage.

Hos finkerne ses et meget fint forårstræk af Bogfinke med godt 100.000 fugle ved Skagen. Også for Grønsis­ken bliver årstotalen høj, hvilket både skyldes et fint for­årstræk ved Skagen og ditto efterår ved Nord­mands­hage. Skønt der foreligger en del fund af Kar­min­dom­pap i maj/juni, ser det ud til at arten synger på sidste vers som nordjysk ynglefugl. Ingen sikre ynglefund er rapporteret. Forekomsten af Snespurv ser efter en række svage år efter 2000 atter ud til at have stabiliseret sig på et pænt niveau. Også Gulspurv ser ud til at ”drage for­del” af, at de mere almindelige fugle rapporteres i hø­jere grad end tidligere, så det er svært at sige, om en øget rapportering er udtryk for en reel fremgang. Det samme gælder Bomlærke, der nu officielt har fået sit gode gamle navn tilbage. Endelig skal bemærkes en Pi­le­værling ved Kvissel 27/3, samt Hætteværling, der bli­ver et tilløbsstykke på Grenen i månedsskiftet maj/juni, hvor den også ringmærkes.

Hos pattedyrene tyder mange observationer på fortsat spredning af Odder. Der er stor rapportering af Spættet Sæl, og der er ikke tidligere set så mange Gråsæl som i år – især i Skagen. Årets strandede hvaler udgøres af Vågehval ved Vorupør i juli og Spækhugger ved Sæby i februar. Fremgangen for Krondyr og Dådyr i Nordjylland sætter også sine spor i indrapporteringerne.

Endelig kan det fra gruppen af andre dyr nævnes, at der ikke tidligere er indrapporteret så mange Hugorm som i år, og allerede 12/3 ses 31 ved Skårup Odde. Selv om ind­rap­porteringen af sommerfugle er begrænset, kommer der dog interessante oplysninger ind ad den vej. Nævnes kan pæne forekomster af ellers fåtallige ar­ter som Gråbåndet Bredpande og Det Hvide C. To arter sommerfugle, nemlig Nældesommerfugl og den smukke Iris er nye arter for denne rapport i 2007.