Viden om fugle

Antallet af artikler er blevet omfattende. Derfor er artiklerne nu udstyret med tags for at give et bedre overblik over artiklerne.
God læselyst. 

Af Per Christensen

Den 11. maj, inden jeg skulle hjem fra sommerhuset på Rådyrvej i Nørre Rubjerg, ville jeg lige gå en tur ad Nordsøstien fra Rådyrvej til Harevej og retur. Da jeg næsten var ud for Harevej kom der en lille fugl med grå overside flyvende tværs over stien. Den satte sig i en busk med front imod mig. Fuglen havde hvid skægstribe og rødlig strube og bryst. Hvidskægget Sanger havde jeg tidligere set to gange i Danmark, og min første indskydelse var, at det kunne være denne art.

Af Simon S. Christiansen

I 2021 lykkedes det for første gang i Danmark at fange og ringmærke stormsvaler ved hjælp af spejlnet og afspilning af artens stemme om natten. Det har i mange år været brugt som en meget effektiv fangstmetode i andre lande – både på ynglepladserne, men også ved træksteder på f.eks. den norske og svenske vestkyst. Selv har jeg i 2013 været med til stormsvalefangst ved kolonien på Nolsoy, Færøerne, sammen med ringmærker Carsten Schultz. Vi fangede over kun to nætter omkring 800 Lille Stormsvaler.

Tekst og foto: Jens Kirkeby

Lørdag den 26. juni 2021 kl. 09:09 fik vi meddelelsen fra Rolf over Grenen Fuglestations Zellokanal ”Rosenterne, Sandormsvinget, adult Rosenterne, stående” og nogle øjeblikke senere, inden for samme minut ”Rosenterne, Grenen, fotograferet, set fem minutter.” Rolf Christensen havde gjort det igen-igen.

Af Jan Skriver

Ung Stenvender ringmærket på Agger Tange blev to år senere aflæst på bredden af Lake Michigan i staten Wisconsin i USA. En dag i slutningen af august 2019 satte ornitologen Arne Urvang, der er ringmærker for Statens Naturhistoriske Museum, en let metalring på det ene ben af en ung Stenvender, der var fanget i et net på Agger Tange ved Limfjordens vestlige munding.

Af Esben Sloth Andersen

Hvis man kender en fuglelokalitet, så er det normalt let at forudsige næste års ynglefugle. Der er stort set tale om “same procedure as last year”. Således forekommer Toppet Lappedykker år efter år i de samme søer, og der sker højst gradvise ændringer. Det gælder imidlertid ikke for Sorthalset Lappedykker (SHL). Denne art udviser en enestående mangel på trofasthed overfor sine ynglesteder.

Af Thomas Bregnballe  og Thomas Eske Holm, Institut for Ecoscience Aarhus Universitet og Jørgen Peter Kjeldsen, ornit.dk

I knap 50 år har Bulbjerg været Danmarks mest stabile og vigtigste yngleplads for Ride. Bulbjerg er også Danmarks eneste fuglefjeld vest for Bornholm. Riderne har deres reder på den lodrette men ujævne og næsten 50 m høje væg af kalksten.

Af Lars Bo Jacobsen

I 1984 ynglede Stor Hornugle for første gang i Danmark siden 1885. Siden har bestanden været stigende, og den genetablerede bestand vil potentielt udgøre et nyt toprovdyr i Danmark. Toprovdyr kan udgøre en nøgleart for opretholdelse af forskellige miljøer og derved have en rolle i naturbevaringen.

Af Hans Christophersen

For første gang i den tid, der årligt er registreret træk ved Skagen (siden 1960'erne) er der ikke iagttaget Turteldue. Ja, faktisk foreligger der fra 2021 blot én iagttagelse af arten fra Nordjylland, ved Gårdene ved Vesterø Havn på Læsø den 1. juni. På den baggrund vil det være relevant at se på artens forekomst i området gennem årene med et forsøg på at sætte den negative udvikling i artens forekomst ind i en (lidt) større sammenhæng.

Af Hans Christophersen og Jan Tøttrup Nielsen

Med fem unger i år er der nu kommet 53 unger ud at flyve fra nordjyske reder siden 1999. Alligevel er udviklingen fortsat bekymrende. Fem par Kongeørne har ynglet i Nordjylland (og Danmark) i 2021, de tre i Lille Vildmose-området og de to resterende i Hals-skovene.

