Af Poul Erik Sperling
Mårhunden (
Nyctereutes procuonoides) hører til hundefamilien og har størrelse som en lavbenet ræv med grå pelsfarve og sorte striber i ansigtet som en vaskebjørn. Den er langsommere og mere kluntet i sin opførsel end den røde ræv, bliver den forstyrret, prøver den også gerne at gemme sig og trykke, hvor ræven ville flygte. Den er udpræget nataktiv.

Arten stammer fra Østasien (Kina, Korea og Japan), men den er udsat som pelsdyr i 1928 og igen i 1948-55 blev over 9000 dyr udsat i den vestlige del af Sovjetunionen (Ukraine, Hviderusland, Rusland og Letland).

I Europa findes der i dag en tæt bestand i Finland, Rusland, de baltiske lande, Polen, Tyskland og Bulgarien. Spredte forekomster findes i Sverige, Danmark og Holland, og enkelte er set i Norge.

Biotoper
Som levested kan den findes på alle biotoper, men den fortrækker fugtige områder nær søer og åer samt fugtig skov med rig undervegetation. I fugtige sumpområder kan de have en bestand, der er meget tættere, end vi kender fra den røde ræv.

Mårhunden lever sammen parvis og får mange unger, der er yngledygtige året efter. Da de også vandrer en hel del, kan de hurtigt få en ynglebestand opbygget. Normalt får mårhunden 6-9 unger, men den kan få op til 18 unger i et kuld. Både han og hun hjælper med at passe og forsvare ungerne.

Den er "altædende", føden er gnavere, frøer, fisk, hvirvelløse dyr, insekter, ådsler, fugle og æg, om efteråret også en del frugt og bær.

Om vinteren kan den i perioder sove vintersøvn. Mårhunden sover ikke permanent vintersøvn, men kan sove i graven i længere tid og kommer kun op, når der er vejr til det. Den spiser meget om efteråret og tager på i vægt (op til 50%), så den har noget at tære på om vinteren.

Indvandringen
Hvor stærkt det kan gå er nok bedst registreret i Tyskland, hvor jagtstatistikken over skudte mårhunde taler sit tydelige sprog. I Tyskland har arten været kendt siden 1960erne, men først i 1990erne har den rigtigt spredt sig.

Jagtudbyttet i Tyskland
Af oversigten ses det samlede jagtudbytte i Tyskland udvalgte år.
Bemærk i 2005/06 en stigning på over 30% i forhold til året før. Nedgangen i 2008/09 skyldes et voldsomt udbrud af hundesyge og parvovirus i Tyskland, hvor det har ramt bestandene af Rød Ræv, Vaskebjørn og Mårhund hårdt.

I Slesvig-Holstein blev der i 2007/08 skudt ca. 500 Mår­hunde. Der skulle være en tæt bestand op til et godt stykke nord for Hamburg og nord herfor en spredt bestand, så den findes lige syd for den danske grænse.

Som det ses spredes den meget hurtigt, Unge dyr spredes normalt 14-19 km fra fødeområdet, men enlige dyr er registreret op til 200 km fra oprindelsesområdet, så de kan nemt dukke op langt fra deres udbredelsesområde. Mårhunden er ligeledes en god svømmer og kan svømme over vandområder på op til 5 kilometers bredde.

 

Det kan i øvrigt bemærkes at der i 2008/09 er skudt hele 51.788 Vaskebjørne i Tyskland, så de er også i kraftig fremgang i Tyskland

Bekæmpelsen
Mårhunden er en invasiv art, der ikke hører hjemme her i Europa, og kan ligesom Mink og Vaskebjørn gøre stor skade på vores hjemlige fauna.

Mårhunden er især en trussel mod ande- og vandfugle i vådområderne. I Finland har man observeret en nedgang på op til 50-70% af de jordrugende vandfugle, når Mårhund indvandrer til et givent område.

