Totaloptælling i tidligere råstofindvindingsområde i Lille Vildmose

Af Thorkild Lund
Nærværende artikel beskriver en totaloptælling af yngle­fugle (non-passerinaes) i 2009 i et udvalgt område fore­ta­get af caretakergruppen for Lille Vildmose.

Status for Lille Vildmose
I 2007 faldt den endelige fredning af LilleVildmoseområdet på plads. Området rummer store arealer af forholdsvis uberørt natur, her tænkes først og fremmest på den store højmose i syd, Tofte Mose, den største tilbageværende højmose i det nordvesteuropæiske lavland. Da staten i 1937 erhvervede den nordlige del, var det med henblik på en kultivering først og fremmest til land­­­brugs­formål. Landbrugsbedrifterne og græs­nings­fen­nerne i området er det synlige spor af denne mål­sæt­ning. Med anden verdenskrigs udbrud og deraf føl­gende mangel på kul og olie opstod der et stort mar­ked for indenlandsk brændsel og en omfattende tør­ve­in­du­stri tog sin begyndelse i Lille Vildmose. Port­lands­mo­sen var Aalborg Portlands Cementfabriks del, og herfra for­sy­nedes fabrikken og elværket i Aalborg med tørv under krigen og de første efterkrigsår. Her­efter er det Pind­strup Mosebrug, der blev den store entre­pre­nør i rå­stof­udvindingen. Det blev nu ikke længere gravet tørv til brændsel, men til det jord­for­bed­rings­middel eller vækst­medium om man vil, som man i daglig tale be­nævner sphagnum. Via opkøb og leje­mål etablerede selskabet sig i de områder, der op­rin­de­lig var udlagt til landbrug. Indtil for få år siden gra­vede man tørv i 1200 ha enten ved vakuumsugning eller ved klyne­pro­duktion. Det sidste medførte, at der opstod nogle lange grave­baner i landskabet. I forbin­del­se med fredningen og grave­tilladelsernes ophør er graveområdet i dag ind­skræn­ket til under 200 ha og produktionen vil blive helt ud­faset i løbet af 2011. I 2003 købte den naturbevarende fond, Aage V. Jensen de tilbageværende statsarealer, der var forvaltet af Direk­to­ratet for FødevarerErhverv under fødevare­mini­ste­riet, heriblandt det areal, som bliver be­handlet i nær­væ­rende artikel.

Lille Vildmoseområdet (mosen og de tilstødende skove) er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-ha­bi­tatdirektivet (som F7 og H17) og indgår således i Natura 2000. Yderligere beskyttelse finder sted i kraft af ovennævnte fredning. I overvågningssammenhæng opererer DOF med Lille Vildmose som IBA (Important Bird Area) nr.7. Ynglefuglene Skarv, Sort Stork, Kongeørn, Rørhøg, Blå Kærhøg, Trane,Tinksmed, Natravn, Sortspætte, He­delærke og Rødrygget Tornskade udgør de arter, der indgår i fuglebeskyttelsesdirektivets udpegningsgrundlag for Lille Vildmoseområdet, og for hvilke myndighederne skal sørge for gunstige bevaringsforhold.

Et af de største efterladte sammenhængende områder med lange tørvegrave strækker sig langs Ny Høstemarkvej. Her ophørte klyneskæringen i 2004, og pumperne blev stoppet. Tørvegravene fyldtes med vand, og det varede ikke længe, før der indfandt sig et rigt fugleliv. De få år, området har ligget uberørt hen, har naturens indbyggede dynamik allerede ændret fremtoningen og dermed også fuglelivets sammensætning. I henhold til fredningsbestemmelsen skal der finde en naturgenopretning sted i området, ideelt med en egentlig højmosevegetation som slutmål. Det er et meget langsigtet projekt, men aktuelt betyder det, at området skal forvaltes, så man undgår uønsket opvækst. Et er redskaberne er at sikre en højvandstand.

Projektbeskrivelse
Caretakergruppen for Lille Vildmose påtog sig i 2009 med ejernes tilladelse at gennemføre en totaloptælling ynglefugle i ovennævnte område langs Høstemarkvej baseret på to besøg 16/5 og 14/6 begge gange af to til tre timers varighed.

Metode
Gruppen delte sig i to og to, og fordelte således de en­kelte delområder mellem sig. Rent praktisk fulgte man nogle af tørvebalkerne skiftevis nord og syd, indtil man skønnede at have fået et overblik over de tilstedevæ­rende fugle. Som indikation på, at der var tale om yng­le­­fugle, fulgtes vejledningen for ynglefugleregistre­ring, som er udarbejdet for caretakerprojektet. Alle ob­ser­va­tioner blev indtegnet løbende på kort på basis af nye­ste luftfotos med angivelse af adfærd m.m. I løbet af de fire uger, der forløb fra det første til det andet besøg faldt vandstanden en del, området fremstod mere tørt, og nogle af først registrerede redelokaliteter var blevet "landfaste".

Resultat
Resultatet af optællingen fremgår af de bearbejdede kort. De repræsenterer de observationer, der er gjort af sikre og formodede ynglefugle på de pågældende optællingsdage, men er ikke ganske dækkende for, hvad der ellers kan være af ynglefugle. Området lader sig mange steder observere fra offentlig vej og har været genstand for megen interesse i hele yngleperioden. Således er der lagt mange observationer ind på DOFbasen, hvilket giver grundlag for et samlet vurdering af ynglebestanden (se tabel), heri er også taget forbehold for omlægning på nye redelokaliteter. På grund af fald i vandstanden fra første optælling den 16. maj til anden optælling den 11. juni var det tydeligt, at nogle nogle redesteder var blevet forladt, og man må formode at nogle af parrene har lagt om på sikrere redeplaceringer. Således gælder det den største hættemågeansamling, som rykkede et gravefelt mod nord i løbet af perioden.

