Viden om fugle

Af Anders Brinkmann (tekst og fotos)

For første gang siden slutfirserne kom der pungmejseunger på vingerne i Østerådalen i Aalborg. Det blev tilmed til hele to kuld. 

Af Henning Rønn

Jeg har fra 12 års-alderen interesseret mig for fugle. Jeg er født og opvokset i Aalborg og har boet her det meste af mit liv. Jeg blev hurtigt opmærksom på Mursejlerne, der i sommeraftenerne fløj højt oppe og skreg i store flokke, og jeg fandt ud af, at der ynglede Mursejlere i Vor Frelsers Kirke, tæt på, hvor jeg boede.

Tekst og foto: Conny Jensen
Conny Jensen har fulgt Toplærkerne i Hirtshals gennem sæsonen og dokumenterer her via tekst og fotos

Af Jan Skriver

Kan én gåseart på forårstræk følge med en anden gåseart og på den måde lære nye veje til jomfruelige yngleområder i Arktis? Og kan mesterlæren udvikle sig til en ny trækrute og resultere i en ny ynglebestand med fremgang?

Af Hans Christophersen

Siden Lars Mogensen skrev en artikel i Nordjyllands Fugle 2017 under titlen ’Fra ildeset til populær’ (Mogensen 2018) om Havørnens genkomst som nordjysk ynglefugl har bestanden – især på landsplan, men også i Nordjylland – udviklet sig markant, og det er derfor på tide at gøre status her fem år senere. 

Af Hans Christophersen og Jan Tøttrup Nielsen

Den danske bestand udvikler sig fortsat ikke. Der findes seks besatte kongeørnerevirer i Danmark – alle fortsat i Nordjylland. Fire par gennemfører yngel, og tre af parrene får i alt fire unger på vingerne. På to lokaliteter holder enlige hanner territoriet. Ved årets udgang er der dog kun ørnepar på tre lokaliteter, idet en ynglefugl findes død i efteråret.

Af Einar Flensted-Jensen (tekst og fotos)

En fortælling om opbygningen af en bestand på 125 par Hulduer i Vendsyssel, hvor mere end 5000 kuld er fulgt over 17 år, og over 6000 huldueunger er fløjet fra kassen. 
I mange år havde jeg haft et ret stort antal redekasser for bl.a. mejser, Stære, Tårnfalke m.fl., og i 2005 fik jeg lyst til at få erfaringer med andre arter. Her faldt valget på bl.a. Huldue, og mit mål var at ophjælpe den svage ynglebestand i Vendsyssel samt at indsamle oplysninger om artens ynglebiologi.

Af Esben Sloth Andersen

Årbogen Nordjyllands Fugle beskæftiger sig næsten aldrig med fuglesygdomme, men i år gør vi en undtagelse. Fra slutningen af oktober 2021 og i hele 2022 har der nemlig været den anden bølge at det hidtil største udbrud af dødelig fugleinfluenza blandt fugle. Denne bølge ramte især kolonirugende fugle. Den første dødelige influenzabølge hærgede i 2020/2021.

Af Per Christensen

Den 11. maj, inden jeg skulle hjem fra sommerhuset på Rådyrvej i Nørre Rubjerg, ville jeg lige gå en tur ad Nordsøstien fra Rådyrvej til Harevej og retur. Da jeg næsten var ud for Harevej kom der en lille fugl med grå overside flyvende tværs over stien. Den satte sig i en busk med front imod mig. Fuglen havde hvid skægstribe og rødlig strube og bryst. Hvidskægget Sanger havde jeg tidligere set to gange i Danmark, og min første indskydelse var, at det kunne være denne art.

Af Simon S. Christiansen

I 2021 lykkedes det for første gang i Danmark at fange og ringmærke stormsvaler ved hjælp af spejlnet og afspilning af artens stemme om natten. Det har i mange år været brugt som en meget effektiv fangstmetode i andre lande – både på ynglepladserne, men også ved træksteder på f.eks. den norske og svenske vestkyst. Selv har jeg i 2013 været med til stormsvalefangst ved kolonien på Nolsoy, Færøerne, sammen med ringmærker Carsten Schultz. Vi fangede over kun to nætter omkring 800 Lille Stormsvaler.

