Ringmærkning

Antallet af artikler er blevet omfattende. Derfor er artiklerne nu udstyret med tags for at give et bedre overblik over artiklerne.
God læselyst. 

Af Simon S. Christiansen

I 2021 lykkedes det for første gang i Danmark at fange og ringmærke stormsvaler ved hjælp af spejlnet og afspilning af artens stemme om natten. Det har i mange år været brugt som en meget effektiv fangstmetode i andre lande – både på ynglepladserne, men også ved træksteder på f.eks. den norske og svenske vestkyst. Selv har jeg i 2013 været med til stormsvalefangst ved kolonien på Nolsoy, Færøerne, sammen med ringmærker Carsten Schultz. Vi fangede over kun to nætter omkring 800 Lille Stormsvaler.

Af Simon S. Christiansen

Skagen Fuglestation lykkedes i slutningen af august og starten af september med at ringmærke fire Tredækkere ved Lindenborg i Himmerland over kun tre nætter med fangstforsøg. En ny metode der involverer lys, net-ketcher og termisk kikkert viste sig at bære frugt. At vi nu har vist, at det er muligt med målrettet fangst og mærkning af denne art, giver forhåbninger om, at vi i en ikke så fjern fremtid kan få større indblik i også ungfuglenes trækadfærd hos Tredækkerne.

Af Sebastian Klein og Jonas Pedersen

Sebastian beretter fra morgenen den 3. juni: Jeg ankom ved Kabeltromlen på Grenen lidt i 7 og fortsatte videre af Sylviastien mod Verdens Ende. Kort før obsbakken blev jeg opmærksom på en kort skovsanger-agtig trille, der umiskendeligt lød som en syngende Bjergløvsanger fra et tæt krat på stien foran mig.

Af Jan Skriver

Ung Stenvender ringmærket på Agger Tange blev to år senere aflæst på bredden af Lake Michigan i staten Wisconsin i USA. En dag i slutningen af august 2019 satte ornitologen Arne Urvang, der er ringmærker for Statens Naturhistoriske Museum, en let metalring på det ene ben af en ung Stenvender, der var fanget i et net på Agger Tange ved Limfjordens vestlige munding.

Af Lars Bo Jacobsen

I 1984 ynglede Stor Hornugle for første gang i Danmark siden 1885. Siden har bestanden været stigende, og den genetablerede bestand vil potentielt udgøre et nyt toprovdyr i Danmark. Toprovdyr kan udgøre en nøgleart for opretholdelse af forskellige miljøer og derved have en rolle i naturbevaringen.

Af redaktionen

Der er i denne årbog desværre ikke plads til oversigten over ringmærkning ved Skagen Fuglestation i år. I stedet henvises til en udførlig beretning af Henning Ettrup i fuglestationens årsskrift på www.skagenfuglestation.dk.
Det kan dog kort nævnes, at der blev fanget 7786 fugle, hvoraf de 6868 blev mærket, 160 aflæst, mens 730 var genfangst af fugle, som allerede var fanget mindst én gang tidligere på sæsonen. Antallet er noget lavere end de 10.277 fugle, der blev fanget i 2020.

Af Ulf M. Berthelsen & Thomas Bregnballe

Projekt Dværgterne i Danmark, der udføres under Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, har igennem en årrække ringmærket både voksne ynglefugle og unger. Formålet er at indsamle viden, der kan medvirke til, at vi i Danmark får en effektiv og vellykket forvaltning af denne trængte fugleart.

Tekst og fotos: Lars Bo Jacobsen

Mange af de arter, der lever i tilknytning til landbrugsarealerne, er gået tilbage i de seneste årtier. Kirkeuglen, som er tilknyttet landbrugsarealerne, er også gået tilbage i antal i det meste af det nordvestlige Europa, inklusive Danmark. Her er bestanden tæt på at uddø. Kirkeuglen har været den almindeligste ugle i Jylland op til 1950-60erne, men især fra 1970erne er bestanden faldet fra måske 1000 par til 13 par i Danmark (Jylland) i 2020.

Af Lars Bo Jacobsen

Natravnebestandene er gået tilbage i flere europæiske lande. Årsagen kan være ødelæggelse af deres ynglehabitater, reduktion af føde, men også ændringer i habitaterne på deres trækruter og i deres vinterkvarteret kan spille ind. Natravnen overvintrer i Afrika, men der var en meget begrænset viden om, hvilke trækruter de benyttede, rastepladser (stopover sites) og selve overvintringsområderne i Afrika.

Tekst og fotos: Lars Smith

At Sløruglen igen er udbredt i Nordvestjylland er et nyere fænomen. Siden 1930erne gik arten tilbage, og omkring 1990 var der kun enkelte ynglepar tilbage i Thy og på Mors. Efter et foredrag med Klaus Dichmann under BFN's naturskole i Doverodde med over 100 tilhørere kom der gang i opsætning af uglekasser, og snart gik det fremad for arten.