Usikkerhedsfaktorer
Caretakerholdet i LilleVildmose er fortrolig med artsforekomsterne i Lille Vildmose, men resultaterne må tages med det forbehold, at deltagerne ikke forinden havde den store erfaring i projekter af denne karakter. Optællingen giver ingen indikation af ynglesucces, men den må umiddelbart antages at være ret ringe. Hvor vandet havde trukket sig tilbage, var der et tæt net af rævespor, især var det tydeligt under tællingen den 11. juni. Dog er der i løbet af yngletiden blevet observeret pullus af andefugle, Gråstrubet Lappedykker, Hættemåge og Klyde. For sidstnævntes vedkommende kunne man følge, hvorledes kuld af unger efterhånden decimeredes, til alle var væk. Området er i perioden desuden til­holdssted for en del fugle, især vadefugle, på gennemtræk. Nogle af disse fugle kunne lige så vel slå sig ned og yngle i området, og det har krævet stor opmærksomhed at sortere disse forekomster fra i opgørelsen af ynglebestandene. I den følgende gennemgang af udvalgte arter vil disses forekomst blive diskuteret.

Gennemgang af udvalgte arter
Trane: Der opholdt sig 2 par i området. Hvor det nordlige par eksakt havde placeret reden, ved vi ikke, men parret førte en unge og fuglene blev set i hele området nord for Hegnsvej hen over sommeren. Om det sydlige par har gjort yngleforsøg ved vi ikke. Begge fugle blev set flyvende i store dele af mosen det meste af yngleperioden, men mest i området, hvor det er angivet på kortet. I løbet af ynglesæsonen og langt hen på sommeren var Lille Vildmose tilholdssted for en stor flok ikke-ynglendeTraner, formodentlig yngre fugle (max. 24). Derfor vil det ikke undre, om antallet af ynglende Trane forøges i de kommende år.

Tinksmed: Tinksmed ses enkeltvis og i småflokke i hele ynglesæsonen i området. De virker meget lidt sted­bundne, og under optællingerne markerede de ikke ter­ri­torium, men valgte at flyve ud på lang afstand. En en­kelt iagttagelse af "sangflugt" er medtaget på kortet, og lokaliteten blev derfor holdt under observation de efter­følgende dage uden positivt resultat. Det formodes ikke, at egentlig ynglevirksomhed har været påbegyndt. Tink­smed er på udpegningsgrundlaget for Lille Vild­mo­se, men er de senere år ikke konstateret ynglende. Om­rå­det er dog en potentiel yngleplads for arten og bør forvaltes som sådan.

Brushøne: Hvert år siden gravevirksomhedens ophør har der vist sig Brushøns på lokaliteten. Også kravebæ­rende hanner, der har taget tilløb til kamp på danseplads. På grund af den individuelle forskel i udseendet har vi kunnet konstatere, at de enkelte fugle ikke har taget læn­gerevarende ophold.

Lærkefalk: Tørvegravene er en sand udklækningsan­stalt for Guldsmede, hvad der har gjort den til en af de sikreste lokaliteter for fouragerende Lærkefalk i Nord­jylland med hele 4 jagende fugle den 30/5. Den første fugl blev set 8/5, men er efter 21/6 ikke længere set dag­ligt. Enkelte observationer er dog gjort i de følgende må­ne­der, men kan næppe anses som indikation for yngle­virksomhed. Men Lille Vildmose rummer et potentiale for ynglende Lærkefalke, og arten er derfor genstand for megen opmærksomhed.

Rørhøg: Området vides kun at have rummet et par Rørhøge, omend der ofte ses to til tre andre fugle fouragere i området. Det formodes at være ynglefugle fra Portlandsmosen (gravebane 9,10) eller ikke-ynglende fugle.

Rørdrum: På andet år er der set og hørt Rørdrum i hele yngleperioden. Men aldrig to fugle på samme tid. På grund af artens skjulte levevis kan det ikke udelukkes, at der har været tale om et par.

Fremtidig forvaltning af området
Det må stærkt anbefales, at man i den fremtidige natur­pleje aktivt bekæmper den opvækst af især birk, der alle­rede nu kan konstateres er i etableringsfasen. Red­ska­bet vil først og fremmest være yderligere vand­stands­hæv­ning. Man kan ligeledes frygte en total domi­nans af tagrør, der vil betyde at en række fugle­arter, primært vadefugle, vil forsvinde. Området har også stor betyd­ning for en række arter både trækfugle og vinter­gæster, f.eks. har Sædgås og Sangsvane, som også er på ud­peg­ningsgrundlaget, fravalgt Tofte Sø som over­nat­nings­plads til fordel for de vandfyldte grave­baner. Planerne om etablering af et tredie hegn med ud­sæt­ning af store græssere, som Kronvildt og Elg vil for­mo­­dent­lig kunne holde birk og tagrør nede på et lavere niveau. Præ­da­tion af ræve vil kunne mindskes, hvis man vælger at fri­gøre nogle af de langstrakte balke fra om­gi­vel­serne ved at do­ze enderne bort, så de i stedet frem­står som lang­strak­te øer.