Af Hans Christophersen
I næsten fire uger i juni og juli holder en Hvidstrubet Spurv til omkring Mølleparken i Skørping ved Rold Skov. Det er dog først efter to uger, at fundet kommer ud til offentligheden.


Beboerne i kvarteret har således kendt til forekomsten af en noget anderledes fugl i et par uger, da Chris Stilling, i hvis have den ofte holder til, den 5. juli lægger et billede på hjemmesiden "Fugle og Natur". Der går herefter ikke mange minutter, før han bliver kontaktet af den første ornitolog, og kort efter bliver jeg kontaktet, da jeg bor i byen. Få minutter senere har jeg både hørt og set fuglen og konstateret, hvad Chris' foto også viser, at der er tale om en Hvidstrubet Spurv, en art fra Nordamerika, der hidtil kun er truffet i Danmark én gang – for 34 år siden, 23. maj 1976 i Kongelunden, hvor 3 ornitologer fik den at se.

Hvidstrubet Spurv er udbredt over store dele af det nordøstlige Nordamerika, fra staterne i New England over store dele af Canada. Den er trækfugl og overvintrer i den sydøstligste halvdel af USA – mod øst dog helt op til den canadiske grænse. Trækket om foråret finder sted fra april til slutningen af maj. Den findes i to faser, en tanstriped og en whitestriped, hvor sidstnævnte er den klart mest markante, og det er denne, der dukker op i Skørping.

Forekomsten bliver naturligvis noget af et tilløbsstykke. Jeg har ikke været der 5 minutter, inden Rune Sø Neergaard dukker op fulgt af Søren Kristoffersen, og de kommende to uger udvikler eventen sig til den vel nok mest besøgte af slagsen i landet nogensinde. Inden de næste to dage er omme, har flere end 300 besøgt kvarteret, og selv om intensiteten så småt aftager, når flere end 800 at besøge Mølleparken, mens fuglen er i området, og næs­ten alle har heldet med sig. Fuglen lader sig næsten altid høre, og med lidt tålmodighed får man den også at se. Der var i disse dage besøgende fra mindst 7 forskellige lande.

Efterhånden synger fuglen dog ikke så intenst, og 19. juli er den ikke længere at se eller høre. En lille flok kører forgæves denne dag. Om også denne amerikaner (som Sneppekliren et par måneder tidligere) ender i kløerne af en Spurvehøg står hen i det uvisse.

Blandt de besøgende bliver fuglens oprindelse ivrigt diskuteret. Er det en spontan forekomst eller hvad? Hvordan den har nået Skørping må stå hen i det uvisse. Den har nok ikke krydset Atlanten uden hjælp. Måske er noget af turen tilbragt på skib. Noget kunne dog tyde på, at den sammen med flere artsfæller er kommet galt af sted under trækket. Lee Evans (England) oplyser således, at der i perioden april-juni er iagttaget mindst 13 fugle på De Britiske Øer fra Scilly i sydvest til Shetland i nord i perioden 29. april til 19. juni. Ingen af disse er dog stationære som fuglen i Skørping. Af disse kommer de 6 med skib fra New York, hvor de "går" om bord ud for byen i hårdt vejr og forbliver til skibet når Southampton 29. april. I maj 1998 nåede en anden skibsassisteret fugl i øvrigt danske farvande, efter at den var landet på et skib 250 km fra New Foundland. Den sejlede med til Kiel i Tyskland og forblev på skibet, da dette fortsatte mod russisk havn (medd. Rolf Christensen/Birding World).