Af Henrik Møller Thomsen

I 2021 kunne vi opleve den tyvende ynglesæson for Sangsvane i Nordjylland og Danmark, og derfor er det et passende tidspunkt for en status over forekomsten i Nordjylland.Op gennem halvfemserne blev der registreret et stigende antal oversomrende fugle i Nordjylland. Den svenske bestand var ekspanderet sydover, mens arten var indvandret i Tyskland (Grell 1998). Så på den baggrund var det ikke helt uventet, da det første danske ynglepar blev fundet i 2002 ved lokaliteten Moser ved Hedegaarde. De første mange år var lokaliteten dog hemmeligholdt og omtalt som et ynglepar ved Navn Sø.

Af Gunnar Hansen

Følgende vadefugle yngler ikke længere i Vesthimmerland: Hjejle, Tinksmed, Brushane, Engryle, Stor Kobbersneppe og Storspove. Klyde og Vibe er i tilbagegang, så vi risikerer snart kun af have en håndfuld arter af vadefugle tilbage som ynglende i Vesthimmerland. Skal vi nøjes med Lille og Stor Præstekrave, Dobbeltbekkasin, Strandskade, Rødben, Klyde og Vibe som ynglende vadefugle?

Af Anders Horsten

En kolossal overraskelse ventede ornitolog Søren Skriver, da han sidst i maj måned spadserede en tur langs Kattegatkysten mellem Als Odde og Øster Hurup. På en sandbanke ud for kysten havde en stor koloni af ellers fåtallige fugle slået sig ned for at yngle.

Af Ulf M. Berthelsen & Thomas Bregnballe

Projekt Dværgterne i Danmark, der udføres under Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, har igennem en årrække ringmærket både voksne ynglefugle og unger. Formålet er at indsamle viden, der kan medvirke til, at vi i Danmark får en effektiv og vellykket forvaltning af denne trængte fugleart.

Tekst og fotos: Lars Bo Jacobsen

Mange af de arter, der lever i tilknytning til landbrugsarealerne, er gået tilbage i de seneste årtier. Kirkeuglen, som er tilknyttet landbrugsarealerne, er også gået tilbage i antal i det meste af det nordvestlige Europa, inklusive Danmark. Her er bestanden tæt på at uddø. Kirkeuglen har været den almindeligste ugle i Jylland op til 1950-60erne, men især fra 1970erne er bestanden faldet fra måske 1000 par til 13 par i Danmark (Jylland) i 2020.

Af Lars Bo Jacobsen

Natravnebestandene er gået tilbage i flere europæiske lande. Årsagen kan være ødelæggelse af deres ynglehabitater, reduktion af føde, men også ændringer i habitaterne på deres trækruter og i deres vinterkvarteret kan spille ind. Natravnen overvintrer i Afrika, men der var en meget begrænset viden om, hvilke trækruter de benyttede, rastepladser (stopover sites) og selve overvintringsområderne i Afrika.

Tekst og fotos: Lars Smith

At Sløruglen igen er udbredt i Nordvestjylland er et nyere fænomen. Siden 1930erne gik arten tilbage, og omkring 1990 var der kun enkelte ynglepar tilbage i Thy og på Mors. Efter et foredrag med Klaus Dichmann under BFN's naturskole i Doverodde med over 100 tilhørere kom der gang i opsætning af uglekasser, og snart gik det fremad for arten.

Af Jan Tøttrup Nielsen

Kongeørnen yngler i Danmark fortsat kun i Nordjylland og har i alt ynglet på syv forskellige lokaliteter i perioden 1998-2020. I 2020 ynglede der fem par og på en sjette lokalitet er kun hannen tilbage. Bestanden i Danmark klumper sig sammen, og i Lille Vildmose, som var den første ynglelokalitet i Danmark, yngler der nu tre par i et område på 73 km2.

Af Thorkild Lund

Skarven er om nogen en hjemmehørende art, men hadet i en grad, der bevirkede, at det var en af de første fuglearter, man systematisk startede på at udrydde i det nittende århundrede. Det lykkedes så godt, at den var fraværende som dansk ynglefugl i 70 år.

Tekst og akvareller: Jens Gregersen

Vandriksen har mange ansigter – forstået på den måde, at det er en fugl, der dukker op i sammenhænge, som man umiddelbart ikke havde troet. Man lærte, at Vand­riksen er en sumpfugl, der gemmer sig i rør og flæg – ofte hvor der er meget fugtigt. Og det kan ikke være mere sandt, men den kommer somme tider frem i en un­der­fundig skikkelse.