Bekæmpelsen i andre lande
I Norge er man meget opsat på effektivt at stoppe indvandringen af Mårhunden, ved at man giver en dusør på 5.000 kr. pr. Mårhund, der er skudt eller fanget. De har kun skudt ganske få indtil nu, men i denne vinter har de fanget det første levende dyr i Norge. Den blev ste­riliseret og udsat igen med en radiosender = den svenske model.

I Sverige er der afsat 1,5 million kr. til bekæmpelsen, og her prøver man at fange en Mårhund, som så steriliseres og udsættes igen med en radiosender. Herefter kan man finde magen og familien og få alle skudt.

I Finland er der en stadig indvandring fra Rusland, og be­standen skønnes til at være ca. 1 million dyr (150.000 dræbes hvert år i trafikken). Så den jages bare som andet vildt, mest på jagt med stående hund og ved fældefangst.

Tyskland har i nogle delstater lempelige regler for fælde­fangst af Mårhunde, bl a. ved at kunne fange flere indi­vider i samme fælde, da den altid lever parvis og er sam­men med unger om efteråret.

Bekæmpelsen i Danmark
I Danmark er man kommet sent i gang med bekæmpelsen, da man først nu er ved at udarbejde en bekæmpelsesplan. Dette arbejde udføres af Skov- og Naturstyrelsen Blåvandshuk, og planen skulle være færdig i foråret 2010. Men da pengene ikke er bevilliget endnu, kan der pt ikke siges noget om den danske bekæmpelsesplan, men den kan læses på www.skovognatur.dk i løbet af sommeren 2010.

Mårhunden må i Danmark som i de andre omtalte lande jages, skydes og fanges hele året rundt, fordi den regnes som skadevoldende vildt og er en invasiv art. Danmarks Jægerforbund holdt den 23/1 2010 en stor jagtdag specielt på Mårhunde i Danmark. Der blev skudt 2 ved Vest Stadil Fjord.

Forekomsten i Danmark
I Danmark er der især de sidste 10 år set, skudt og trafikdræbt mange Mårhunde i Jylland og på Fyn, men også en del på Sjælland.De fleste er dog registreret i Vestjylland fra Harboøre og sydpå til grænsen. Der findes desværre ikke en samlet registrering af disse fund, men kun nogle spredte optegnelser. I DOFbasen er der kun 10 observationer i alt.

Skov- og Naturstyrelsen har siden sommeren 2008 konstateret 44 sikre fund af Mårhund i Jylland. På deres hjemmeside kan alle indtaste fund, så der findes en del forekomster, som kan være fejlbestemte Grævlinger, der også ofte køres ihjel langs vejene.

I perioden 1995-2003, som er dækket af "Dansk pattedyr­atlas", findes der i alt 25 Mårhunde fordelt på 18 lokaliteter i Jylland og Fyn (H.J. Baagøe og T.S. Jensen: Dansk Pattedyratlas 2007). Der må nok regnes med omkring 60-100 sikre registreringer af Mårhund i Danmark til og med 2009.

Det må nok antages, at de fleste af de Mårhunde, der hid­til er observerede her i landet er undslupne fra fan­gen­skab. Der findes formentlig 10-20 hold i fangenskab i Dan­mark i dag (heraf 4-5 i Vendsyssel). Arten blev holdt i dan­ske pelsdyrfarme under og efter 2. verdenskrig; men de holdes ikke mere, da pelsen ikke længere har nogen værdi. I Syd og Vestjylland kan der også være tale om strejfere fra Tyskland.

Fremtiden
Der er nok ingen tvivl om at Mårhund etablerer en yng­le­bestand i Jylland i løbet af de næste 10 år, ligesom Mink har gjort det. Det bliver meget spændende at se, hvad den danske bekæmpelsesplan kommer til at indeholde – om den bliver god nok til at stoppe indvandringen i tide, så vi ikke får et nyt rovdyr i vådområderne, der jo ofte er truede nok endda.

Sluttelig kan det nævnes, at der i marts 2010 er set Mårhund 2 gange ved Høstemark Skov (TL).