Tekst og foto: Jens Kirkeby

Lørdag den 26. juni 2021 kl. 09:09 fik vi meddelelsen fra Rolf over Grenen Fuglestations Zellokanal ”Rosenterne, Sandormsvinget, adult Rosenterne, stående” og nogle øjeblikke senere, inden for samme minut ”Rosenterne, Grenen, fotograferet, set fem minutter.” Rolf Christensen havde gjort det igen-igen.

Af Jan Skriver

Ung Stenvender ringmærket på Agger Tange blev to år senere aflæst på bredden af Lake Michigan i staten Wisconsin i USA. En dag i slutningen af august 2019 satte ornitologen Arne Urvang, der er ringmærker for Statens Naturhistoriske Museum, en let metalring på det ene ben af en ung Stenvender, der var fanget i et net på Agger Tange ved Limfjordens vestlige munding.

Af Esben Sloth Andersen

Hvis man kender en fuglelokalitet, så er det normalt let at forudsige næste års ynglefugle. Der er stort set tale om “same procedure as last year”. Således forekommer Toppet Lappedykker år efter år i de samme søer, og der sker højst gradvise ændringer. Det gælder imidlertid ikke for Sorthalset Lappedykker (SHL). Denne art udviser en enestående mangel på trofasthed overfor sine ynglesteder.

Af Thomas Bregnballe  og Thomas Eske Holm, Institut for Ecoscience Aarhus Universitet og Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk

I knap 50 år har Bulbjerg været Danmarks mest stabile og vigtigste yngleplads for Ride. Bulbjerg er også Danmarks eneste fuglefjeld vest for Bornholm. Riderne har deres reder på den lodrette men ujævne og næsten 50 m høje væg af kalksten.

Af Lars Bo Jacobsen

I 1984 ynglede Stor Hornugle for første gang i Danmark siden 1885. Siden har bestanden været stigende, og den genetablerede bestand vil potentielt udgøre et nyt toprovdyr i Danmark. Toprovdyr kan udgøre en nøgleart for opretholdelse af forskellige miljøer og derved have en rolle i naturbevaringen.

Af Hans Christophersen

For første gang i den tid, der årligt er registreret træk ved Skagen (siden 1960'erne) er der ikke iagttaget Turteldue. Ja, faktisk foreligger der fra 2021 blot én iagttagelse af arten fra Nordjylland, ved Gårdene ved Vesterø Havn på Læsø den 1. juni. På den baggrund vil det være relevant at se på artens forekomst i området gennem årene med et forsøg på at sætte den negative udvikling i artens forekomst ind i en (lidt) større sammenhæng.

Af Hans Christophersen og Jan Tøttrup Nielsen

Med fem unger i år er der nu kommet 53 unger ud at flyve fra nordjyske reder siden 1999. Alligevel er udviklingen fortsat bekymrende. Fem par Kongeørne har ynglet i Nordjylland (og Danmark) i 2021, de tre i Lille Vildmose-området og de to resterende i Hals-skovene.

Af Henrik Møller Thomsen

I 2021 kunne vi opleve den tyvende ynglesæson for Sangsvane i Nordjylland og Danmark, og derfor er det et passende tidspunkt for en status over forekomsten i Nordjylland.Op gennem halvfemserne blev der registreret et stigende antal oversomrende fugle i Nordjylland. Den svenske bestand var ekspanderet sydover, mens arten var indvandret i Tyskland (Grell 1998). Så på den baggrund var det ikke helt uventet, da det første danske ynglepar blev fundet i 2002 ved lokaliteten Moser ved Hedegaarde. De første mange år var lokaliteten dog hemmeligholdt og omtalt som et ynglepar ved Navn Sø.

Af Gunnar Hansen

Følgende vadefugle yngler ikke længere i Vesthimmerland: Hjejle, Tinksmed, Brushane, Engryle, Stor Kobbersneppe og Storspove. Klyde og Vibe er i tilbagegang, så vi risikerer snart kun af have en håndfuld arter af vadefugle tilbage som ynglende i Vesthimmerland. Skal vi nøjes med Lille og Stor Præstekrave, Dobbeltbekkasin, Strandskade, Rødben, Klyde og Vibe som ynglende vadefugle?

Af Anders Horsten

En kolossal overraskelse ventede ornitolog Søren Skriver, da han sidst i maj måned spadserede en tur langs Kattegatkysten mellem Als Odde og Øster Hurup. På en sandbanke ud for kysten havde en stor koloni af ellers fåtallige fugle slået sig ned for at yngle.