Af Jan Tøttrup Nielsen

Kongeørnen yngler i Danmark fortsat kun i Nordjylland og har i alt ynglet på syv forskellige lokaliteter i perioden 1998-2020. I 2020 ynglede der fem par og på en sjette lokalitet er kun hannen tilbage. Bestanden i Danmark klumper sig sammen, og i Lille Vildmose, som var den første ynglelokalitet i Danmark, yngler der nu tre par i et område på 73 km2.

Af Jens Kirkeby

En mærket Grågås af den islandske race sylvestris med rødt halsbånd ’NAV’ blev 30. december 2020 aflæst i Troldkær ved Aalbæk mellem et par hundrede andre Grågæs af den traditionelle europæiske anser-race. Gåseforskeren Arnór Þórir Sigfússon mærkede Grågåsen, en fuldvoksen hun, ved Blönduós på nordkysten af Island 21. juli 2017.

Af Henning Ettrup, bestyrelsesmedlem for Skagen Fuglestation

Skagen Fuglestation ringmærker under licens fra Ringmærkningsafdelingen, Statens Naturhistoriske Museum. Al ringmærkning på Grenen og omkring Skagen sker under Skagen Fuglestations licens, ligesom også afrapporteringen af årets ringmærkningsaktiviteter i området foretages via fuglestationen.

Af redekoordinator Gunnar Hansen

Det har været et godt år for Havørnene i Nordjylland. I efterårsmånederne september-december blev der re­gel­mæssigt set 10-14 Havørne på en gang ved Vejlerne og ørnene yngler nu omkring ti steder i Nordjylland ud af den danske bestand på ca. 100 par.

Af Anton Thøger Larsen

Først vil jeg indlede med at sige tak til Nordjyllands­vær­ket for deres store interesse og fine samarbejde omkring "deres" Vandrefalke.

Det har især været Flemming Ahlmann og underteg­nede, der har fulgt falkene, og vi har endda, efter at have væ­ret oppe til en lille prøve, fået lov at bevæge os rundt på værket, selvfølgelig iført det lovpligtige sik­ker­heds­ud­styr.

Af Jan Tøttrup Nielsen
Antallet af ynglende Kongeørne i 2019 er som i 2018 fem par, men derudover er der et nyt par under etablering, dog uden at yngle i år. Men 2019 skulle vise sig at blive et meget spændende år – et år med mange udfordringer.

Følgende personer: HAC, TC, TL, EFJ, FA, ATL har ud­over jeg selv bidraget med mange oplysninger om yng­le­sæsonen 2019.

Af Henning Ettrup

På Skagen Fuglestation indsamles for tredje år ringmærk­ningsdata fra al ringmærkning på Grenen og om­kring Skagen. Det gælder også projektet med monitering af yng­le­fugle (Constant Effort Site eller CES), som fore­går ved Jennes Sø.
Se Danmarks Ringmærkerforening (ringmaerkning.dk)

Ringmærkningen foregik forskellige steder nord og nord­øst for Skagen med Det Grå Fyr som omdrej­nings­punkt. Også enkelte andre steder i regionen (Ålbæk Klit­plan­tage) blev der foretaget mærkning af stationen. Det blev til i alt 235 fangstdage i løbet af året, hvor ho­ved­om­rå­derne var Grenen og Jennes Sø.

Af René Worup Rørbæk
Skagen har i løbet af de sidste to vintre vist sig som et rigtigt trækplaster for eventyrlystne Gråsiskener (Acantis flammea), der kommer langvejs fra. Sidste vinter blev der ved Skagen Fuglestation aflæst en Gråsisken, der tidligere var ringmærket i det nordøstlige Kina. Fuglen tilhørte nominatformen ssp. flammea, der yngler i nåleskovsbæltet i Skandinavien, Rusland og Nordamerika. Dette efterår hang der igen en spændende Gråsisken i et af ringmærkningsnettene. En Gråsisken med ring fra Island blev fanget 14. oktober.

– finderberetning og artsbestemmelse

Af Mogens Neergaard og Simon S. Christiansen
Redigeret af Esben Sloth Andersen
Iberisk Gransanger (Phylloscopus ibericus) er for første gang observeret i Nordjylland. Mogens Neergaard, der opdagede fuglen, har skrevet følgende finderberetning: Den 12. maj 2018 var jeg i Skagen for at kigge på træk. Generelt var det lidt kedeligt. Derfor ville jeg tage lidt tidligere hjem (Hjallerup) og på vejen lave et pitstop. Jeg vaklede mellem et pitstop i Jerup eller ved Tversted Søerne. Heldigvis valgte jeg sidstnævnte.