Af Lars Bo Jacobsen
Kirkeuglen var engang den mest almindelige ugle i Jyl­land, men siden 1970erne er arten gået voldsomt tilbage. Den samlede danske bestand er i dag på kun ca. 100 par,
hvoraf hovedparten findes i Nordjylland og specielt i Himmerlandsområdet.

 

Med en anslået bestand på ca. 100 par og en vækstrate på 93% vil den danske bestand nå et kritisk niveau på under 25 par indenfor kun 20 år, medmindre tiltag, der kan forbedre ungeproduktionen, bliver lavet. Det vur­de­res, at den nuværende bestand på omkring 100 par vil være tilstrækkelig som udgangspunkt for at sikre en leve­dygtig bestand i Danmark fremover.

Zoologisk Museum, Københavns Universitet og DMUs kirkeugleprojektet viser, at det er den almindelige omstrukturering af landbruget, der er proble­met for arten. Arealet af afgræssede områder, som uglerne er af­hæn­gige af for at yngle succesfuldt, er aftaget gennem de se­nere år. Der er en sammenhæng mellem afstan­den fra yng­le­stedet og afgræssede arealer. Jo længere de må flyve, jo færre unger får de på vingerne.

Fødemangel i yngletiden ser ud til at være nøglefaktoren, hvilket resulterer i en alt for lav yngle­succes. Kirkeuglen er afhængig af at kunne søge føde på afgræssede områ­der eller på bar jord. Der er rig mulighed for at jage orme og lignende på markerne det meste af året, men i yngle­tiden maj-juli, hvor en stor andel af markerne er dækket af korn, er Kirkeuglerne henvist til de få græs­arealer, der er tilbage.

Da Kirkeuglen er et eksempel på en art, som ikke er om­fattet af internationale forpligtigelser, men alligevel er i fare for udryddelse, startede landboforeningen Agri­Nord, DOF, DN og 3 nordjyske kommuner et Grønt Part­ner­skab. Skov- og Naturstyrelsen har bevilliget 2,1 mio. kr. til projektet, som vil køre frem til 2013.

Arbejdet i Grønt Partnerskab skal først og fremmest satsepå at forbedre Kirkeuglens naturlige fødesøgnings­mu­lig­he­der gennem pleje, især afgræsning af arealer der ligger tæt på redestedet. ZM og DMU-projektet fandt, at Kirkeuglen i yngletiden opholder sig indenfor 125 m fra redestedet i halvdelen af tiden. Tiltag skal derfor foretages i en omkreds af omkring 200 meter fra rede­stedet.

Der var en klar positiv effekt ved at lægge ekstra føde ud til parrene. Det øgede ungeproduktionen væsentligt. Der vil derfor blive lagt foder ud til alle kendte par for at øge vinteroverlevelsen for de adulte og for at øge unge­produktionen.

Man vil også prøve at begrænse ungedødeligheden, efterat de har forladt reden. Ulykker efter ungernes ud­flyv­ning en væsentlig faktor i en bestand, der produ­ce­rer så få unger. Her vil der blive lavet tiltag, der skal for­hin­dre eller minimere de uheld, som mange unger dør af i den første tid uden for reden, som f.eks. druk­ning i drikke­trug med mere.