Header

Af Lars Mogensen

Vinter
Januar. I Region Nordjylland blev der målt en middeltemperatur på +0,1°C, hvilket er 1,5°C under klimanormalen for perioden 2011-2020.
Der var udbredt snestorm den 3.-4. januar med op til 30 cm sne flere steder og meterhøje snedriver.
Månedens laveste temperatur blev -16,4°C i Tylstrup, målt den 7. januar.

Som et kuriosum kan det nævnes, at indtil den 19. januar lå middeltemperaturen på -2,9°C i Øby. Herefter mildt og ingen registreret nattefrost resten af måneden!
I alt faldt der 80 mm nedbør i snit i Nordjylland, hvilket svarer til ca. 30% over normalen.
Solen skinnede ca. 70 timer, mest i Vendsyssel, med over 80 timer.
Kraftigste vindstød nær Klitmøller med 30 m/s den 3. januar.


Sangsvane, Lille Vildmose, 10. februar 2024. Foto: Jan Skriver

Februar. En varm og nedbørsrig måned. Gennemsnitstemperaturen blev i Nordjylland +3,6°C, hvilket var det koldeste på landsbasis. Især medio februar bød på et par lune dage med over +10°C.
Månedens laveste temperatur blev -5,6°C målt den 8. februar ved Stenhøj, Vendsyssel.
En del nedbør, med 87,2 mm i vores nordjyske område, men flere steder med over 100 mm i den sydligste del. Herunder 111,2 mm på vejrstationen i Øby.
Kun 51 soltimer, hvilket svarer til 25% under det normale.
Kraftigste vindstød blev målt ved Stenhøj med 37,6 m/s den 23. februar under en klasse 2 storm med navnet Rolf.

Forår
Marts. En ret varm måned med +4,7°C i snit i Nordjylland, hvilket er 0,5°C under landsgennemsnittet, men alligevel +1,5°C over normalen de seneste 30 år. Laveste temperatur blev igen som i februar målt ved Stenhøj med -5,6°C den 8. marts.
Der var mindre nedbør end normalt, samlet i alt 32,1 mm, hvilket er ca. 25% under det normale i Nordjylland. Solen skinnede dog alligevel 45% under det normale og der var kun 71,3 solskinstimer i snit.
Ingen storme og kun 27,1 m/s som kraftigste vindstød den 16. marts i Skagen.

April. Det blev den vådeste april siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874, omend Nordjylland ikke lå højest med 75,3 mm i snit. Men ellers generelt over 100 mm i den sydlige del af området.
Temperaturene lå på +7,1°C i, hvilket er normalen her. Der var en kortere lun periode fra den 6. april til og med den 13. april med mellem +10°C og +15°C og igen de sidste dage med op til +20°C med sydøstlige vindretninger.
Nordjylland fik mest sol med 170 timer, hvilket er lidt under normalen. Dog fik de allernordligste egne mellem Frederikshavn og Skagen sol over normalen med lidt over 180 timer.
Kun en enkelt dag med over 25 m/s i vindstød, nemlig den 2. april med 25,9 m/s i Skagen.

Maj. En ret varm måned med +14,6°C i Nordjylland, det samme som på landsbasis. Ingen frost i hele maj og med +4,0°C som minimumstemperatur i Øby, hvilket er usædvanligt højt for en indlandslokalitet.
I alt faldt der 56 mm nedbør, hvilket er inden for normalen. Det var en tør periode uden nedbør fra den 6. maj til og med den 22. maj. Dette var også en lun periode, startende for alvor omkring den 14. maj og måneden ud, med en middeltemperatur på +16,1°C. Ganske højt for maj måned og det primært med østlige vindretninger.
294 soltimer i Nordjylland, hvilket er ca. 25% over normalen. Månedens kraftigste vindstød på 23,7 m/s ved Rønbjerg Huse den 28. maj må siges at være beskedent.


Gøg, Kogleakssøen, 5. juni 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen

Sommer
Juni. Lidt koldere i Nordjylland med en gennemsnitstemperatur på +14,1°C i forhold til landsgennemsnittet på +14,6°C. Temperaturen steg dog noget ultimo juni, med en lokal varmebølge i dagene 25.-27. juni i en sydøstlig vind.
Det var en temmelig våd måned i Nordjylland, med et gennemsnit på 81,2 mm. Vådest i den sydlige del, herunder Øby med 105,6 mm.
Solen skinnede 5% mere end normalt, i alt 240,7 timer. Kraftigste vindstød 24,0 m/s målt ved Skagen Fyr den 9. juni.

Juli. En kølig juli måned med en del nedbør. Kun +15,9°C i snit i Nordjylland, hvilket er knap +1°C under normalen. Dog var der nogle varme dage med over +25°C den 19.-21. juli i en sydøstlig luftstrøm.
Mest nedbør på landsbasis stod Nordjylland for, med 134,1 mm i snit (Øby 148,8 mm).
I den nordvestligste del af vores område var der færrest målte soltimer, under 200 timer, mod de 240-260 soltimer længere nordover, som ligger indenfor normalen. 27,4 m/s blev målt som kraftigste vindstød på Anholt den 6. juli.

August. En måned med en middeltemperatur omkring det normale. Der var kun få varme perioder, dog over +25°C omkring 6. august og sidst på måneden den 28. og 29. august. 
Med en nedbørsmængde på 91,5 mm, blev det en relativ våd måned, omend det kun er lidt over normal nedbør. 
Lidt mere sol end normalt, i alt 216 timer. Dog lidt mere langs de øst- og nordvendte kyster. Skagen fik fx 229 solskinstimer.
34,7 m/s blev det kraftigste vindstød målt nær Agger Tange, den 23. august. Middelvinden lå tilmed på 26,2 m/s. Dette blæsevejr kom på den danske stormliste.

Efterår
September. September blev en forholdsvis varm og solrig måned, og især de første 8 dage var særdeles lune. I Øby blev der registreret 4 sommerdage i denne periode.
September fik en middeltemperatur på +14,4°C i Nordjylland, hvilket er knap en grad over normalen. Dog kom der mere nedbør end normalt og den var ret ulige fordelt i vores område. Under 50 mm i Vendsyssel, men langs kysten ved Nørre Lyngby faldt der til gengæld henved 122 mm.
Mange soltimer, med over 180 timer i den østlige og nordlige del, hvilket er ca. 30% over normalen for en september måned.
Kraftigtigste vindstød på 24,6 m/s i Skagen den 28. september i en måned med generelt rolige vejrforhold.

Oktober. En meget lun måned med en middeltemperatur i Nordjylland på +10,5°C, hvilket er knap en grad over gennemsnittet for de seneste 30 år.
Der faldt noget under den normale nedbør, med 35,5 mm i vores område. Det er knap 60% under normalen.
Samtidig blev det en relativ solrig måned med 110 timer, hvilket er 10% mere sol end vanligt. Det til trods for, at antallet af solskinstimer var noget under gennemsnittet på landsbasis for denne måned i år.
Kraftigste vindstød blev 23,1 m/s målt ved Skagen Fyr den 10. oktober. 
Så alt i alt en rolig måned rent vejrmæssigt, med primært sydlige vindretninger.

November. Lidt over normale middeltemperaturer i Nordjylland, +5,9°C, dog over +6.5°C i Limfjordsområdet. Skagen kunne også være med, med en middeltemperatur på +7,1°C.
November bød på store udsving i temperaturen. Således blev månedens laveste temperatur på -9,8°C målt den 22. november i Øby og tre dage efter den 25. november blev den højeste temperatur målt samme sted med +15,5°C kl. 05:00 om morgenen.     
Mindst nedbør blev der registreret i vores nordjyske område, og det med 30,4 mm. Dog med over 50 mm nær Hirtshals, fx 54,3 mm ved Uggerby.
Solen skinnede mest i Nordjylland, med henved 59,1 time i gennemsnit, hvilket er ca. 8% over normalen. Der kom mest sol i Vendsyssel og i området omkring Løgstør, Aars og Støvring.
Der var ingen storme denne måned. Kraftigste vindstød blev målt til 25,7 m/s ved Stenhøj den 25. november.


Stillits og Bogfinke i solsikkemark, Diernæs Mark, 20. november 2024. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen

Vinter
December. Det blev en varm måned, på landsbasis den fjerde varmeste (+5,1°C) siden målingernes start i 1874. Det gjaldt også i Nordjylland med en middeltemperatur på +4,9°C. Der faldt således heller ingen sne i denne december. 
Månedens højeste temperatur blev +11,7°C målt i Tylstrup både den 15. og 16. december. Og absolut laveste temperatur blev -2,9°C målt ved både Hald og Tylstrup den 10. december.
Nedbøren var nær det normale med 63,4 mm. Noget mindre end i den sydlige del af region Nordjylland med ca. 90 mm.
Solen skinnede 28 timer i vores område, hvilket er ca. 35% under det normale for en december måned.
Månedens højeste vindstyrke var på 31,8 m/s, og med en højeste middelvind på 24,4 m/s, som blev registreret i Hirtshals den 16. december.

Kilde: Nordjyllands Fugle 2024